Vi får jo mange ufærdige tæpper til puttetæpper, og vi har mange dejlige tæppetanter / monteringstanter, som gør dem færdige.

Men engang imellem kan det gå galt, og sygdom kan komme i vejen. Så er det fornuftigt, at monteringstanten kommer tilbage med de tæpper, der ikke blev helt færdige, trods al god vilje.

Aja har lavet mange puttetæpper (og selv syet mange), men da hun havde quiltet disse 3, blev hun syg, så de manglede lukkekanten. De 3 lukkekanter har Laila nu syet på på maskine, og så sømmer jeg dem.

Det er jo meget flotte tæpper, så de bliver en fornøjelse at få dem færdige!

3 dage tager det, men resultatet er skønt!

1. dag skærer jeg frugterne i stykker og hælder vand ved, dobbelt så meget som frugterne fylder. Skal stå til næste dag.

2. dag koger det hele i 10 minutter :

…og står igen til næste dag.

3. dag koger det først i 2 timer. Derefter tilsættes sukker = samme mængde, som frugten (mål el. vej) og koges, indtil det gelerer. Det tager lang tid! Og det svinder godt i mængden!

Her er resultatet – prøvesmagt til morgenmad – det er lige, som det skal være! Kraftig, letbitter og karamelliseret smag.

Opskriften findes HER

Det har været skraldt med at lave ordentlig mad de sidste 2 uger – appetitten har været sløj, og energien ligeså. Så det er mest blevet til brød og spandevis af te – til gengæld rigtig god te (som jeg køber i Perch’s netbutik).

Men i torsdags fik jeg en af mine livretter: torskerogn! Frisk torskerogn købt hos den fiskehandler, der er i Brugsen hver torsdag. Sindssygt dyrt!: 85 kr pr ½ kg! Det er vildt – men nu havde jeg jo sparet i 14 dage, ufrivilligt. Og 485 gram = ½ “bukser”, det rækker fint til 2 dage til mig. Kogt lige så stille, pakket ind i pergamentpapir, skåret i skiver og ristet i smør, jeg pakkede det halve i køleskabet efter kogningen til 2. dagen, så det var frisk-stegt begge dage. Kartofler, citronsaft og remoulade til, det var dejligt!

Og i dag er jeg ved at koge et lille stykke røget landskinke, som jeg skal have flødekartofler til, der bliver også til et par dage.

Og så har jeg i dag påbegyndt en portion engelsk orange marmelade. Frugterne er skåret ud og ligger i vand under låg, til i morgen, hvor de skal koges 10 min., og først i overmorgen bliver de kogt færdige med sukker.

Jeg laver en stor portion, for det er en dejlig gave at give væk!

Jo, jeg er ved at “være mig selv” igen. Jeg skrabede sne i min indkørsel i formiddags, det var tøsne og let at skrabe, så jeg tog lige naboens med, hun har jo brækket sin hofte og går med rollator, så er det ikke så nemt!

Jeg synes, jeg er heldig! Jeg elsker LauRie bukser og har brugt dem i mange år. Men de er meget dyre! Så da jeg så på Facebook, at de havde udsalg med 40% rabat, bestilte jeg 3 par. Jeg kender jo min str. i netop dette mærke.

Hvorfor jeg har fået mere end 40% rabat, ved jeg ikke, men i hvert fald modtog jeg alle 3 par i går, og tilsammen kostede de mindre end 1 par koster normalt! Og fragtfrit, fordi de sneg sig over 800 kr.

3 par i hver sin farve, og pakket nydeligt ind i hver sin cellofanpose, samt med retur-label, hvis de skal byttes eller returneres indenfor 14 dage. Det skal de ikke, de passer, bortset fra længden, men sådan er det altid, fordi jeg er så lille. Jeg kan sagtens lægge dem op.

Lækkert!

Jeg tog mig selv i at nynne, mens jeg lavede lidt aftensmad – før håndboldkampen! Jeg nynner faktisk ofte, når jeg er mig selv, alt mulig forskelligt – og når det var noget særligt, var det tegn på, at jeg har det bedre!

Det tror jeg på! Jeg hoster heller ikke så meget her til aften, og det er hosten, der gør mig træt.

I morges meget tidligt vågnede jeg ellers ved en pibelyd og troede, at det var Diki! – det var det ikke, det var mig! – når jeg åndede ud, så jeg går ud fra, at det var bronkierne. Jeg satser på, at den lyd ikke kommer igen.

I min stadigvæk små-sløje forkølelses tilstand kniber det med at lade være med at lave noget, selv om jeg er meget mat!

Så jeg syede lige en lille slipsetaske mere, af et smukt, diskret silkeslips – den er da nærmest blevet elegant, synes jeg!

…fik ældstesønnen hånden på eget rat igen! Så lang tid har det taget, siden han ansøgte om en handikap bil!

Det er længe at være afhængig af, at andre skal transportere én – ikke mindst når man selv har været transportør af mennesker og gods det meste af sit voksen-liv!

Til gengæld er han så i mellemtiden blevet i stand til at bestemme – og betale sin del af – hvilken bil, det skulle være.

De 2 trofaste venner var med i Herning for at hente den – det ville de ikke gå glip af!

Og nu er den på plads i den carport, der er bygget i ventetiden! Og der er plads og lift til Ginny’en.

Hold da op, hvor jeg glæder mig til at få en tur i den!!!

..siger lægen, som jeg fik en samme-dags-tid hos her til morgen.

Ingen lungebetændelse, og slimen, der er så svær at få op, er klar. Så det er bare at se tiden an og tage det med ro. Rart nok at vide. Så jeg “summer” lidt herhjemme.

Jeg troede, det gik bedre, men blev ved med at hoste, og jeg har svært ved at hoste op og kan mærke, jeg har svært ved at trækkevejret helt igennem!

Og nu har jeg også lidt feber, så jeg kommer nok til at prøve i morgen, om jeg kan få en akuttid hos lægen. Det er heldigvis stadigvæk her i Erritsø – men fra 1. marts skal vi have ny læge, og det bliver i en helt ny konsultation inde i Sundhedshuset. Den tid – den sorg! Eller glæde – det kan være, det bliver en læge, jeg bliver mere glad for?

…jeg hoster! Sådan går det næsten altid, når jeg bliver forkølet, denne gang gik der bare et par dage, uden at det brød rigtig igennem, det var bare snot!! (slemt nok).

Men nu er hosten kommet til, og det trætter! Så mon ikke jeg skal tage det helt med ro og måske sy en lille slipsetaske?

I går spillede vi BANKO i fælleshuset, hvor vi spiller om pakker, vi selv har med, samt en flaske vin til sidst. Det er meget hyggeligt, og opfindsomheden er stor mht pakkernes indhold. Det er ofte chokolade eller ost+kiks, men det kan også være en blomst, frugt, lys+servietter…

Af og til laver jeg selv et eller andet, og i går var det en lille slipsetaske, som jeg havde puttet lidt godter i.

Det var min nabo på knap 90 år, som vandt den, og det var bare så morsomt! Hun er dygtig til håndarbejde – men sådan én havde hun da aldrig set før! Jeg viste hende, hvordan man lyner den helt op og fortalte hende, at det skulle hun prøve at få sin mand til! Han bliver simpelthen så overrasket, når han pludselig står med et slips i hånden! Det var sjovt!