Nu blomstrer flere Rhododendron både i forhaven og baghave/terrasse:

I forhaven vil den utroligt smukke pink Rhododendron, som var en af Sørens yndlinge – og han havde mange – bære mange blomster i år. Det har den gjort mange gange, men muligvis kun hvertandet år? I hvert fald kun ganske få sidste år.

Den stod oprindeligt på Sørens forældres gravsted, men den blev alt for stor, så sammen med ældstesønnen flyttede han den til vores have i Brædstrup, hvor den stod meget smukt, og det var én af dem, han kunne se fra 1. sal, mens han var for syg til at komme ud i haven.

Den har nogle fine pink knopper (mange), som bliver lyserøde og til sidst næsten hvide!

Den tog jeg med mig, da jeg flyttede, og selv om den fik en lidt hård medfart i første omgang og bare blev plantet meget brutalt i et hastigt gravet hul!, så har den klaret sig rigtig flot (men har også senere fået spaghnum og gødning).

På terrassen i baghaven fortsætter Kamelia’en med at blomstre. Jeg tror, jeg har knækket koden til den fortsatte blomstring, for jeg piller blomsterne af, når de begynder at visne i kanterne. I hvert fald har jeg mere held med at få knopperne til at springe ud, end jeg har haft før, hvor mange af knopperne visnede, før de sprang ud! Man bliver klogere!

Selv om jeg er møgtræt af den bare skråning og det grimme plankeværk efter “cotoneaster-massakren”, trøster det meget, at de første Rhododendron og den gule Azalea blomstrer så flot. Der kommer flere Rhododendron i andre farver. Og mine Morsdags-blomster er nu akklimatiserede og flyttet ud på terrassen.

Og så hentede Christian parasollen i fælleshuset kælder – det er dejligt at have hjælp!

Her kom Christian til i sit første forsøg nogensinde med en symaskine, med lidt hjælp fra mig:

Vesten er lavet af en tynd strik-dame-cardigan, som han har klippet ærmerne af (de er brugt til forlængelse) og syet grå kanter på. De lyseblå bånd, som er snoet om armene, har han også syet. Bælterne er fundet i gemmerne derhjemme!

I går fortsatte han selv derhjemme med flere detaljer: “guld”-smykket om halsen er låget af en Responce-hårshampoo!

WAUWW! En kriger!

Jamen, jeg er da MEGA STOLT af den unge mand!

Mit barnebarn Christian á la Dr. Strange , som han vil deltage i medarbejderfesten i aften i Legoland!

Christian spurgte forleden, om jeg ville hjælpe med at sy et kostume til en medarbejder fest i Legoland, som han skal til på fredag. Han havde et billede af “Dr. Strange” (som jeg ikke kender 😉 ), og han havde planlagt, at han kunne købe knaldrød bævernylon i Vejle, hvor han har været med sin Far, da han syede “kuffert” til sin kørestol.

rOg i aften skulle vi så prøve, om vi kunne finde ud af det. Christian har aldrig rørt en symaskine før, men ville meget gerne selv sy!

Han startede meget forsigtigt, men fik hurtigt taget på det, og synes, at det er en gevaldig smart maskine, jeg har (Pfaff performance 5.0).

Hold da op, hvor har vi hygget os! Vi startede med at sy den røde kappe med en flot stor opretstående krave – den var han godt nok imponeret af! Jeg lagde thermolam indeni til afstivning, og det virker!

Jo – det virker, og kraven sidder, som den skal!

Det bliver meget bedre endnu! Han har syet strimlerne, der er viklet om armene, og han har købt en dame-cardigan, der skal have ærmerne klippet af og ha’ syet grå kanter på. Huset derhjemme er støvsuget for brede bælter, og han vil lave et smykke som ligner “Dr. Strange’s”

Nu er vi stoppet for i dag, men gør det færdigt i morgen. Det er så dejligt, som vi hygget os og grinet af de forskellige påfund!

Det er sør’me ikke kun hans Far, der har fantasi og forstår at omsætte den!

Alle blokkene = 6 stk 4 x 4-blokke er nu samlet med strimler på for- og bagside.

Derefter skal der halve blokke hele vejen rundt, de skal først sys sammen 1 + 1 og quiltes, og endelig en kvart blok i hvert hjørne.

Jeg har lagt dem op for at tjekke, at stofferne passer sammen.

Prøv at se den lille klud, der hænger foran det røde stof på tørresnoren..

… det er en Dr. Beckmann klud, der var helt kridhvid, før den blev vasket sammen med det røde stof, som skal bruges som bagside på et puttetæppe. Det kunne have ødelagt et helt tæppe, hvis ikke overskudsfarven var opfanget i vaskemaskinen af den lille klud!

Jeg er ved at sy et puttetæppe med årsblokke 2019 Rutsjebane og monterer det med Quilt-as-you-go / Fix & færdig. I stedet for at quilte hver enkelt blok for sig, prøver jeg denne gang at udnytte en af blokkens muligheder for effekt og syr 4 blokke sammen, som jeg quilter med maler-tape som “lineal”, det virker fint, og tapen kan flyttes flere gange, før den kasseres.

De store blokke skæres til, før de samles med strimler – se senere.

Vi er vist noget for os selv! Også med de traditioner, vi i vores familie holder i hævd i forhold til at spise varme hveder Bededags aften!

Vi får nemlig MASSER af lækre hveder med mange slags pålæg som aftensmad, og ikke som et lettere aftensmåltid hen på aftenen.

Denne tradition stammer fra mit barndomshjem, hvor mine forældre havde butik, som havde “længe åbent” til kl 20 aftenen før St. Bededag, ligesom de havde hver fredag. Når de havde lukket butikken efter en travl dag og kom op i lejligheden, havde vi døtre te og varme hveder (el. andet brød på alm. fredage) klar til hele familien. Det blev på den måde aftensmåltidet den aften. Og det var enormt hyggeligt.

I går hos sønnefamilien var Sørens kusine med, og hun kendte slet ikke denne skik med pålæg til hvederne. Og svigerdatteren fortalte, at hun havde oplevet, at hendes kolleger heller ikke kendte til det, som hun troede var helt almindelig skik i danske familier!

Den skik tog jeg med mig, da jeg selv fik familie – dog først, da børnene ikke var helt små mere, og først efter at vi “kom hjem” fra Grønland, hvor vi, så vidt jeg husker det, ikke kunne købe dette lækre brød!

Det har selvfølgelig noget at gøre med, at hvis man skal spise aftensmad som på andre dage, så kan man ikke spise mange hveder – og pålægget passer så dejligt til hvederne. Så det er blevet en fast tradition hos os!

Christina havde sidste skoledag i går, før hun skal begynde studentereksamen. Det bliver fejret med, at alle 3. G’erne laver sjov og ballade på gymnasiet, når de får at vide, hvilke fag, de skal op i og hvornår. Så hun syntes lige, jeg skulle se hendes udklædning – ikke dårlig!

Øj, hvor de trives, de 2 storkeunger, der er tilbage i reden i Smedager, efter at den 3. desværre ikke klarede sig og døde i går.

Det er altså hyggeligt at følge med, når forældrene skiftes til at ruge og at flyve ud efter forsyninger. Parret hilser kærligt på hinanden med knebrende næb, før de bytter plads. Den tilbagevendte forælder gylper en kæmpe klump orme op til ungerne, der helt fra starten har lært af forældrene at hakke i høet og nu er dygtige til at arbejde med de små næb, så de får noget i sig. Jeg troede egentlig, at forældrene proppede dem, men det kan nok ikke lade sig gøre med de store næb, de har. Så jeg har hørt, at ungerne har en “madpakke” med fra ægget til de første dage, hvor forældrene så viser dem, hvordan de skal styre de store hoveder og hakke i det omkringliggende hø. På den måde lærer de hurtigt at spise selv.

Forældrene deler klumpen i mindre stykker, og han/hun forsyner også sig selv, når ungerne har spist.

Især hannen er flink til derefter at rydde op i reden og kaste ungernes efterladenskaber ud af reden med et hurtigt kast med hovedet. Og så lægger han sig igen på de 2 unger og de 2 æg, der er tilbage. Jeg begynder at tvivle på, om der kommer noget ud af de 2 æg, når de ikke er klækket på nuværende tidspunkt, for forældrene holde jo pauser i rugningen, når der fodres. Den døde unge, som man kunne se i går (jeg havde luret, at den var død, for der var ingen bevægelser fra den), er tilsyneladende smidt ud af reden nu.

Det ser sjovt ud, når forældrene lægger sig, nu hvor ungerne er der. De rokker sig godt på plads over æg og unger og breder vingerne godt ud og samler dem igen. Der skal være lunt og tæt!

Jeg viste min svigerdatter dem i går, da hun var her. “Dem kender jeg godt”, sagde hun straks! Hun arbejder i hjemmeplejen som sosu-hjælper, og hendes “borgere” sidder og kigger på dem i TV og følger med!

Jeg har igen modtaget 2 dejlige pakker med sokker til børnene på Fjordmark i Projekt Hyggesokker – det er så hyggeligt, at nogle, efterhånden faste, strikkere, sender pakker med de dejligste sokker i forskellige str., som jeg gelejder videre til Fjordmark i Kollund, hvor de er meget glade for sokkerne!

Nu er der kun 14 dage til næste lodtrækning 1. juni om en lille garnpræmie: 1 par sokker = 1 lod i lodtrækningen siden 1. marts.

Sengetæppet, som jeg syede i 2007 som 75 års fødselsdagsgave til Sørens nu afdøde kusine Alice, har hendes søster givet tilbage, for at det kan blive solgt på auktion til fordel for Julemærkehjemmet Fjordmark ved en årlig velgørenhedsmiddag i juni. Smuk tanke, som glæder mig meget!