Ingen skal have ondt af os – vi har ikke 47 gr. varme, vi “nøjes” med 28 – 32, men det er godt nok hedt i solen.
Så er det godt at have egen pool!
Og i de skønneste omgivelser!
Vi spiser ude de fleste aftener:
Og pludselig er det mørkt!
Efter en varm og trættende dag i Malaga i går, købte vi ind til vores helt egen aftensmad med lækkerier:
Kæmperejer, tomatsalat med Mozarella, mini-pizza, små pølser, avocado, vandmelon og Sangria, indtaget på den overdækkede terrasse hjemme.
Endelig blev der ro på, så jeg kunne lavet lidt billeder!
Det var en lang dag i går med afhentning kl 7, så vi kunne være i Billund til afgang 10.45. “Vi” = ældstesønnen m/ familie og mig, som har lejet et ualmindelig skønt hus i Alora, 40 km fra Malaga op mod bjergene, hvor de også holdt ferie for 2 år siden.
Flyveturen gik fint, sønnen havde sørget for at bestille pladser i god tid, så han kunne komme ind forrest med benplads efter at være liftet op i kørestolen.
Den lejede bil stod klar efter landingen, men vi var lige lidt i panik, da det så ud til at der manglede en kuffert – det gjorde der ikke, den stod bare lidt gemt og var ikke kommet ind i bilen.
Jeg må jo give dem ret i, at det er et flot hus med den skønneste beliggenhed, med afstand til andre huse, og et venligt bestyrerpar, der bød os velkommen og havde sørget for ramper til kørestolen.
Huset er stort med en kæmpestor grund Der er 4 store dobbeltværelser med hver sit badeværelse, mit er næsten en lille lejlighed med både brusebad og badekar+ toilet og walk-in-closet! Alle 4 værelser ligger i hver sin ende af huset, og i midten er der stue/køkken .- der opholder vi os ikke meget! Indbygget er en overdækket terrasse, og det hele ligger omkring en meget stor terrasse med swimming-pool og masser af smukke blomster, træer og buske.
Efter udpakning kørte vi på indkøb og spiste derefter på en lillecafé
– i smukke omgivelser.
Natten gik bedre end ventet – jeg frygtede varmen, men åbne vinduer med myggenet og en el-vifte hjalp på det.
Og morgenmaden på terrassen var skøn!
En udflugt til Malaga fyldte det meste af dagen, med indkøb på marked..
Der blev købt masser af frugt, saltede nødder og chips + en ny gps til afløsning af den telefoniske. Men det var godt nok varmt, så..
..den første tur i poolen for mit vedkommende gjorde godt!
Nu fik jeg blogget, så må vi se, hvordan de kommende dage går!
Humøret er fint, og de 45 grader, som det siges, at vi har, kan kun løbe op til 32, vi ligger jo ikke så lagt fra kysten og oppe i bjergene,
…til at holde ferie!
Sytasken er pakket med skåret stof, skabeloner, tråd og nåle, limstifter, fingerbøl og alt andet, der skal bruges til at sy blokke til et tæppe. Alt undtagen saks – for det må jo ikke medbringes i flyet. Derimod en praktisk lille “medaljon” med kniv indeni, så man kan skære sin tråd inde i hakkene, rigtig smart.
Såvel medaljon-kniven som tasken er en foræring fra Ann i Vancouver i 2003, da jeg var på vej til Filippinerne for at besøge min svigerdatters familie.
Den er super praktisk, fylder ikke meget, men rummer mange ting, som jeg har brug for.
Jeg har pakket det meste af dagen, gjort både sy- og strikketøj klart – og selvfølgelig mit eget lette tøj, for det siges at være meget varmt i Spanien! Solbeskyttelse og after-sun-creme, badedragt (der er egen pool), ekstra briller, pillesorteringsæsker er pakket, solhat – men det fylder ikke voldsomt meget.
Og Dikis pakkenelliker er også samlet sammen og afleveret sammen med den dejlige hund (hvordan skal jeg dog undvære ham?) hos naboen. Han har hele dagen været klar over, at “noget” var under opsejling – men hvad? Det er spændende, hvordan det går! Men de kender jo hinanden godt, og hun er vant til at passe hund. Han får endda afveksling, for i weekenden skal han besøge Bodil og BeBe!
Jeg kom til at tænke på, at det er faktisk så længe siden som 2003 at jeg har været på ferie i hele 14 dage! Så det er ikke mærkeligt, at jeg har været lidt rundt på gulvet og har “pakket” i hovedet i mange dage.
Men nu er det hele på plads! Jeg mangler kun at slukke og pakke PC’en!
Godnat – det var godt, jeg holdt fødselsdagen i weekenden. I dag har jeg fået helt utroligt mange fødselsdagshilsner pr. tlf. og på Facebook, tusind tak, det var dejligt!
Jeg havde inviteret mine børn ud at spise i går aftes – fødselsdag på forhånd – fordi jeg skal pakke til ferie på selve dagen.
Café Cozy på Lystbådehavnen i Fredericia er et dejligt sted med en flot beliggenhed, hvor man kan nyde udsigten over havnen og alle de flotte både. Og så får man meget lækker mad.
De valgte selv – meget forskelligt: Wienerschnitzel med alt tilbehør (jeg kunne ikke spise det hele) – Stjerneskud med 2 lækre smørstegte rødspættefileter + 2 dampede, laks, rejer mm, lige noget for de unge! Specialburger til svigersønnen og en helt special burger til Victor: en burger uden kød = en burgerbolle med ketchup!
Hold da op, hvor var vi mætte! Og så tog næsten alle endda imod tilbuddet om at hente en stor isvaffel med syltetøj og guf i den tilhørende is kiosk!
Diki blev klippet i går af vores dygtige hundefrisør (og grandniece) Christina. Han er så fin igen, men som sædvanligt skal han lige bruge en dags tid til at vænne sig til, at den den store overfrakke er væk! Han putter sig meget i en af sine kurve, men det går hurtigt over, har jeg nu lært.
Christina roste mig, fordi pelsen var så velplejet – det har ikke altid været tilfældet, men jeg har lært det, og han var da også forholdsvis nyvasket, og meget nyfriseret! Hun skal ikke stå og rede filter ud, så vi børstede og friserede i går formiddags.
Da vi kom i hendes salon i Vejle – Ruggaards Hundesalon – var hun lige ved at være færdig med en hund, der var blevet lettet for en stor mængde pels, og den hylede og var ivrig efter at hilse på Diki, mens den ventede på ejeren, og så kom der 2 pekingesere for at få klippet klør, de hylede også! Diki peb selvfølgelig også og bad for en gangs skyld om at komme op på mit skød! Og Christinas egen hund, en Shetland Sheep Dog, der er salonhund og vant til det hele, luntede lige så stille rundt, og ville helst hilse på mig! Christina har meget travlt, det er dejligt, at der er så godt gang i hendes forretning, og det er nogle lange arbejdsdage, hun har – fra 8 – 18! Og det er jo fysisk arbejde med alle de forskellige hunde, som hun både har i bad (smart badekar, der hænger på væggen med håndbruser og blæser, der blæser det meste af vandet af efter vask og conditioner-pleje), og føntørring, børstning, klipning eller trimning. Hun har et fantastisk tag på hundene, f.eks. vil Diki gerne vride og vende sig, men hun sætter ham på plads! I går stod han så flot, jeg skulle bare stå i den rigtige retning i forhold til ham, mens vi snakkede 😉
Christina og hendes søde kæreste venter barn til november, så vi fik selvfølgelig en familiesnak. Hun har det heldigvis så godt og har ingen gener, men jeg synes jo alligevel, at det må være hårdt med det arbejde!
Hun holder barselorlov fra oktober, og det har hun meldt ud, så hendes kunder har haft travlt med at bestille tid inden, så kalenderen er helt fyldt op!
“Hvad laver du? – har du spist? – nu har jeg fået afslag på min anke, kan du ikke kommer over, når du har spist?”
Det var ikke uventet med den besked fra ankestyrelsen vedr. sønnens indstilling til pension – og slet ikke, når der mangler væsentlige oplysninger, som “nogen” har undladt at sende med!
Men udover, at han gerne vender det med mig, og vi – igen – bruger kræfter på at diskutere det urimelige, han udsættes for – så var det også et påskud for at få mig til at komme i en helt anden anledning:
Jeg skulle have min fødselsdagsgave på forskud! Vi har nemlig flere gange drøftet, hvilke kufferter, jeg har, og hvilke, jeg har brug for, når jeg i næste måned skal på ferie. Og nu har de så købt den helt rigtige kuffert i kabinestørrelse for at give mig den i fødselsdagsgave, og det er nødvendigvis på forskud, så jeg kan pakke i god tid! Smart! Og tusind tak!
Det går – fortjent – meget hurtigt med dokumentaren / filmen om Arlette Andersens historie, som så mange ønsker at se, at det alene her i Panorama i Fredericia og i Middelfart har været nødvendigt af forlænge visningerne flere gange! Nu er der planlagt 70 forestillinger! Oprindeligt var det 10 forestillinger, så det er godt nok en udvidelse, der siger Spar 2 på mindre end 1 uge!
Som jeg tidligere har skrevet, er det en fantastisk film – ikke en spillefilm med skuespillere – nej det er 92-årige Arlette, Auschwitz-overlever, der selv fortæller sin historie, meget nøgternt og naturligt, dokumenteret med filmklip fra både Paris, hvor hun er født, universitet i Clermont Ferrand, hvor hun blev taget af Gestapo, og fra Auschwitz. Musikken, som er meget stærk og smuk, er komponeret specielt til denne film. En meget stærk oplevelse!
Der er forhandlinger med biografer andre steder i landet, så endnu flere kan se den. Det fortalte filmens ophavsmand, min svigersøn Thomas, mig i går, da jeg var på lykønsknings besøg på hans fødselsdag. Han sagde selv, at det var den ultimativt bedste fødselsdagsgave, han nogensinde havde fået! Til lykke med den flotte film, til hele filmholdet!
Mine børn er altid søde til at sende mig blomsterhilsner på Mors dag!
Sønnesønnen, som har været her for at skifte mine dæk, kom med et meget flot orkidé fra sin Far.
Og datteren kom med en skøn buket på vegne af sin lillebror, som bor i København:
…samt nogle fine engelske pelargonier til haven – de dufter, bare man gnider bladene lidt – dem skal jeg have plantet i krukker, så har jeg glæde af dem hele sommeren.
Jeg bliver så glad for de søde hilsner! Datteren og jeg fik nogle timers hyggelig snak om alt muligt i solen på terrassen, til en kop kaffe og en rabarbertærte!
Tak alle 3! og jeres familier.
Jeg var inviteret til te og varme hveder hos sønnen og hans familie i går aftes, og det var meget hyggeligt.
Vi havde en meget hyggelig aften. Christina var “andet steds engageret”, hun er meget aktiv i elevarbejde på gymnasiet, hvor der skulle være et arrangement senere, som Christian også skulle med til, så svigerdatteren kørte ham og hans kammerat Rasmus derud, så snart, vi havde spist de lækre hveder med pålæg. Utroligt så mange, man kan spise! Christian kører ellers meget ofte for kammeraterne, men de skulle have øl i går aftes – og så kører han ikke!
Og så så vi lige en udsendelse på lokalt TV, som Christian har lavet, han er i praktik og ved at blive ret dygtig. Han skal begynde på Medieskole i Viborg til august, det er meget spændende.
Så i dag arbejder jeg! Skærer blokke til:
Jeg har lige skiftet skærehjul – hold da op en forskel, det gør.
..så kører tankerne rundt i hovedet – hvordan skal det går med sønnen?
Jeg har ingen løsninger, og jeg ville sådan ønske, at der var nogen, der kunne hjælpe ham! Nu har han afmeldt sin svømmetræning, som er det eneste motion, han kan holde til, og som helt sikkert gavner ham.
Han har også afmeldt andre ting – en afsluttende prøve på sygehuset – hvad skal det gøre godt for?
Jamen hvad skal det gøre godt, at han melder sig ud af alting?