Endelig, endelig efter en HEL uge kan jeg komme på min blog igen. Hvor har jeg været utålmodig – og arrig!

Serveren, jeg ligger på, blev hacket sidste tirsdag 190808, af en tyrkisk hacker, der praler af at være verdensmester i antal hjemmesider, han har hacket på én gang! Tænk at være så stolt af at genere andre, det fatter jeg ikke. Jeg vil så ovenikøbet sige, at jeg er ikke imponeret over mine værter=serveren.

HANNE ringede meget forskrækket for at fortælle, at hun havde fået et underligt billede med det tyrkiske flag og en tekst, som hun ikke gav sig tid til at læse. Vi havde netop besøg af en kær gammel veninde, som kom for at se til Søren (medbringende en pose frossen ål parat til stegning – hans livret), og vi havde en dejlig times tid sammen. Så det blev først efter det, at jeg fik set samme skrækkelig billede. Og så blev det hele lagt ned i en hel uge.

Men jeg var jo ved at strikke på mit Ravelympic-projekt, og Søren havde fødselsdag, så jeg har ikke kedet mig. Det kommer der mere om. Nu er jeg bare “hjemme” igen.

Jeg har lige hentet et færdigt sengetæppe, som er syet af 80-årige Christa. Du kan se det her når jeg nu ikke kan sætte billeder ind her på bloggen!

Christa har syet sengetæppet til julemærkehjemmet Fjordmark som led i et fantastisk projekt, hvor vi efterlyste nogle, der ville sy 30 sengetæpper til de nyrenoverede værelser + senge på hjemmet. “Vi” er styregruppen i “Projekt Puttetæpper”, som nu på 11. år syr 120 – 150 “puttetæpper” til børn på julemærkehjem.

Der var hurtig stor opbakning omkring sengetæpperne også, så ikke kun de 30, men foreløbig 65 sengetæpper er færdige eller undervejs. Derfor er der nu 2 julemærkehjem, der får sengetæpper til deres nye senge, nemlig foruden Fjordmark i Kollund også julemærkehjemmet i Hobro.

Tænk hvilket arbejde alle de patchworkere lægger i de smukke tæpper, som kommer til at pryde værelserne! Christa fortalte mig, at hun har regnet ud, at der er syet over 40.000 sting på tæppets “top” (overside), og at hun brugte 70 timer alene på at quilte tæppet.

Men vi elsker det jo! Og Christa, som bor i Kruså, skal med, når vi afleverer alle tæpperne!

Jeg ved det godt! Jeg er sommetider længe om at fatte et mønster. Jeg kan sagtens følge mønsteret og bare strikke, som der står. Men huske rapporten, forstå, hvorfor man strikker ret her og vrang der og hvor mange masker, så mønsteret sidder der – det kan jeg sommetider have svært ved. Også selv om det er enkelt. Her er det sådan set bare 4 pinde, og alligevel sad jeg med næsen i mønsteret! Men nu har jeg forstået det, og så skrider det, og det er – som jeg har hørt flere gange om Hanne Falkenbergs mønstre – utroligt godt og tydeligt beskrevet. Så mit Ravelympics-projekt Blues er en fornøjelse indtil nu!

Øv, øv! Jeg har altid – helt fra ganske ung, hvor stiletterne fik skylden – lidt meget af krampe i benene, især om natten!
I nat har jeg sovet 1 time ad gangen, så var krampen der. I fødderne, i læggene eller allerværst: på indersiden af lårene. Det sidste gør afsindigt ondt. Og i alle tilfælde er der kun ét at gøre: ud på gulvet, strække ud, gå lidt rundt. Men hvor er det irriterende! og så lægger man sig lige så forsigtigt, for at det ikke skal komme igen lige med det samme.

Hvad kommer det af? Dårligt blodomløb gætter jeg på, men jeg går jo med fornuftigt fodtøj og har uundværlige indlæg, som bliver flyttet fra sko til sko, pga meget nedsunken forfod på begge fødder.

Og så drømmer jeg meget. Her til morgen var jeg på spejderlejr! Det er ellers længe siden.