..når man har en fordel frem for andre? Ikke nødvendigvis en økonomisk fordel – men i dette tilfælde en oplevelse i kraft af at være i styregruppen for Projekt Puttetæpper!!
Jeg føler det i hvert fald som et privilegium at tage imod alle de skønne tæpper, der bliver syet til børn på julemærkehjem, og nogle gange får jeg en helt særlig oplevelse.
Som når jeg bliver på inviteret på en kop kaffe for at at hente et tæppe, syet af en af de dygtigste quiltere, vi har her i DK!
Det er da en fornøjelse, at Linnea, som har udstillet og solgt quilts over hele verden, også har lyst til at sy tæpper til børn på julemærkehjem, hvilket hun nu har gjort flere gange.
Linnea syr desværre ikke så meget mere, som hun har gjort, men det er stadig smukt og perfekt, som det kan ses i dette detailbillede.
Tæppet vil blive udstillet på Quiltefestivalen og Træf, før det bliver afleveret til et barn på et julemærkehjem.
Jeg fik også lov at tage billede af et tæppe, som jeg ikke har set før, fordi det har ligget i hendes sommerhus, som nu er solgt. Det er så stort, at vi ikke kunne fotografere det hele, men man kan godt se, hvor smukt det er, syet i Provence stoffer.
Det er en rigtig “Linnea-quilt” med de meget fine detaljer!








