Det blev en rigtig dejlig dag – selv om jeg var meget nervøs på forhånd!

Jeg var inviteret til at besøge Linnea i Horsens – egentlig før jul, men da turde jeg ikke køre i min gamle bil, som var noget ustabil – og så i vintervejr. Så vi havde udsat det til medio januar, og selv om det var tåget fra morgenstunden, så var det klaret op, da jeg kørte ved 10-tiden.

Og så fik jeg lært min lille nye bil meget bedre at kende, end når jeg bare kører små ture i Erritsø og Fredericia, det var dejligt. Nu er jeg blevet fortrolig med den, og samtidig blev den fugtet af, for den har aircondition – det har jeg aldrig haft før!

Det er altid utroligt hyggeligt at besøge Linnea – synes vi begge 2 – vi snakker godt sammen! Og så har vi en del interesser tilfælles.

Ikke mindst håndarbejde! Linnea er efter min mening den dygtigste patchworker/quilter i DK! Og selv nu i en høj alder syr hun fantastiske tæpper, bl.a. til børn på julemærkehjem, og denne gang havde hun 2 helt færdige, som jeg fik med hjem (nogle gange kan hun ikke slippe dem, men skal gå og ae dem et stykke tid først!)

Linnea fortalte mig, at stjernetæppet blev hun inspireret af, da hun faldt for det spændende blå stof, da hun var på Tæppetante-træf (hvor de stoffer, vi får som donationer, bliver delt ud). Hun har selv tegnet mønsteret, som hun gør med alt, hvad hun syr, syet det på maskine (tænk – alle de små bitte dele er syet sammen på maskine!), og håndquiltet – med gigt-fingre! Hvordan kan hun dog?

Jeg er virkelig en stor beundrer af Linnea!

Hvor er de heldige, de børn, der får sådan et tæppe til evig eje!

Det lykkedes! Bebe og Kaya vandt konkurrencen om at være Årets Hund i Elbobladet i Fredericia! Og det har mange af mine venner her på bloggen og på Facebook hjulpet med, ved at stemme på dem hen over weekenden, hvor både deres ejer = min datter, jeg og andre i familien har bedt om hjælp!

Det handler nemlig ikke kun om en sjov konkurrence og æren! Det handler også om nogle meget fine donerede præmier, både i form af foder og godbidder, men også om dyrlægebehandlinger! Så det er en god støtte i en familie!

Tak til alle, der har hjulpet til! Iflg. Elbobladet blev der afgivet rekord mange stemmer, de 2 dejlige hunde-“kusiner” fik 920 stemmer af 3075!

Elbobladet har igen i år udskrevet en konkurrence mellem alle de hunde, de har “interwiewet” på gaden – 1 el 1 par hver uge – heriblandt Diki’s 2 “kusiner” (datterens Tibber/samme race som Diki).

Vil du hjælpe med at stemme på dem?

klik på linket

https://ugeavisen.dk/elbobladet/artikel/deltag-i-den-store-afstemning-hvem-skal-v%C3%A6re-%C3%A5rets-hund?fbclid=IwAR0I6UfyE6LKg6iISZzG3ii1EBr5NnVU0rzJMEpZFVB-XchbR8-mHd8SiFs

• og stem på BeBe og Kaya i sneen!!!
• Der er godbidder på spil, så de blir så glade, hvis de vinder!

Se det oprindelig interwiew i Elbobladet

Men nu er alt på plads og i orden, og jeg har lige sat endnu flere markører, så der p.t. er 36 markører! Jeg måtte støvsuge “lageret” for de sidste og har bestilt flere!

For nogle år siden var der mange, og forskellige, markører at købe rundt omkring, mange lavede dem selv og satte til salg – det er der ikke meget af lige nu!

Jeg synes, det er sjovt at finde forskellige, og jeg har flere rigtig søde og fine!

Diki – min hjertehund!

Jeg fik hjælp til at vaske ham forleden, datteren vil gerne, og hun siger, at han er den nemmeste hund, hun har vasket! Han pels har ikke været så lang i mange år, men den bliver gennembørstet hver morgen (også i dag, selv om det umiddelbart måske ikke ser sådan ud?) – og han elsker den omsorg. Han er også mere livlig, når han er ren og lækker efter vask og balsam!
Men helt frisk er han desværre ikke nu, hvor han nærmer sig 10 år (til april), han er blevet hjertehund i bogstavelig forstand, med et hjerte, der ikke pumper helt, som det skal og derfor behøver hjælp i form af piller, både hjertepiller og vanddrivende, da han hoster pga vand i lungerne.

Det er selvfølgelig meget, meget trist, at han ikke har det rigtig godt, men med hjælp fra medicinen har han alligevel et godt liv sammen med mig: han vil gerne lege, han er stadig glad for mad, han nyder omsorgen, men også gåturene i begrænset omfang, og han er meget glad for familien og hopper og danser omkring dem, når de kommer!

Så jeg krydser fingre for, at han klarer sig, og at vi har mange gode dage sammen endnu!

ØV! Jeg var vist for overmodig og havde fjernet de fleste af markørerne på mit Marysvøb, fordi nu gik det jo godt!

Ja, men der var 2 fejl, jeg havde overset – heldigvis ikke langt nede – så det betød optrævling og alle de mange masker på pinden igen, denne gang med markører som før. Det gik godt, og nu kører det videre! – MED markører! Det er den nemmeste måde at se og rette fejl.

Godt Nytår til alle, jeg ikke har været i kontakt med!

Det var rigtig fint at holde Nytårsaften stille og rolig herhjemme sammen med en lidt urolig Diki!

Jeg var så heldig, at jeg fik “Diner Transportable” fra datteren, som havde lavet en dejlig 3 retters menu til både sin svigermor og mig – og som svigersønnen bragte ud – lige til at sætte på bordet eller lune i mikroen:

Sikke en middag! Når sandheden skal frem, så kunne jeg faktisk slet ikke spise så meget, så jeg havde mad til næste dag! Men det er jo også rart.

Jeg fik til gengæld strikket meget på mit nye strikketøj – et “Marysvøb”, som jeg startede på mellem jul og nytår.

Jeg bruger en masse maskemarkører, som sættes ind mellem rapporterne, det mindsker risikoen for fejl!

Så ramte det igen – nu er det næsten hele min nære familie, der har haft el har Corona i en eller anden variant!

Jeg startede – og det var allerede i april, hvor jeg blev smittet, mens jeg var indlagt på sygehuset. Heldigvis er det ikke mig, der har smittet min familie, det skete først i november og december, og det er ikke til at sige, hvor de forskellige er blevet smittet. Vi har ikke været sammen på tidspunkterne, hvor vi er blevet smittet, men selvfølgelig har de indbyrdes smittet hinanden, ægtefæller og børn.

Nu blev det svigerdatterens tur, så det er spændende, om ældstesønnen er blevet smittet – eller bliver det. Hun er hjemme nu, men han bor jo i samme hus, og de er begge vaccineret 3 gange. Vi har jo været sammen med dem en af dagene i julen, men når jeg tæller dage, tror jeg ikke, at de har smittet andre af os – eller omvendt!

Jeg håber det bedste for dem!

Så faldt skuldrene helt ned, og jeg bare nød den smukke koncert, som blev sendt på DR før jul, hvor jeg slet ikke havde ro på, men rendte rundt om mig selv og forsøgte at lave julemad, pynte op, pakke julegaver ind osv!

Men efter at det lykkedes at få en dejlig og hyggelig jul på trods af alle genvordighederne, og gæsterne er rejst hjem til Sjælland, falder roen ligeså stille på mig!

Gæsterne glemte den (hjemmelavede) leverpostej, jeg havde bagt i flertal, så da datteren ringede om andre ting, spurgte jeg, om de ville have den? Og lidt senere kom en mail fra svigersønnen, om det var rigtigt, at jeg ville donere en leverpostej mere udover den, de fik før jul – for nu havde han fået smagssansen tilbage, og den smagte virkelig godt! Han ville ud og have noget motion, så han ville cykle en tur – og da jeg lige havde taget 2 franskbrød ud af ovnen, fik han det ene med også! Det gjorde lykke, og nu skulle der laves om på menuen til aften!

Så satte jeg mig med mit nye strikketøj og så den fantastiske koncert med DR Pigekoret – det er noget af det smukkeste, jeg har hørt og set! Både de store, de små og dem midt imellem, hvor synger de smukt, og hvor var det flot præsenteret!

…at jeg ikke har kunnet komme ud på morgentur med Diki!

Det var, da jeg var i isolation med Covid-19 i april, at Diki og jeg ikke kunne gå vores sædvanlige tur – i dag er det pga en tyk, sort, blank is-skorpe! Jeg kunne se det allerede i nat, da jeg var oppe, og det lå der stadigvæk kl 7.30, da jeg stod op. Der advares også hele tiden i radio og TV, og det ligger åbenbart overalt. Jeg tør simpelthen ikke, for i forvejen er jeg ikke alt for sikker på benene, og jeg er altid bange for at falde om vinteren, når der ligger sne og is på fortovene – jeg skal hilse og sige, at der er godt nok mange, der ikke rydder deres fortov!

Så Diki må nøjes med at komme ud i min lille baghave, og det accepterer han! Han har fået sin sædvanlige morgen-børstning, som også er en kæletur! Og han har været ude flere gange. Og så følger han mig som sædvanligt rundt i huset, hvor han har kurve i alle rum! Det er så hyggeligt: han kommer listende, når jeg har skiftet opholdssted, og så ruller han sig sammen og lægger sig i sin kurv eller i en sofa.

Jeg tør ikke engang gå ud til postkassen efter avisen! Men det skal nok hjælpe, for jeg så en af vore gartnere, der passer fællesarealerne, gå rundt med en stor bøtte og strø store håndfulde salt – også ind i de enkelte indkørsler.

Jeg har ellers nogle rigtig gode støvler med snøre og tykke “larvefødder” under. Jeg havde også dejlige gummistøvler med lækkert varmt for! Men dem har jeg lige foræret til Victor! Jeg opdagede, da hans sko stod til tørre efter snevejret lillejuleaften, at han nu har samme skonummer som mig (36) og lod ham prøve dem – og de passer perfekt, så dem kunne han jo bruge, når han skulle ud i sneen. Og da jeg ikke bruger dem ret tit – hellere snørestøvlerne – spurgte jeg, om han ville have dem? Han blev mega glad, og hans forældre også, for han har svært ved at finde sko/støvler, der passer til hans høje vrist.

Han tog dem på, da de kørte hjem – det er et godt tegn!