I lige måde, søster Lotte og svoger Erik! Og tak for det flotte nytårsbillede! Skønt billede af jer begge 2 – og når man så kender lokaliteterne og ved, at bag spejbilledet i vinduet gemmer sig en fantastisk flot udsigt over Storebælt, så bliver jeg helt nostalgisk!
Godt nyt år 2015 til jer også!
Et rigtig godt og lykkeligt nytår 2015 ønsker jeg alle venner, familie og besøgende her på bloggen!
Vi ses i 2015!
Ældstesønnen, hans familie og jeg holder Nytårsaften som sammenskudsgilde. Vi har i fællesskab bestemt menuen, og hvem, der laver hvad – det bliver en rigtig fin menu. Jeg skal til at lave ægte bearnaise sovs – UHM! – til Culotten, som sønnen grillsteger. Det er også ham, der laver desserten: Cheesecake.
Og jeg har også lovet at bage “julefranskbrød” – en familieopskrift – til natmads-rejerne.
Og så skal jeg hjælpe med at anrette forretten: halve hummere, jeg har heldigvis hummergafler, som jeg har arvet fra min svigermor.
Børnene har inviteret hver en ven / veninde, så det skal nok blive hyggeligt!
Hvor er jeg glad for, at Diki ikke er bange for alle de knald, vi hører i disse dage. Der har lige været en lang serie af ret høje brag, der lyder som om det er tæt på, og han reagerer slet ikke!
Jeg lader fuldstændig som ingenting, det er nok også det klogeste!
Når vi går på gaden, og der kommer et brag, giver det et lille sæt i ham og han kigger sig hurtigt omkring “hvad er nu det for noget”, men han er tydeligvis ikke bange – og stadigvæk lader jeg bare helt som ingenting, og så går vi bare videre.
Jeg har haft andre – større – hunde, der var meget bange, når der blev fyret krudt af, og specielt én, en labrador blanding, var så bange, at den en nytårs aften, hvor Søren var syg af lungebetændelse, kravlede op under hans dyne og lå og rystede helt vildt! Vi prøvede også med beroligende piller fra dyrlægen, men det hjalp ikke ret meget. Det er så synd, når de bliver så bange.
Så jeg er vældig glad for, at Diki er “skudfast” !
Og så går jeg i øvrigt ikke ud med ham, når det er mørkt, hvis det samtidig buldrer!
Så fik jeg indviet en julegave
En “shopper” – det har jeg ønsket mig i flere år, og jeg tror, mine børn syntes, jeg ikke var gammel nok (!) til sådan et køretøj. Men hvor er jeg glad for, at jeg har fået den. Den kører super let, vejer ingenting, har støtteben og teleskop-håndtag, og der er god plads og lommer i den. Og se nu her, når pakken, jeg hentede i Brugsen, var for stor, så ligger den fint ovenpå uden at genere, at jeg holder i håndtaget.
Jeg synes sommetider, mit indkøbsnet er tungt, når jeg foretrækker at gå ud og handle – så kan Diki jo gå med.
Så fik jeg lukket af til en hurtigt strikket Mary Hue i noget lækkert, lidt kraftigt garn.
Den skal selvfølgelig have en pels-pom-pom, men jeg bryder mig ikke om kunst-pels, og jeg synes, at en pom-pom i f.eks. rævepels er vildt dyr – næste 200 kr!
Så jeg vil prøve at lave en pom-pom af lidt af dette lammeskind. Det er et 2 gange klippet lammeskind, og det virker bare blødt og lækkert. Jeg har set sted, at man kan skære/klippe en cirkel og ri en tråd rundt, som trækkes sammen, så er der en pom-pom, som man kan sy i toppen af huen.
Det skal prøves, men først skal huen vaskes. Den passer for resten udmærket! Og det ser ud til at vejrudsigten siger snevejr, så kan jeg nok få brug for at varme ørerne.
Det var altså ikke fordi Victor var meget for at prøve og posere med sin nye Pixi-hue, men Farmor ville jo så gerne se den på!
Men hvad Mor og Farmor ikke kunne, det kunne Far: lokke ham til at tage den på og lade sig fotografere!
Heldigvis passer den fint
Og så gav Mor en ridetur bagefter! Victor kan sno os om sin lillefinger! Han er en dejlig unge.
Tusind tak til mine børn for en skøn dag! Det er længe siden, jeg har nydt en julefrokost så meget! Alle mine børn, svigerbørn og børnebørn på én gang – og hunde – det sker ikke så tit. Og alle de gode gamle retter, som vi har tradition for langt tilbage i familien.
Der var hjemmebagte brød, sild, rejer, laks m/røræg, fiskefileter, knugekål (vri’kål, som det hedder her), svensk juleskinke, hjemmelavede pølser, bacon og leverpostej osv, det er næsten ikke til at holde til! Men det smagte fantastisk, og alle havde bidraget med noget.
Yngstesønnen mente nu nok, at skålen med karrysalat var en portionsanretning!
Stor tak til værtsparret, som havde lagt mange kræfter i forberedelserne!
Bodil blev pyntet med værtindens jule-hårpynt!
Og yngstemanden Victor hyggede sig med hele familien, især med de store fætre og kusine.
Bordet blev fyldt med pakker til pakkespil – og der var mange virkelig sjove pakker
Mon byrødderne i Fredericia skal indføre ny hovedprydelse til Nytår?
Eller skal det overlades til en yngre generation:
3 af de 4 armringe-julegaver af gammelt sølv mødtes..
Det glæder mig rigtig meget, at de er blevet taget godt imod og at “pigerne” synes godt om deres nye “gamle” smykker!
Det blev en virkelig festlig dag med spil og meget grin, som jeg kan leve højt på længe!
Jeg havde en ekstra julegave til “mine 4 piger” = min datter, mine 2 svigerdøtre og min niece.
Jeg har fået lavet 4 armringe i gedigent sølv af 4 arvestykker – og der er lidt historie knyttet til hver af dem:
Min ene svigerdatter har fået dette, der er lavet af min Mormors sølvservietring, man kan se hendes efternavn Nielsen. Den var ret stor og meget kraftig, så den kunne skæres op og trækkes længere, og så er den rundet af med sølvringe. Ørestikkerne har en lillebitte guldkugle i midten, den er lavet af det, der er savet af Sørens vielsesring, som blev lavet om til mig.
Datterens armring er også lavet af en sølvservietring, nemlig min Mors (hendes elskede Mormor), som hun har fået i dåbsgave og brugte hver eneste dag hele sit liv! Hendes navn og dåbsdato er heldigvis fuldt synlig. Det er utroligt, hvor massive disse gamle servietringe er.
Den anden svigerdatters armring er lavet af en flot sølvgaffel fra Kloster Sølv, som er en del af et sæt, som Søren har fået i dåbsgave for 80 år siden og aldrig har brugt! Han havde flere sæt, og dette har ligget i en fin æske i alle disse år!
Den 4. armring har min niece fået. Den er også lavet af en gammel gaffel, som min Mor (niecens Mormor) selv havde fået i dåbsgave, men gav mig, da jeg blev for stor til mit børnebestik, da hun brugte sin Mors bestik.
Jeg har nævnt det før: vi er ret nostalgiske i vores familie!
I min familie brugte vi vores personlige sølvbestik hver eneste dag, og ligeså med sølvservietringene, der som regel var dåbsgaver, og det har vi også gjort, da børnene boede hjemme. Men det gør vi jo ikke mere, så jeg glæder mig over, at det kan blive brugt på denne måde i stedet for at ligge i en skuffe!
Det var en rigtig dejlig juleaften hos datteren og hendes familie i går, dejlig mad – og jeg må være inde i en stime, for jeg fik igen mandelen og mandelgaven!
Juletræet er meget smukt, og pynten meget nostalgisk! Vi kan godt lide at huske historierne bag de forskellige ting, og der er jo både ting, som har været på vores juletræ, da vores børn var hjemme, ting fra svigersønnens familie og ting, som jeg har lavet. Jeg har også syet juletræstæppet for mange år siden efter datterens ønske med hensyn til mønster og farver, kan ses HER.
Min nu afdøde søster var meget dygtig til at klippe og flette hjerter, og disse har hun lavet og sendt til os i Grønland – så det er mange år siden.
Og så er nogle, som jeg har syet indenfor de seneste år:
Der var et væld af gavepakker, som de 2 store drenge delte ud med megen spøg og skæmt. Og jeg skal love for, at jeg er glad for mine gaver!
Og hundene, de 2 unge Diki og BeBe og den lidt ældre Bodil (som er trist og træt pga løbetid) enes så godt og havde også en dejlig aften. Så Diki sover meget i dag!