70 år

70 år! Det er ikke til at forstå!! Men nu holder vi i hvert fald fest, og jeg tror ikke, det forandrer mig nævneværdigt!

100709-flag

Sønnen var tidligt oppe og hejsede flaget – børnebørnene havde sovet i Farmors gamle telt i haven uden at fryse.

100709-morgen

Og de første gaver fik jeg ved morgenbordet, som svigerdatteren havde anrettet.

100709-klar

Så nu er vi klar til en dejlig dag!

Sidste forberedelser

telt1

Der har været travlhed hele dagen i dag. Vores børn og naboen satte telt op i indkørslen og hentede borde og stole, så vi kan sidde i tørvejr.

telt2

telt3

Det var en sjov fonemmelse at komme hjem til en overdækket indkørsel. Men græsplænen er for våd og vejret for ustabilt til, at vi tør satse på ude-hygge.

isterninger

Og børnebørnene havde også opgaver, bl.a. med at lave isterninger.

Nu mangler der kun lidt borddækning mm i morgen formiddag, så kan vi holde fest. Bordplanen har ikke været helt nem, bl.a. fordi der er stort overtal af kvinder!

Alle børn og børnebørn er her, familie, nye og gamle venner incl. patchworkere kommer. Og Søren har det godt og glæder sig også – vi har da været i tvivl mange gange, om det kunne lykkes. Men nu tror vi på det. Jeg er træt nu, kan jeg mærke, Whisky holdt mig vågen fra kl 4 i morges, fordi han ville ned til Ebbe! Så jeg kan ikke tænke lige nu!

AV – Ebbes rokketand

rokketand1

Ebbe og hans mor er kommet for at hjælpe med forberedelser, og Mormor skulle hjælpe med en rokketand, som Ebbe har haft meget længe! Det har jeg jo prøvet mange gange før, så en stærk quiltetråd om fortanden – og så skulle vi jo bare have lov at trække!

rokketand2

.. men – men … det ku’ jeg ikke få lov til (og man gør det ikke uden aftale!)

rokketand3

Ebbe prøvede selv –

rokketand42

– men det går jo ikke!

rokketand51

– så der skulle ikke smiles på Mors dobbelt-selvprortræt!

Nu har Ebbe fået en ny tråd bundet om og prøver af på alle mulige ting, om det kan lykkes! Det gør det garanteret, for han giver ikke op, men han vil selv! Det var jo meget nemmere, hvis en af os gav et lille hurtigt ryk, men nej!

Vi har været ude i byen med kørestol, og det gik rigtig fint, så Søren har været hos frisør og i Brugsen for at købe drikkevarer og chips mm, og vi fik også en kage med hjem til kaffen, men så var han også træt!

kaffe-og-kage1

Godt, der kommer hjælpere!

De næste dage blir travle med forskellige forberedelser til min fødselsdag, så det er dejligt, at vores børn kommer og hjælper til med de praktiske ting. For selv om vi har valgt at invitere familie og venner til at spise på Pejsegården, hvor vi altid har været glade for at holde en fest, så skal der alligevel være i orden herhjemme. Søren har altid haft en fantastisk flot have, men det sidste års tid har han ikke kunne ordne den selv. Og vi håber, at vores gæster går med hjem fra Pejsegården. Så naboer og vore børn vil hjælpe med, at der er i orden, låne os havemøbler og et telt til evt. møgvejr osv.

Jeg kan godt mærke på mig selv, at den hjælp er påkrævet, det er jo ikke 50 år, jeg fylder! Men det vigtigste er, at Søren kan deltage, ellers havde jeg aflyst! Og Jytte, direktøren på Pejsegården tilbød at reservere nærmeste værelse, så Søren kan hvile sig, hvis han får brug for det. De har altid været gode venner, Jytte og Søren!

Jeg glæder mig! Og jeg er glad for, at Søren fik det så godt, at vi kan gennemføre.

Hjemkomst

Søren er kommet hjem og har det godt, er selv gået op ad trappen til stuen ovenpå “Sørens stue”, og det gik fint. Han er ved godt mod og glad for at være hjemme – og det er Whisky også!!! Og mig!

Han har tydeligvis presset på for at komme hjem, det er da også flot, det er lige præcis 1 uge siden, han fik ny hofte. Afdelingen havde bedt om, at vi skulle have en samtale med en overlæge, der gennemgik forløbet og forsikrede os om, at de igen og igen havde studeret de første røntgenbilleder, og man kan ikke se noget brud. Det kan være hår-tyndt, og vi vil gerne tro dem. Det er jo nok opfølgningen på de stærke smerter, der har svigtet, og det kan man ikke bebrejde sygehuset.

Det vigtigste er, at han er hjemme og har det godt!

Fotomodel med lilla top

lilla-top-m-vingec3a6rmer

Christina har ikke noget imod at lege fotomodel og posere! Især hendes Far kan lynhurtigt få hende stillet op. Det gjorde han i går, mens vi snakkede i telefon, så på et øjeblik havde hun klædt om, stillet sig op, han fotograferede og sendte det, og vips! så havde jeg billedet! Så jeg kan se, at den passer, hun kan da også bruge den til næste år, men jeg er altid så bange for at strikke for småt, for de vokser så hurtigt, de kære børnebørn!

Her er flere detaljer og fakta om den lilla top med vingeærmer fra Hjertegarn.

UPS! Sikke en masse vand – og bær!

Sikke en masse vand, vi fik i går! Og det kan ses i haven. Lige pludselig går det stærkt med bærrene. Så jeg må lige sætte fyr på gryderne og bruge de sidste bær i fryseren, inden den nye høst, som kommer til at gå stærkt nu.

saft-og-sylt

Så det syder og bobler med både syltetøj af brombær og saft af hindbær.

hindbc3a6rrene

For sådan ser hindbærbuskene ud nu efter regnen i går. Dem skal jeg i gang med at plukke i aften, når jeg kommer hjem fra besøg hos Søren på sygehuset.

hindbc3a6r

En ny silketaske?

Jeg tror, jeg skal have en ny taske til mit nye dress til fødselsdagen! 

silke

Jeg har været ved at se på mine silkestoffer og finde nogle stykker, der kan passe i farverne til blusen, der er sort og forskellige blå.

silke-taske1Denne model er rigtig sød, så måske med den sorte silke i cirklerne og de blå i midten af blokkene – sort og blå, er det vildt? – et eksperiment, men det elsker jeg!

Nyt tøj – og så i den varme!

Det er jo udsalg, også selv om det er alt for varmt til at gå ud og prøve tøj! Men jeg trængte faktisk til både hverdagstøj og noget nyt at have på til min fødselsdag – og jeg køber sjældent nyt tøj. Jeg bryder mig i virkeligheden ikke om at prøve tøj, for jeg synes, jeg har svært ved at finde noget, jeg er tilfreds med. Jeg er for lille og vejer for meget! Så det er ikke så nemt.

Men jeg benyttede mig af, at jeg var i Horsens for at besøge Søren på sygehuset (det går stadig godt!) og gik i Modecentret, som jeg kender som en god butik med en god betjening. Og jeg gik ikke forgæves. Der var en rigtig dygtig ekspedient, der fandt mange gode modeller frem, hun var god både til at spotte, hvad det var jeg var ude efter, selv om jeg ikke selv var god til at forklare det! Og hun var god til at tage det væk, som hun kunne mærke, at jeg ikke brød mig om. Og endelig reddede hun mig fra den ulidelige varme ved midt i det hele at give mig et andet prøverum, hvor der stod et vindue åbent, så jeg ikke smeltede helt!

Det betaler sig for en forretning med sådan en ekspedient – jeg ved det, for jeg er vokset op i en skoforretning og har altid hørt min Far præke utrætteligt om service – og jeg købte da også mere, end jeg havde regnet med, men ikke for meget. Jeg fik både hverdags-stumpebukser, vinterbukser (jamen de var både flotte og billige!), en helt rigtig, pæn nederdel, en sød T-shirt dertil, og endelig et 2-delt sæt til fødselsdagen i et lidt specielt design, men velsiddende, og det er vigtigt for mig! Jeg er godt tilfreds.