Måske var det, fordi jeg havde glæden i mig i går, men i hvert fald var min lille sene aftentur med Whisky så smuk, for der var for en gangs skyld fuldstændig stille – det er sjældent, for vi har en landevej lige på den anden side af det læhegn, vi kalder “skoven”, et grønt område, hvor jeg lufter Whisky. Helt, helt stille der kl. ca 24, ingen trafiklyde, vinden havde lagt sig helt, og en høj himmel fyldt med myriader af stjerner, og så var det ikke engang koldt.
Jeg kunne godt lade Whisky gå uden snor på det grønne område og gør det ofte om dagen, men om aftenen, når det er mørkt, gør han vildt og farer omkring og skal skræmme katte, eller hvad det nu er, væk, hvis han er løs. Har jeg derimod snoren på ham, går han lige så stille og pænt, for så har jeg jo kommandoen. Jeg tror, han er mørkeræd!

Det er rigtig synd for Søren i dag. Han har så ondt i ryg og bryst i dag, hvor jagende smerter er helt uuholdelige, at hjemmesygeplejersken nu i samråd med min læge har givet ham en morfinindsprøjtning, der er meget mere effektiv end alle pillerne tilsammen! Det hjalp, så nu sover han, og hun kommer igen. Hvor er det dejligt, når man har så fint samarbejde og så fin service fra hjemmeplejen. Hans hjemmehjælper har selv prøvet det, så hun ved også, hvor slemt det kan være.

Nu kan jeg så få ordnet nogle praktiske ting, mens han sover.

Jeg kunne ikke forstå, hvad det var for en mørk klump, der lå bagved den åbentstående dør fra entréen til køkken/alrummet, det var noget uformeligt, som kunne være opkast fra Whisky (det kan ske) fra han var alene hjemme og jeg derfor ikke havde bemærket det. Men da jeg gik nærmere, bevægede det sig – og så var det en frø! Den må have ligger natten over og være kommet ind ad terrassedøren eftermiddagen før, og den var også lidt slap, da jeg tog den op og satte den ud i haven. Det underlige er, at Whisky overhovedet ikke har gjort opmærksom på den. Måske fordi sådan et kræ ikke lugter af noget særligt? Den sundede sig lidt, og så hoppede den væk, inden jeg nåede at tænke på kameraet!

Derimod om aftenen, når jeg lufter Whisky inden sengetid, så er han helt balstyrisk! Gør voldsomt og farer rundt på det grønne område udenfor haven. Jeg er temmelig sikker på, at der er pindsvin eller katte, så nu er jeg begyndt at tage ham i snor. Så er han rolig og går pænt! Jeg tror, han er lidt mørkeræd, men når han så er i snor, så er han tryg, for så er det mig, der har styr på situationen.

Børnenes mor har fødselsdag i dag, så i eftermiddag kører Farfar og jeg dem hjem, så vi kan holde fødselsdag. Og så skal der blåbær med! Så de 2 har i formiddag plukket 1½ kg store flotte blåbær, som de får med hjem.

De kan godt se, når bærrene er helt modne!

Og vi købte gaver i går, så det er spændende at se, om deres mor bliver glad!

Hold da op, sikke en liste så lang – 11 ark A4 – med e-mail adresser, jeg har gennemgået!

535 adresser helt nøjagtigt, der har tilmeldt sig til at få mit nyhedsbrev automatisk, hver gang jeg sætter nyt billede på www.kludekoner.dk

Her på det sidste er det nogen gange gået utroligt langsomt, helt op til 12 timer, fra jeg satte billedet på, til nyhedsbrevet kom ud. Og i følge min web-master skyldes det muligvis, at der er mange adresser med fejl i! Det kan være en fejlskrivning, men det kan også være, hvis en person skifter emailadresse og ikke melder den gamle adresse fra. Når den så ikke eksisterer, står systemet og leder og leder efter de adresser, der ikke eksisterer mere, og det sinker hele processen.

Webmasteren havde fundet en del af fejlene, og nu skulle jeg se, om jeg kunne finde flere. Og det gjorde jeg, så nu skal de adresser, jeg mener, er forkerte samt dem, der er faktiske fejl i, slettes. Så må vi se, om det letter processen!

Det er ikke det sjoveste arbejde, men det er jo irriterende, når det ikke virker. Og så fik jeg samtidig tal på, hvor mange, der har ønsket at modtage nyhedsbrevet: 535! Det er mange!

Vi tog på en lille udflugt i dag, en stor ting for os, hvor Søren ikke har været nogen steder i meget lang tid. Men det gik fint med en kombination af egen bil, kørestol og krykkestokke. Så vi besøgte hans forældres gravsted, som han ikke har kunnet siden marts, og de sommerblomster, jeg havde sat, stod heldigvis pænt.

Så kørte vi omkring HANNE’s patchworkbutik, hvor vi blev budt på kaffe og meget lækker kage! Tak for kage, Lene. Det var skønt at sidde i solen!

Vi kom jo egentlig for at hente disse 5 meget flotte puttetæpper, som Jette havde afleveret, og som skal til julemærkehjemmet Hobro, når de har fået kant syet på – hvor er de dejlige! Og så er de 4 endda rigtige drengetæpper, det er dejligt!

Og så fik jeg lige et af mine fødselsdagsønsker opfyldt! Foruden alle de dejlige gaver fik jeg også penge, så jeg kunne købe det helt rigtige, og blandt det er denne nye bog af Lene Speich og Jane Sand; “Sy Patchwork” – ja, det vil jeg  gøre! Den er rigtig god og vil blive en klassiker lige som Lene Speichs sidste bog “Patchwork med tradition”. Der er gode vejledninger og illustrationer, ikke mindst for begyndere. Men også gode idéer og mønstre til mere erfarne.

Da vi kom hjem, var Søren træt og lagde sig foran mit nye TV! Jeg gik ud og plukkede 3 kg hindbær og syltede dem sammen med 2½ kg fra fryseren, der kan ikke være flere, og der kommer flere endnu, det er helt utroligt i år. Jeg har også lavet lidt råsyltet hindbærsyltetøj, som hvert år i sæsonen.

Det er helt vemodigt og underligt! Efter 30 år som naboer er det flyttedag for bagboen, vi har boet her nøjagtig lige længe, men de vil gerne have noget mindre og var heldige at sælge meget hurtigt. Det er selvfølgelig godt for dem – eller det bliver det, når de finder det, de leder efter! Foreløbig flytter de ind hos en datter. Alle deres børn og børnebørn er i sving med flytningen, og det er dejligt, når man ikke selv er helt frisk.

Naboskab er noget sjovt noget. Vi havde ikke meget med hinanden at gøre i mange år, vore børn var godt nok nogenlunde lige gamle, men gik ikke i samme klasse og havde ikke samme interesser, og det var vel det samme med forældrene. Men da Ellen så også begyndte at sy patchwork, og vi begge gik på efterløn, rendte vi tit sammen og syede også på aktivitetscentret begge 2. Det var hyggeligt! Og vi regner da også med, at de kommer tilbage, så vi kan ses engang imellem med vores fælles hobby!

Og så kommer der børn på vores ende af vejen igen, den yngste i øjeblikket er 19 år, men nu kommer der 3 mindre børn, når den nye nabo flytter ind. Det bliver helt rart! Det er spændende, hvordan en ny nabofamilie falder til, når vi andre har boet her i så mange år. De skal være så hjertelig velkomne!

Blandt alle mine dejlige fødselsdagsgaver var de længe ønskede garnvinder og garnholder i træ. Ovenikøbet fulgte med i samme gave 2 skønne bundter á 25 gram håndfarvet silkebouclé fra Karen Noe!

Der er 2 forskellige matchende indfarvninger, den ene med lilla, begge med lys blå og limegrønt.

Og nu har jeg jo vældig appetit på at strikke en lækker lille ting af det. Jeg tror det skal være et lille tørklæde, sådan let og luftigt – men hvilket?

Søren er kommet hjem og har det godt, er selv gået op ad trappen til stuen ovenpå “Sørens stue”, og det gik fint. Han er ved godt mod og glad for at være hjemme – og det er Whisky også!!! Og mig!

Han har tydeligvis presset på for at komme hjem, det er da også flot, det er lige præcis 1 uge siden, han fik ny hofte. Afdelingen havde bedt om, at vi skulle have en samtale med en overlæge, der gennemgik forløbet og forsikrede os om, at de igen og igen havde studeret de første røntgenbilleder, og man kan ikke se noget brud. Det kan være hår-tyndt, og vi vil gerne tro dem. Det er jo nok opfølgningen på de stærke smerter, der har svigtet, og det kan man ikke bebrejde sygehuset.

Det vigtigste er, at han er hjemme og har det godt!