Så ramte Corona også min familie!

Ingen er syge – endnu – men 1/3 del af familien er gået i isolation, indtil der viser sig symptomer, eller testning viser positiv eller negativ!

Det betyder, at de planer, vi havde for at være sammen, ikke kan blive til noget – det betyder usikkerhed, ubehag og frygt!

Så længe, de ikke har symptomer, kan de være sammen alle 4 og forhåbentlig hygge sig. De skal testes i morgen og på lørdag, og vi håber det allerbedste.

Julegaverne bliver udvekslet på dørtrinnet, og alt bliver sprittet af først.

Et godt eksempel på det, der kaldes “smittekæder”! Svigerdatteren mødtes med 3 nære veninder i søndags, som de gør jævnligt – man kan sige, at de er en del af hinandens “boble”! Men onsdag ringede den ene for at fortælle, at hun var blevet testet positiv efter i søndags. Hun havde været sammen med en af sine andre veninder et par dage før søndagen, og denne veninde var blevet smittet på sin arbejdsplads: en børnehave, før de havde været sammen.

Det er så lumsk, fordi der er dage imellem, at man bliver smittet, før symptomer viser sig, eller en test giver dårligt resultat.

Heldigvis, kan man sige, har jeg ikke været sammen med svigerdatteren eller resten af familien i dagene siden søndag, så jeg er ikke i fare.

Men vi har måtte ændre planer for, hvem der er sammen med hvem i juledagene, indtil de får resultat af tests. Og heldigvis har de hinanden.

Det er en skam, men bare det ikke går værre end at vi må savne hinanden, så går det jo nok.

Det skal jeg afholde mig fra i fremtiden:

Et strikke-gave-projekt, som jeg ikke har prøvet før, og som ikke er helt almindeligt!

Strikkepindene gløder – for at jeg kan blive færdig før Juleaften!

(Ingen billeder på nuværende tidspunkt!)

Jeg er lidt pjattet med fine maskemarkører! Prøv at se, hvad jeg har købt hod “Mine små fine maskemarkører”:

Nu blev jeg færdig med at jule-pynte! Jeg er aldrig så tidlig som andre med indendørs pyntning (jeg har også lidt svært ved det efterhånden – især det med at kravle på en stige!).

Det uden dørs med lyskæder mm er forlængst på plads, og det nyder jeg! Det hjælper Christian med, og det er også ham, der henter kasserne med julepynt på loftet. Gad vide, om han kan få tid til det til næste år, for nu begynder han at læse ?

Men jeg har så travlt med julegaver, at pyntningen måtte vente – der er jo også kun mig til at se det! Og vi når det nok!

Jeg glemmer også at spise frokost – nu rumler maven!

Der lå en pakke til Diki i postkassen i morges – fra hans opdrætter Susan – og han pakkede selv ud!

Han elsker at pakke pakker op! Og når der så er “en lækker fisk” med lommer – og der er “noget” i lommerne, som han kan lugte – så bliver det endnu mere spændende!

Tak Susan!

…som en André Rieux koncert – efter en vellykket håndboldkamp i TV?

Der har været gang i strikketøjet til den gode underholdning – men jeg skal også være flittig, hvis jeg skal nå julegave-strikket!

…har gennemgået en vedligeholdes proces, så man nu kan se julen i møde med sindsro!

Høreapparater installeret og fungerer udemærket!

Fusserne er blevet trimmet!

Besøg hos øjenlægen har bekræftet, at synet er fortrinligt – og dog: lidt grå stær slører det ene øje, men det er ikke alvorligt nok til operation. Jeg kan tage det helt roligt, siger øjenlægen – tak!

En tiltrængt klipning af det tynde hår har givet godt humør!

Nye briller valgt og betalt (sikke en formue!!!) efter en meget grundig synstest, der også her bekræftede, at synet ikke er lige godt på begge øjne, men det udlignes delvist af brillerne, som jeg glæder mig til at modtage!

What’s not to like! (som man siger på nudansk).

Sikke en forskrækkelse, jeg fik i går aftes, da Diki pludselig klagede sig og var helt rundt på gulvet: SPRANG op i den ene sofa og så den anden – ikke det elegante lodrette spring, han ellers tager – krøb sammen og slikkede sig forskellige steder. En tur op på skødet og kæletur hjalp en lille smule, men det var klart, at han ikke havde det godt.Han har for nylig fået fjernet 2 kindtænder, og jeg var bange for, at der var noget i vejen med dem, men jeg kunne ikke få lov at kigge. Jeg var da ved at tænke på dyrlæge (dyrt om aftenen, tror jeg), eller næste morgen, hvor jeg så måtte aflyse planlagt besøg og kontrol hos øjenlægen! Jeg prøvede at mærke ham igennem, men der var ingen steder, jeg kunne konstatere reaktion. Men han smaskede og savlede hele tiden, det var nok munden, så jeg fik alligevel lov til forsigtigt at mærke hele munden igennem med en finger. Og pludselig faldt han til ro! Så jeg tror, der har været noget, der sad i klemme, måske der, hvor der er fjernet en kindtand, og selv om jeg ikke kunne mærke eller se noget, så har jeg måske løsnet det. Han sov resten af aftenen inde i min seng, hvor han søgte tilflugt!

Og han har det fint nu!

Det drillede lidt denne gang – min egen skyld – man skal holde tungen lige i munden.

31 deltagere incl. mig selv havde sendt 276 blokke denne gang, de sorteres først, for vi er blevet enige om, at man gerne må sende blokke til flere måneder, bare der er returkuverter med, det kan jeg godt styre.

Alle disse kuverter indeholder blokke til senere SWAP – helt ind i 2021.

Sådan swapper jeg ca 1/3 af blokkene ad gangen: blokkene skifter plads til en anden deltagers kuvert – og så skal det passe med antallet, som den enkelte har afleveret, og med den farvegruppe, man har valgt (PANG/SORT eller PANG/PANG) !

Denne gang kludrede jeg! Jeg sad pludselig med 4×2 blokke for meget! De hørte til i en anden farvegruppe, så det var godt, at kuvertene ikke var lukket, så jeg kunne få dem på plads.

Så er alt klar til forsendelse i morgen!

…er altid dejligt, og lillesøster Lotte og jeg fik snakket en hel masse – ikke mindst gamle minder!

Jeg fik også set svoger nye “domicil” = værksted og kontor i stedet for det bådeværft, han har haft i mange, mange år, men som nu bliver revet ned til fordel for boliger på havnen i Kerteminde. Det er meget lækkert og med en god beliggenhed i forhold til marinaen, så det skal nok blive godt.

Selv om det meste af motorvejen over Fyn som sædvanligt har fartbegrænsning 80 km/t pga vejarbejde, så gik trafikken heldigvis helt uden problemer, så Diki og jeg var hjemme igen i god tid til at jeg kunne få en lille lur (noget jeg næsten aldrig gør), inden jeg skulle til Adventsfest i Christianskirken sammen med datteren. Det var utroligt godt arrangeret med alle mulige forsigtighedshensyn, så selv om der var ting, vi ikke kunne (synge f.eks.), og vi ikke var helt så mange, som der plejer at være, så var det meget muntert og hyggeligt. Og der var masser af rigtig fine donerede præmier til lotterierne. Jeg havde selv doneret noget hjemmelavet, og jeg vandt også: en STOR kasse rengøringsmidler! Det er da nyttigt!

I aften har jeg “swappet” Ditzy Donuts blokke – jeg er ikke helt færdig, men det ene hold = de blokke, der er syet i PANG-farver, blev færdige og er pakket i kuverter. Resten = langt de fleste, som er syet i SORT/PANG-farver, er sorteret og ligger klar til at bytte rundt, så de kan blive postet allesammen i morgen.

Jeg har strikket tidlig og silde på denne trøje – og skulle egentlig strikke julegaver! Men den er det værd!

Den er virkelig blevet lækker!

Det meget mørkegrønne garn – CeWec Tibet – som er ubeskriveligt blødt, skulle være blevet til en Sunday Tee, som er en tynd trøje i enkelt tråd. Men jeg kunne ikke strikke med enkelt tråd i det meget mørke garn. Så jeg fik Uldféen til at lave en tynd mulberry silke i matchende, multifarvet til at strikke sammen med. Og det virker!

Jeg har valgt at strikke 3/4 lange ærmer med en stram rib, og jeg synes, den sidder godt. Jeg har forsøgt med en selfie, men jeg kan ikke få den ordentlig!

Trøjen er så blød, at jeg ikke engang har vasket den! Men når den skal vaskes, bliver det i hånden, for jeg har strikket i Tibet før, og den blev for lille ved uldvask i maskinen – det vil jeg ikke risikere igen!