Jeg er så rastløs i dag, fordi jeg ikke har besøgt Søren, hverken i går eller i dag. Men der er god mening med det, for datteren besøgte ham i går og ældstesønnen med familie i dag. Og jeg har snakket med Søren i tlf., han var meget glad for børnenes besøg.

Og i morgen kører jeg turen igen! Pylrehoved!

Aerokokker er det Søren har “samlet op” og som er årsag til hans gentagne feberanfald! Ja, han sagde godt nok “Eurokok” :-), da han skulle fortælle mig det, men han har igen i formiddags haft feber, så han har nok hørt det sådan. Men hvem har også lige hørt om “aerokokker”?

Der kom en overlæge ind og fortalte os om det i eftermiddags. Det er en bakterie, der generer luftvejene, især bronkierne, og nu “skyder” de målrettet på den med antibiotika, så skal det nok hjælpe. Og når de har fået styr på den, mener hun, at de har andre midler til at genere canceren med. Måske skal han også have blod igen – igen.

Og sygeplejerskerne har kontakt til vores hjemmepleje, som de aftaler med, inden han kommer hjem, om at sætte antallet af daglige besøg op, samt om yderligere hjælpemidler. Og så blev jeg spurgt, om jeg ville frigøres for medicinoptælling? For det er jo efterhånden en anselig mængde. Det har nu ikke generet mig, men som de siger: “Så kan du jo hygge om Søren”! Det er selvfølgelig rigtigt – og indrømmet: det er både tidskrævende og ansvarsfuldt.

Søren var ved godt mod, så vi hyggede os, han har fået en slags luftmadras for at forebygge liggesår, og dertil hørende ny seng.

Og så var jeg så heldig, at jeg var blevet inviteret på aftensmad på vejen hjem fra Randers, så jeg behøver ikke at lave mad til mig selv i dag!

Britta har oprettet en ny blog og starter med en give-away, som ser spændende ud, se her.

Det blev en lang dag på Randers sygehus, hvor Søren er installeret på en enestue – desværre ikke med den ualmindeligt flotte udsigt, der er til den anden side fra 6.sal – men med stort eget badeværelse og med søde sygeplejersker, bioanalytiker, SOSU-hjælpere osv. Den eneste, jeg ikke nåede at hilse på var den læge, de hele tiden sagde, ville komme “lige om lidt”. Men for at jeg ikke skulle køre hjem i mørke og af hensyn til en tålmodig, dygtig hund, der var alene hjemme, kørte jeg hjem kl 17.15, og da havde han ikke vist sig endnu.

Søren havde det godt og slappede af, der er ingen tvivl om, at han føler sig i trygge hænder, og det er jeg da også tryg ved. Så nu tager de en masse forskellige prøver for at finde den infektion, der MÅ være der. Min praktiske funktion i dag var at fortælle om forløbet og gøre rede for den medicin, han får, jeg havde medbragt det, han skulle have i dag, så skulle de finde ud af, om de har det tilsvarende. Jeg fik for resten en ros, der luner: den første sygeplejerske sagde, det var flot, den måde, jeg fører “logbog” på, hvor jeg skriver resultater hver dag, når jeg kontrollerer blodsukker, skriver temperatur, når han har det, eller andre afvigelser. Hun var sikker på, at jeg havde en økonomisk baggrund! Hvordan det så skulle forstås, men det har jeg jo faktisk som bankuddannet, og beskæftiget i mange år med bogholderi, løn- og personaleadministration.

Som sådan er jeg ikke træt (endnu!), for jeg har jo siddet ned hele dagen, og jeg valgte at køre ad motorvejen, det plejer jeg ikke, men det er nemmere. I dag aflæste jeg afstanden, der er 90 km, det vil mange jo ikke regne for noget, og det tog også kun 1 time, alt incl., men vi er jo vant til kortere afstande.

Der er en glimrende kantine med meget lækker “grøn” mad, hvor jeg kan spise, og de er åbenbart helt indforståede med, at man er der hele dagen. Så vi hyggede os, Søren sov lidt, og jeg havde heldigvis taget strikketøjet med, så jeg fik strikket et stort stykke på vesten i vendestrik, jeg må lige vente til i morgen med billeder, men det ser godt ud.

Jeg vågnede i nat kl ca 3 midt i en meget livagtig drøm, hvor jeg var bankrøver! Adrenalinen pumpede i kroppen, og selv om nogle af detaljerne er væk nu, så  kan jeg stadig huske en hel del. Hvor kommer det dog fra?

Jeg har altid drømt meget, og for det meste kan jeg huske meget af det, lige når jeg vågner, men så forsvinder det. I min drøm i nat var der ikke noget forkert ved, at jeg var med i en gruppe kvinder (!), der røvede en bank, for formålet var et eller andet til fordel for nogle børn, der trængte. Det var heller ikke millionbeløb, vi forlangte, faktisk havde vi lavet en nøjagtig liste over, hvor meget vi skulle have af de forskellige sedler, og det var vist nok beskedent. Jeg tror heller ikke, vi havde våben at true med, men vi fik i hvert fald pengene og var ved at stikke af i en bil, da jeg blev klar over, hvor dumme vi var, for der var selvfølgelig overvågning over det hele, og i drømmen kunne jeg mig selv i overvågningsperspektiv. Jeg kunne godt se, at det slap jeg ikke godt fra, for jeg var helt genkendelig i min røde vindjakke, hvor man godt kunne se mine briller og det lyse hår stikke frem under hætten, og min statur er jo heller ikke til at tage fejl af!

Men så vågnede jeg heldigvis, så nogen afslutning er der ikke! Jeg havde bare meget svært ved at falde i søvn igen.

Sikke noget at drømme!

Ebbes produktion på en formiddag – det er da meget flot af en 7-årig!

Det er Mors og Mormors garn fra udsalg hos LUND+LUND, hvor der vist ikke er meget tilbage! – jo, et enkelt, meget flot Rowan stof til ½ pris = 72,50 kr/m, se under bolig>mønstrede stoffer.

Efter forskrækkelse i går, går det godt med Søren igen. Han sov næsten hele dagen, men var nogenlunde frisk igen til aften.

Så nu nyder vi begge, at datteren og Ebbe er her, det er helt klart godt – også for mig, at en anden “springer” med bakker op ad trappen, at Ebbe render op med det ene eller det andet, at Helle sætter sig på Sørens sengekant eller i en stol og sludrer, at hun tager sin kaffekop med op sammen med hans morgenmad og hygger lidt.

Vores nye læge, som var her i går, har ringet til morgen med resultat af “dyrkning” af prøven, der ikke viser noget, det er så stadig uafklaret, men det er en enorm tryghed, at han følger op, i modsætning til den anden. Godt, vi fik skiftet!

Se her på denne blog, hvordan du deltager i konkurrencen om at vinde en flot, hjemmeælavet nisse.

I formiddag tager jeg på plejehjem, nemlig Nørrevang i Stensballe, Horsens, hvor vi er nogen fra Vitus Bering Quilterne, der hænger patchworkudstilling op. Den skal hænge et par måneder, og det skal nok blive godt. Jeg skal nok tage billeder. Men man kan også komme forbi og se!

Det er jo ikke, fordi der mangler idéer til strikkeprojekter (eller patchwork for den sags skyld), men jeg har længe gerne ville strikke et “Hedebindesjal”, Lotte Wackerhagens udgave, og nu  kom det rigtige garn! Markno har netop fået dette garn på lager i de smukkeste farver! Jeg har i forvejen 4 nøgler og har nu bestilt supplement. Det er simpelthen så lækkert og smukt med lange farveskift, så det skal nok blive spændende at komme i gang med.