I dag fylder Ebbe, yngstemand i datterens familie, 16 år, og BeBe, yngste hund i samme familie, 4 år!
Til Lykke!
Til lykke til Ebbe og BeBe
2
Julefrokost og pakkeleg
Det er den sjoveste julefrokost, jeg har været med til her i vores Senior-andelsboligforening!
Det var også dejlig mad, vi fik, fra en slagter på 6. julivej – der var lige det, vi kunne spise og rigeligt af det. I vores alder er der grænser for, hvor mange retter, vi kan klare. Vi fik dejlige spegesild, rigtig lækre rødspættefileter, æg+rejer, “vri’ekål”/julekål med ribbensteg og frikadeller, lun leverpostej m champignons og bacon og ris a la mande.
Og før kaffen spillede vi pakkeleg. Det er en tradition, men det har ikke altid været så sjovt, som det var i år! Bordet blev helt ryddet og pakkerne lagt ud.
Vi har andre år ikke haft så mange pakker, men vi havde fået besked på at have mindst 2 pakker med pr. mand.
Vi spillede med 2 bægre og 2 terninger i hvert, og så måtte vi tage en pakke for alle seksere, vi slog, altså også, hvis der 2 seksere på én gang.
Det gav mange flere muligheder for at tage pakker, og jeg skal da love for, at der blev rendt rundt om bordet for at hugge pakker fra hinanden – der blev også givet hjælp til dem, der ikke var så hurtige til bens! – der blev grinet, råbt, hujet og “truet”, og “stjålet” – men først og fremmest grinet! Det var rigtig sjovt. Pakkerne har det jo med at hobe sig op foran enkelte, mens andre ingen får – og pludselig er det bare omvendt!
Pakkeleg på Facebook
Der er mange forskellige måder at lege pakkeleg på her op til jul.
I en gruppe på Facebook, der handler om patchwork, leger vi en leg, hvor alle de tilmeldte får navn og adresse på deres “nisseven”, som de sender en pakke til med forskelligt patchwork relateret. Jeg har vist den pakke, jeg sendte i sidste uge, den har modtageren nu kvitteret for med et billede på pruppens album, og her er, hvad jeg sendte til hende:
Forskellige nåle, nålehylster, målebånd, en fin æske med indhold af sy-grej, en nålepude, jeg har hæklet + lidt snolder!
Jeg har lavet lignende nålepuder for år tilbage, de kan blive meget søde.
Jeg har jo også fået en pakke af min nisseven, som jeg viste HER:
Endnu mere glat – skøjtebane!
Ja, det er som en skøjtebane i dag, både på pladsen her, som ellers bliver saltet, på vejen og fortovet, så vi gik ikke langt i morges!
Det er “grøn spand”-afhentnings dag i dag, og jeg blev meget overrasket, da jeg (før jeg gik med Diki) ville sætte min spand uden for matriklen, som vi skal – ikke helt ud på vejen, men udenfor vores egen lille hæk. Mine fliser ind til entredøren var så glatte, at jeg næsten ikke turde gå der, men jeg kunne gå på det de skærver, som bilen holder på.
Da skraldebilen kom, så jeg, at vores ældste beboer på næsten 95 år stod ude ved sin grønne spand oppe ved huset, skraldemanden sagde til hende, at hun ikke skulle gå ud med den, han gik ind og hentede den, og da han havde afleveret den igen, tog han en rigtig drengerøvs glidetur ned ad hendes ret lange, spejlglatte flisegang, med armene i vejret! De kan jo holde balancen, de store mandfolk med store støvler på. Rigtig sød gestus overfor den gamle dame!
Uh, hvor er det glat!
Der var pletvis is på vejen, da jeg gik eftermiddagstur med Diki – og jeg er sp bange for at falde – jeg kan ikke lade være med at være nervøs!
Og da jeg så gik fra Lillebælt Quilternes juleafslutning sammen med Clara, som kører med mig, var det heldigvis regnvejr! Det var da dejligt, så behøvede vi ikke at være nervøse – øh, troede vi, for P-pladsens sorte asfalt var som sæbe at gå på! Nå, vi kom godt frem til bilen og godt hjem!
Julevasket Diki
Det er hårdt! Både for Diki og mig – jeg får ondt i ryggen, og han kan altså ikke ret godt lide at blive børstet og vasket!
Men han elsker at blive føntørret efter en grundig frottering af den kraftige pels.
Og nu er han lækker, blød, duftende, børstet igen – denne gang var det nemt, og han var rigtig flink. Så nu kan vi slappe af! Men vi er trætte begge 2, for det er lidt af en kamp!
Det sner!
Det havde jeg slet ikke opdaget – men da Diki kom ind fra haven, var hans sorte pels helt hvidspættet!
Diki elsker sne!
Min pakke til pakkeleg
Så fik jeg samlet sammen, flere forskellige ting, og pakket en spændende pakke til den modtager, jeg havde fået adresse på.
Sådan!
Indholdet skal jo ikke vises, før hun har modtaget pakken.
Vi er 108 medlemmer af en 10.000 stor gruppe “Patchwork for alle” – og én ildsjæl, der har arrangeret det hele – et kæmpe arbejde!
Men det fungerer – i hvert fald næsten, for der er nogen, der har svært ved at læse de enkle regler 😉
Og det er da sjovt, når vi så allesammen får billeder. Først af pakkerne, der bliver sendt af sted, og senere af indholdet. Det hele på den gruppe, der er oprettet til det samme.
Og UH! der er nogen, der ikke kan forstå, at de ikke har fået nogen pakke endnu! Men fristen for at sende er altså først den. 10. Så mon ikke, der kommer en pakke til alle?
Julegave leg
I gruppen “Patchwork for alle” på Facebook (en kæmpestor, dejlig gruppe) er jeg med i en pakkeleg op til jul.
Jeg har fået adressen på én, som jeg skal sende en pakke til, og en anden har fået min adresse.
I dag kom min pakke fra Jytte i Hobro med dette fine indhold. Der er både et patchworkmønster til sjove hjerter, en pakke batikstoffer i smukke farver, kønne, håndsyede “brikker” til glas – og så er der chokolade til mig og guffer til Diki! Sikke en sød tanke!
Nu er jeg ved at lægge sidste hånd på den pakke, jeg skal sende til Fyn, men den viser jeg ikke, før modtageren har fået den.
Det skrider fremad med den røde trøje
Den er altså dejlig og nem at strikke, den julerøde julegave!