Det blev en dejlig dag, da Christina blev student!

Sammen med hendes Mor, Far, Storebror Christian og 2 bedsteveninder gennem mange år, fejrede vi hende på Fredericia Gymnasium, hvor der var fyldt med forældre, søskende, bedsteforældre, boblevand og snacks – sådan skal det være!

Veninderne stod klar med konfettikanoner, og Far sad klar med huen, som Christina havde ønsket, at han skulle give hende på. En stor dag for ham også!

…og hun græd! ikke fordi hun var ked af det, men af lettelse! Nu er det hele overstået!

Meget stolte forældre …

…og storebror, som havde travlt med at tage en masse billeder (som kan ses på Facebook).

Veninderne, gaverne, langstilkede roser, boblevand og masser af knus og kram fra andre nyslåede studenter!

…og de obligatoriske fotos..

Regnbue-glaskuglen er svær at fotografere, kræver nok en anden baggrund, men Christina er vild med regnbue-symboler.

Nu følger flere spændende dage med dans om Landsoldaten, dimmision, studentergilde derhjemme, og studenterkørsel. Der skal festes igennem!

Til lykke Christina!

I Depotgårdens café kan vi købe smørebrød til frokost, og ofte om mandagen er der en varm ret. I går var det ren luksus! For efter sommerfesten i fredags var der rester, der blev lavet til en meget lækker biksemad med bearnaise sovs!

En kæmpe portion kostede 15 kr! Og jeg kunne slet ikke spise så meget, så jeg fik en “doggy-bag” med resten.

Ren luksus aftensmad for Diki!

Uhhmm! Det smagte godt til afveksling fra tørkosten (med dryp af Mors mad)

Bagefter skulle der leges: Jeg sidder i min stol foran TV, og Diki kommer med et stk. legetøj, eller – som i går – et tyggeben. Det skal jeg kaste, så han kan “fange” det – og så kommer han igen!

Det var det, der gik galt sidste år, hvor det endte med, at jeg måtte til vagtlæge for at få en stivkrampe vaccination! Fordi Diki kom til at jage en hjørnetand igennem min tommelfingernegl!

I dag holder jeg lidt pause fra puttetæpperne. Der er foregået så meget de sidste dage: Tæppetante-træf, pakning af puttetæpper og ikke mindst “skriv” om vores lykkelige problem: “for mange puttetæpper bliver til søskende-tæpper”. Det er spændende, hvordan det kommer til at forløbe. Foreløbig har jeg kun fået positive tilbagemeldinger.

Jeg er ikke færdig med at lægge billeder ud af de 146 puttetæpper, vi modtog i lørdags!

Men i dag er det “Christina-dag” – i dag bliver Christina student, og jeg er inviteret med ud på gymnasiet, når hun får hue på! Og så skal hun fejres lidt i familiens skød. Jeg er også inviteret til studentergilde på lørdag og til at se studenterkørslen på mandag!

Men se nu her, den tossede tøs! Hun har foreviget min elskede schæferhund Whisky, som hun var meget knyttet til, men som døde for godt 7 år siden:

Hun har fået lavet en tatovering på sit ben med Whisky!!! Fro tid og evighed vil han nu blive husket! Det er både rørende og lidt skræmmende!

Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg ikke bryder mig om tatoveringer.

Jeg fik øje på den forleden, da hun hjalp sin Far med at sprøjte ukrudt i min indkørsel, iført små shorts – ja ikke fordi det behøver at være små shorts, for tatoveringen sidder nederst på benet. Men da jeg så den, udbrød hun til sin Far: Nå, nu så hun den endelig! Jeg har åbenbart ikke set godt nok på hende!

De Whisky gik over regnbuen i 2012, lavede Christina – 11 år gammel! – denne video, som siger meget om hendes kærlighed til min dejlige hund, og som godt kan tåle et gensyn. Da jeg så den på nettet uden at vide, at hun havde lavet den, trillede tårerne ned ad kinderne, og den dag i dag kan jeg få en stor klump i halsen:

Minde om Whisky

Og nu lever han videre hos hende! Jeg håber, hun må en god eksamen og en rigtig dejlig dag!

Jeg var lige ved at blive bange for, at jeg havde glemt noget på komfuret, for her lugtede stærkt af røg – men så havde brandalarmen selvfølgelig hylet.

Det er nu underligt, at der her inde midt i Erritsø vælter røg et eller andet sted fra – et bål går jeg ud fra – at der er helt tåget!

Overskud af puttetæpper! Det var pokkers! Hvordan løser vi det?

På tæppetante-træf 2019 i Hejnsvig blev de deltagende tanter orienteret om et problem, styregruppen har gået lidt stille med, men som vi nu har fundet en løsning på.

For 1 år siden var vi spændte på, om vi kunne følge med, når der nu var 5 julemærkehjem, der skulle have puttetæpper til alle børn. Måske derfor har mange syet ekstra mange tæpper! For det viser sig, at der er et stort overskud af tæpper på alle 5 hjem!

Kildemose bad om pause i modtagelse af store portioner tæppe for 2 år siden, de vil dog nu igen gerne modtage og har fået igen.
Fjordmark gav mig et chok i foråret, da de bad mig se deres “lager” af tæpper på loftet – der var godt nok mange tæpper, pænt pakket i poser og kasser.
Og for få dage siden henvendte Liljeborg sig også, for at vi kunne finde en løsning på deres store overskud!
Hobro og Skælskør har på forespørgsel også bekræftet, at de har et stort lager.

Styregruppen troede i første omgang, at vi kunne løse det gennem begrænsninger i, hvad vi modtager: ingen UFO’er, ingen tæpper, der er for små.
Men det er tydeligvis ikke tilstrækkeligt. Så forskellige forslag er blevet drøftet, og heldigvis fandt vi en god løsning, som vi kunne melde ud på Tæppetante-træf, hvor de 70 deltagende tæppetanter blev orienteret og evt. kunne give udtryk for deres mening.

“Søskende-tæpper” blev løsningen, som alle har udtrykt stor tilfredshed med!

Midlertidigt – så længe der er overskud af puttetæpper – kan alle 5 julemærkehjem sende et tæppe med hjem til hver af børnenes søskende, max. 14 år gamle. Det vil bringe glæde til de børn derhjemme!  Og vi vil jo gerne glæde børn!

Det er en procedure, som kan stoppes igen med kort varsel, når puklen af tæpper er nedbragt. Det vil vi bede hjemmene hjælpe os med, vi kan jo ikke styre det.

“Projekt Søskende-tæpper” blev modtaget meget positivt af alle deltagerne! Og det håber vi også, at det bliver blandt alle øvrige tæppetanter. Alle syntes, at det var en rigtig god idé!

Tak! Det er vi glade for!

Indrømmet: det er et stort arbejde at stable sådan et arrangement på benene, men vi er flere om det, vi har rigtig gode hjælpere, og Birgith sørger for det meste af det praktiske, f.eks. mad og drikke! – borde og stole, smukke omgivelser osv. Og det blev meget vellykket. Se klip fra Projekt Puttetæppers blog:

For 7. gang strømmede tæppetanter – 70 ialt – til Hejnsvig for at tage imod invitationen fra Birgith Lorenz og styregruppen til en dejlig dag!

De kom fra Nakskov til Frederikshavn! De fleste med store poser med tæpper, som hjælperne lagde ud på de veteranbiler, der til daglig “bor” i den store hal.

Ialt 146 flotte puttetæpper kom der i dag + 9 tæpper, der er så store, at de bliver sengetæpper på Fjordmark.

Gode idéer blev demonstreret på Birgiths fantastiske systue. Lækker frokost blev serveret. Og så fik vi besøg af Karen Ekmann fra Thy, som underholdt om sine tæpper på dialekt og kæmpe humor! Der blev grinet godt, hvad enten man havde mødt Karen før, eller det var første gang.

Iøvrigt lagde Karen ikke skjul på, at hun var vildt imponeret over vores arbejde og det overvældende syn af de mange puttetæpper!

Som sædvanligt sluttede vi efter eftermiddagskaffen med “jagt” på de store “ta’ selv borde” og kurve med masser og masser af stof – der kom meget med hjem til at sy nye tæpper af.

Ingen gik tomhændede hjem. Tak allesammen for en fantastisk dejlig dag!

Diki fik pludselig meget travlt og for rundt i sovekammeret kl 7.00, og jeg kunne ikke se hvorfor?

Men så fløj der en lillebitte “ting” under loftet og gennem den åbne dør til stuen – og så vidste jeg godt, hvad det var! Jeg har oplevet det før for nogle år siden, og naboen har opdaget gærdesmuttereden i hækken for nogle dage siden.

Men hvor var den lille unge, som havde forvildet sig gennem det åbne vindue og ovenover gardinet, der stadig var trukket for?

Jeg var så bange for, at Diki skulle finde den først og måske tage den uden at vide, hvad det var, men bare fordi den flagrede?

Den sad på gulvet i spisekrogen, helt stille og bange!

Jeg fik Diki lukket ud, så jeg forsigtigt kunne tage den med hånden og få den ud i haven.

Det lykkedes!

Når de forlader reden, flagrer de forvildede rundt, og det er det, jeg har prøvet engang i Brædstrup, hvor jeg sad og læste i haven, da det pludselig myldrede med små unger fra den rede, jeg godt vidste, var i klatrerosen. èn af dem landede i mit skød, og én fløj ind i stuen, inden jeg fik lukket døren!

God morgen lille smutte – jeg håber, du klarer dig!

Lækker frokost på café i går – havregrød i dag!

Jeg kan godt lide havregrød, og engang imellem, når jeg ikke “gider” at lave kødretter til mig selv, så passer det mig godt med havre- eller risengrød. I dag var jeg fuldstændig udmattet af en masse telefonopkald og havearbejde, så blev det havregrød med tranebær, det smager virkelig godt.

Jeg ved ikke hvornår jeg lærer det – sikkert aldrig – at jeg ikke kan holde til havearbejde! Jeg skulle plante nogle nyindkøbte planter i krukker, gøde dem og de andre krukker + gøde rhododendronerne, som jo har fået godt med vand nu, og flytte det ene (granit)fuglebad ½ meter.

Så kunne jeg heller ikke mere!

Forresten har naboen opdaget, at vores lille gærdesmutte, som plejer at have rede i cotoneasteren, som nu er væk, har fundet ud af at bygge rede i hækken mellem vore haver! Det var en dejlig nyhed! NU skal vi så bare advare gartneren, når han kommer og klipper hæk.

Jeg er kommet i tanker om, at jeg til min fødselsdag vil ønske mig 2-3 mejsekasser, som kan hænge oppe på det grimme plankeværk! Det er der en anden nabo, der har gjort – og der er beboere i kasserne!

I går eftermiddag besøgte jeg én af de quiltere, jeg beundrer allermest, og som jeg holder rigtig meget af – Linnea.

Linnea er utroligt dygtig til patchwork, meget nøjagtig og omhyggelig, det er så flotte tæpper, hun syr. Og jeg er så lykkelig for, at hun for nogle år siden fik lyst til at blive “tæppetante” i Projekt Puttetæpper.

Linnea har fornylig mistet sin mand efter et hårdt sygdomsforløb og er knap færdig med det store arbejde, der følger med af praktiske ting.

Men hun har lyst til at se venner og havde inviteret mig til frokost, kaffe og snak – og selvfølgelig også kig på det, hun arbejder med p.t. Det nyder jeg jo. Vi snakker rigtig godt sammen om alt muligt, ikke kun patchwork, og det blev en dejlig eftermiddag.

Dette fantastisk smukke tæppe holdt Folmer rigtig meget af, og det er kommet op at hænge i spisestuen. Linnea er ved at sy et puttetæppe i samme mønster, men andre farver – det bliver SÅ flot, men det varer lige lidt, før det kan afleveres. Trods situationen og Linneas egne skavanker har hun stadig lyst til at sy patchwork, og det er nok en sund terapi!

Diki og jeg er kommet godt hjem efter en tur til Daugaard, hvor han er blevet klippet af vores yndlings-hundefrisør! Det gik rigtig godt, han bliver bedre og bedre og piver ikke så meget mere!

Men sikke da et vejr, det blev, da vi kørte hjem. Voldsomt regnvejr, så viskeren gik på højeste gear, og vand på vejbanen, især i siderne, så jeg tog landevejen og satte farten ned. Pludselig så jeg 3-4 biler foran mig, hvor der stod kæmpe sprøjt af vand op til begge sider, heldigvis kunne jeg nå at sætte farten endnu mere ned, så jeg kunne liste igennem en kæmpe-kæmpe sø under en vejbro. Den havde ikke været sjov at køre igennem med normal fart!

Og så – da vi kørte ind i Erritsø og drejede rundt i rundkørslen, fik jeg solen direkte i hovedet! Det var et omskift!

Og nu har Diki “sommerhår” – det er dejligt for både ham og mig!