..det var nok noget i retning af insulinchok, jeg fik før frokost, da jeg ville gå ned og handle, før jeg spiste frokost, og mit blodsukker, uden at jeg vidste det, var lavt.
Jeg blev svimmel og var da helt nervøs for at falde om midt på gaden – med Diki i snor – eller inde i Brugsen. Det var møg ubehageligt, men jeg kom da hjem i god behold. Tilgengæld helt gennemblødt af koldsved. Det har jeg ikke prøvet før-
Ganske rigtigt var blodsukkeret kun 4.6, så jeg fik travlt med at proppe et par stykker mad i mig og drikke et par spande te!
Så går det godt igen.
Jeg kan huske, at da min svigermor fik “gammelmands sukkersyge”, som er det samme som min diabetes II, da instruerede vi vores datter i at holde øje med, om Farmor var svimmel eller skidt tilpas, så skulle hun give hende en banan. Det var, da Farmor så gerne ville på en bustur til Bornholm, som hun elskede, men hun var lidt betænkelig ved at rejse, for hvis nu… Og så kom hun i tanker om at invitere sit 16-årige barnebarn, vores datter, med. Det gik rigtig fint, og hun klarede sig fint. Men var jo også tryg ved at have selskab. Og helt ærligt: jeg syntes, det var flot, at den gamle dame på 82 spurgte buschaufføren, om han ikke kunne tage barnebarnet med ud på diskotek, så hun ikke bare skulle sidde og kukkelure med sin gamle Farmor – så lagde hun nøgle i vindueskarmen!
