Det passer mig meget godt, at det først er efter, at jeg har haft gæster, at myrerne angriber!

Der har været lidt myrer i badeværelset, og jeg har sat nogle myre-lokkedåser op i håb om, at det kunne klare det lille problem.

MEN! i dag var der bare MANGE myrer på badeværelse gulvet, på bademåtten osv, så der måtte mere til. Jeg forsøgte med et gammelt husråd: en blanding af flormelis, kartoffelmel og bagepulver – lige meget af hver – og jeg kunne godt se, at der var nogle myrer, der dejsede om. Men ikke nok, og jeg satte hvide fodspor på gulvtæppet i entreen, samtidig med at bademåtten ikke så så godt ud.

Så af sted efter skrappere midler! En spray til indendørs brug + nogle større lokkedåser, som kommer frem senere. I første omgang blev måtten smidt i vaskemaskinen og gulvet støvsuget, og så blev det sprayet grundigt.

DET hjalp! En times tid efter var der kun en enkelt stor flyvemyre tilbage, og iflg. brugsanvisningen vil gulvet stadig være giftigt for myrerne, hvis/når der kommer flere. I morgen bliver lokkedåserne placeret derude.

Det har jeg haft før, og Diki er ikke interesseret i dem, og iøvrigt kommer han ikke meget i badeværelset. Hvis døren står på klem, når jeg er derude, kan han godt snuse ved døren, men så går han igen, når han har fået konstateret, hvor jeg er! Han kontrollerer mig!

Udendørs har jeg et enkelt sted, hvor der er myrer ved fliserne, der har jeg vandet med myregift, men den slags må man ikke bruge inde.

Det tog lige et par dage, før jeg var af med trætheden efter fødselsdagen, og da Victor og hans forældre kom tilbage fra weekenden i Legoland, kørte jeg med dem på shoppetur på den anden side af grænsen – det er adskillige år siden, jeg har været der, og jeg skulle da heller ikke have ret meget, men de unge mennesker købte mange kasser sodavand (de drikker ikke meget øl) og en del slik. Mandler, nødder og lidt chokolade fik vi da også med hjem. Man skal se sig godt for, for der er flere overraskende tilbud, især hos Felggaard, bl.a. købte jeg shower sæbe og håndsæbe i store flasker for 20 kr pr stk. og 1½ kg bøtte Toms “Lossepladsen” til 30 kr – det er ski’sme billigt!

Og så fik vi købt togbilletterne til næste uge, hvor Victor kommer her, og Diki og jeg følger ham hjem. De orange billetter er godt nok billige for tiden!

Jeg var totalt udmattet i går aftes – det var lige før, at familien måtte lægge mig i seng kl 22! Nå, så galt gik det ikke, men – indrømmet – det er “hårdt” at fylde 81 ! Jeg tror jo, at jeg kan det hele, som da jeg blev 60, meen uden mine børn gik det ikke.

Ved nærmere eftertanke kan jeg godt se, at det er planlægningen, der tager mest på mig: hvordan, hvornår, hvem osv, hvad vil jeg?

Yngstesøn med kone og søn kom heldigvis allerede torsdag aften, og især svigerdatteren hjalp mig meget med alt muligt hele dagen igennem.

Hun hentede rundstykker mm til den brunch, jeg havde inviteret til herhjemme. De fleste af familiemedlemmerne var på arbejde, men ældstesøn, den nybagte student, kusinen og de nærmeste naboer havde en hyggelig formiddag sammen med mig. Jeg havde forberedt det, og yngstesønnen lavede maden.

Om eftermiddagen fik vi som altid “is-chokolade” = et højt glas med kakaomælk + en klump vanilleis + flødeskum med sugerør og en lang smal ske, sammen med kringle. Det har været en tradition til sommerfødselsdage i min familie al den tid, jeg kan huske.

Og så havde jeg inviteret familien på middag på Cozy i lystbådehavnen.

Alle havde i forvejen fået mulighed for at vælge selv, så det var bestilt.

Sidste mand, Christian, var på arbejde i Legoland indtil kl 19.30, men vi havde aftalt, at han ringede, når han kørte derfra, så hans mad var klar, da han kom.

Det var helt igennem en dejlig dag og aften, jeg fik dejlige gaver – TAK! – og vi hyggede os. Men hold da op, hvor var jeg træt, jeg havde spist for meget, jeg kunne ikke spise op af min wienerschnitzel og spiste alligevel dessert, det skulle jeg ikke have gjort! Jeg er ikke vant til at spise så meget!

Så jeg har sovet uroligt i nat. Nu er Victor og hans forældre kørt til Legoland, hvor de skal have den oplevelse at bo på Legohotellet med fri adgang til parken i 2 dage! I dag har de Frederik og Christina med, og når Christian har fri i eftermiddag, slutter han sig til dem.

Jeg ser dem først igen i morgen aften, og svigerdatteren ryddede op i går og tømte opvaskemaskine i morges, så Diki og jeg slapper rigtig meget af i dag!

Så venter vi på gæster! Yngstesøn m/familie er på vej for at være med til at holde fødselsdag i morgen, og der er ryddet op i arbejdsværelset, hvor Victor skal sove alene, mens forældrene sover i Fælleshuset. Det har han ikke prøvet før, men han skal holde ferie hos mig om et par uger, så han kan lige så godt øve sig.
Og hvem opdagede lynhurtigt, at sovesofaen (som normalt er fyldt op med stof og ikke-færdige tæpper) er ledig?

Det er sjovt med Diki – han går lige så stille rundt, når jeg arbejder, hvad enten det er oprydning, rengøring, håndarbejde, computer, eller når jeg snakker i tlf. Lige for et øjeblik siden var han optaget af en “klov”, som han elsker at gnave i, mens jeg ordnede noget på terrassen – men så følger han efter mig og opdager, at sofaen er blevet ledig – og vupti! så er han deroppe og nyder det!

Det super lækre “non-sw-merino” fra Uldféen i matchende farver fristede til at strikke en “Edith-sommertop” fra Önling.

Hold da op, hvor den er lækker, og selv om det 100% uld, så er det så tyndt og let, at det fint går til en sommerbluse.

Men jeg har lært lektien: kun håndvask + centrifugering og liggetørre.

Og så er den da sjov!

Det var løsningen, som jeg ikke selv havde tænkt på – mærkeligt nok, for jeg bruger faktisk ofte markører, f.eks. til raglan ind/udtagninger, og til Mary-svøbet.

Og da jeg fik sat en markør for hver rapport, kørte det bare!

Det er da utroligt, at jeg ikke kan strikke sådan et lille diagram rigtigt!

Det er 3. gang, jeg “strikker baglæns” på den lille hulbort på “Anne’s top”, som jeg strikker af Uldfeen’s (Anne’s) lækre pimabomuld + morbærsilke.

Det er ikke spor indviklet, men jeg havde talt forkert, så der er ikke andet at gøre.

Det irriterer mig, for jeg har jo masser af gange strikket efter diagrammer og har altid en tælle-metode i hovedet – denne gang 2 x 5 masker og så forfra. Jeg havde så bare talt 5 + 2 x 5, et sted, og det viser sig så på næste omgang! Jeg kunne jo tælle tilbage og se fejlen.

Det kunne måske godt distrahere, at opskriften siger 2 omgange med 2 tråde pimabomuld og 2 omgange 1 tråd pimabomuld og 1 tråd silke, men det har jeg styr på.

Pause nu! Og så om igen – det skal nok lykkes! Det er jo rigtig strikke vejr i dag.

Puh ha, det var med hjertet oppe i halsen, jeg “jagtede” Diki – nej jeg jagtede ikke, for så går det galt, men jeg fulgte efter ham med godbidder og snor, da han pludselig kom i tanker om, at han skulle på eventyr! Og det kunne godt være gået galt!

Jeg har opdraget ham til at kunne færdes her inde i det lukkede område mellem husene i andelsforeningen, og han har også flere gange fået lov at komme med ind hos naboen, som gerne vil have hans besøg – altid sammen med mig.

Og det var der, han var med i dag, hvor de sad udenfor i det gode vejr og havde besøg af en slægtning, der var kørende på en “tri-cykel” sammen med en medarbejder fra plejecenteret, hvor hun bor. De ville også gerne hilse på ham, MEN… da de kørte af sted på cyklen fulgte han efter dem – det var sjovt! Og han ville i hvert fald ikke med mig hjem, ligegyldigt hvor meget jeg kaldte og lokkede!

Jeg hentede hans snor og en håndfuld godbidder og fulgte efter, men han holdt sig lige uden for rækkevidde.

Faktisk gik han den vej, vi går om morgenen, men hele tiden et stykke foran mig! Det er farligt uden snor, for der kører mange biler, og han krydsede et par gange vejen – heldigvis uden at der skete noget, men nogen biler kører stærkt der.

Et par damer med hver sin hund, som vi tit møder, forsøgte at lokke ham til sig – men nej! Heldigvis gik han ind på et lukket vej/sti-system, og der var der en sød dame, som snakkede til ham, og hun fik en god idé: hun og jeg gik ind i hendes hus, og han er jo så nysgerrig, så han fulgte gladeligt med!

Puh ha! hvor var jeg lettet! Selvfølgelig skal han komme, når jeg kalder! Men han var helt udenfor de vanlige omgivelser, så dels var han eventyrlysten (mens han hele tiden holdt øje med mig!), dels var han forvirret!

Han har fået kys og kram, og nu ligger han afslappet her ved siden af mig som vanligt! Vi er jo knyttede til hinanden, og selvfølgelig kan vi ikke undvære hinanden!

Her er Victor:

På vej til sin første spejderlejr!

Vi har jo altid været en spejderfamilie – helt fra min far, som til sin 12-års fødselsdag i 1924 ønskede sig, at han måtte blive spejder.

Victors farfar var også spejder som dreng og ung, senere støttede han i meget høj grad ved praktisk hjælp. Og vores 3 børn var spejdere, fra de var gamle nok: én af drengene stod på venteliste og kom ind dagen efter, han fyldte 8 år! Hans bror, Victors far, fik dispensation og startede som 7-årig (dengang skulle man være 8) Nogle af dem blev også spejderledere, og drengene har – som deres far – ydet et stort arbejde, når der var store lejre som Blå Sommer.

Jeg selv har en meget lang spejder “karriere”, fra jeg var 8 år og med mellerum til jeg var over 60 år! Pigespejder, ulveunge-leder, skiftende lederjobs (opstart af 3 spejdergrupper), divisionschef, korpsstyrelses medlem, 50 år ialt!

Desværre er der indtil nu kun ét af vore børnebørn , der har været spejder. Der har været andre interesser.

Men nu startede Victor i januar, da han blev 8 år, og han er glad for det, så jeg håber, at den første lejr bliver en dejlig oplevelse!

Er jeg ikke heldig, når jeg har sådan en hjælpsom familie?

I lørdags punkterede jeg – barnebarnet og ældstesønnen rykkede ud og skiftede til reservehjul, og så kunne jeg køre igen – med forsigtighed.

Det betød bl.a., at jeg ikke kunne køre til Kollund mandag som planlagt, hvor jeg skulle aflevere nogle puttetæpper og auktionstæpper på Julemærkehjemmet Fjordmark – men så tilbød sønnen at køre Birgith og mig! Det fik vi en dejlig dag ud af!

Og i dag kom Christina så og hentede min bil, da hun kom fra arbejde, og tog vinterdækkene med fra fælles-kælderen. Hendes far havde nemlig konstateret, at såvel sommer- som vinterdæk var kassable! Jeg lytter gerne til dem, der er klogere end jeg – og i hvert fald på dette område har jeg ikke megen forstand! Og med den ikke så omfangsrige kørsel, jeg har i årets løb nu, kunne det være mere fornuftigt at skifte til helårs-dæk. Så sparer Christian også at skifte mine dæk 2 x årligt! Sønnen fandt også det bedste sted at købe dem, han hentede dem og sørgede sammen med en ven for at montere dem på min gamle bil!

Og for at det nu ikke skal være løgn, så støvsugede svigerdatteren hele bilen, inden jeg fik den tilbage!

Tusind tak! Hvor er det dejligt!

…både modtager og giver! Det må man sige, at Victors gave til Katja, som er mor til hans bedste ven, Mathias, vakte, da hun modtog den til sin have-fødselsdagsfest.

Dejligt! Så er jeg også glad!