Uh, jeg har ventet siden kl 6 på at kunne hente Diki hjem fra sin kærlige pleje hos Bodil og BeBe!

Nu fik jeg lige billede af min skat, som venter på at komme “hjeeemm”! Jeg kan ikke vente!

Det er da utroligt, hvad medicinalfirmaer kan finde på for at få penge ud af lommerne på os, der bruger nødvendig medicin!
Jeg har i over 16 år dryppet øjne mod sygdommen Grøn Stær, som dermed ikke udvikler sig, men som ville gøre mig blind, hvis jeg ikke brugte disse dråber. Originalmedicinen er dyr, men som med så meget andet, bliver der udviklet kopi-medicin, som er helt lovlig, men koster betydeligt mindre.
Da jeg ville hente ny forsyning på apoteket, havde de dem ikke – og kunne ikke skaffe dem! Faktisk fandt den søde dame frem til, at der først kom ny medicin i juni eller juli! Det ville være meget dårligt for mine øjne.
Men hun fandt heldigvis ud af at kontakte et samarbejds-apotek, der havde dråberne, som blev reserveret til mig.
Det viste sig, da jeg hentede dem, at de kostede ca 4 gange så meget, som de kopi-dråber, jeg plejer at købe! Jeg har aldrig betalt så meget for dråberne!!! Så jeg spurgte, hvordan det kunne være?
Forklaringen er, at der af en eller anden grund ikke er kopi-medicin af den slags til rådighed p.t., og det benytter medicinalfirmaet sig af og hæver prisen! De kan regulere priserne hver uge, og det gør de så.
Jeg troede først, det var en misforståelse vedr. det tilskud, man får – for mit vedkommende i øjeblikket 50% (det ændrer sig i løbet af året) – men nej, jeg måtte selvfølgelig betale den ublu pris – jeg skal jo ikke risikere at miste synet!
Horribelt!!! Jeg er rasende – men hvad kan man gøre?

Jeg er igen blevet spurgt efter opskrift til den hæklede hundekurv, som bl.a. Dikis opdrætter Susan laver. Den er oprindeligt fra bladet “Tibetaneren”, som ikke udkommer mere.

Vi havde besøg af “Skjortedamerne” i Lillebælt Quilterne! Det er noget af det mest underholdende OG imponerende, jeg har oplevet i patchwork-sammenhæng!

De 2 – man må godt kalde dem ældre – damer er eksperter i at sy patchworktæpper af genbrugsskjorter! De underviser i specialet og drager land og rige rundt, sammen med deres hjælper, og viser tæpper – samt fortæller! Og de har megen humor!

Man kan virkelig også lære meget af dem! Jeg har altid elsket tæpper, syet af skjorter – MEN jeg lærte nu, at den “perfektions-forskrækkelse” jeg som mange andre lider af, kan man godt glemme, når man syr af skjorter! Jeg synes, det skal være lige og ens og hver enkelt del helt snorlige i tern og striber – det, ved jeg nu, har ingen betydning! Tæpperne bliver meget mere levende og interessante, hvis man er lidt ligeglad og går efter forskelligheder!

Hvor er de charmerende, deres tæpper! Og man skal bruge MANGE skjorter i hvert tæppe, for at det ikke er kedeligt.

Se selv:

Dette vil jeg gerne prøve at sy – billedet er ikke så godt, men se nærbilledet:

Demonstration af “slagtning” af en skjorte: det tager 4 minutter! Og så bliver stykkerne rullet på en gammeldags rulle!

En fantastisk inspirerende aften!

Vi får rigtig mange fine puttetæpper i Projekt Puttetæpper – og normalt har vi godt styr på, hvem der syr dem, eller hvem, der syr en top (oversiden), og hvem der quilter og gør tæppet færdigt.

Men for et par dage siden kom der én og afleverede dise 3 meget flotte tæpper sammen med en seddel med et navn.

Det viser sig sig nu, at der er sket en fejl et eller andet sted undervejs, for jeg har været i forbindelse med hende, der står på sedlen, og hun kender ikke de 3 tæpper!

De er afleveret på en messe for 1½ år siden – ikke til en fra Projekt Puttetæpper – så det kan blive svært at finde ud af!

Ja, det var en næsten uhyggeligt aktiv uge i sidste uge – og som det ofte går for mig, så tager jeg en slapper-uge bagefter! Ikke bevidst – men der er bare ingen energi!

Måske er der ikke noget at sige til det – jeg glemmer bare hele tiden, at jeg har nået en ret høj alder, og så skal der åbenbart kompensation til!

En slapper-uge indebærer som regel en del strikning! Så slapper jeg af, men har alligevel noget mellem hænderne. Og det betød, at jeg fik strikket min 5. ID = “Ingen Dikkedarer”. Denne gang med striber! Jeg begyndte på den for ca ½ år siden, så måske er det næsten en UFO? I mellemtiden har jeg strikket et “Mary-svøb“, et “Nessi-tørklæde”, som ikke er pænt, så det bliver trævlet op ved lejlighed, 6 hjemmegjorte julegaver, samt flere par strømper og lidt babytøj. Så jeg har da ikke siddet på hænderne! Denne gang hhar jeg strikket ID i striber i tynd uld + en følgetråd i morbærsilke, der følger i alle striberne.

Jeg har prøvet det, der var værre, for 19. april 1991 var jeg på spejdertur på Endelave med mine store spejdere, hvor vi lå i bivuak i høj sne!

Men det er da alligevel en ærgerlig afbrydelse på foråret! Jeg tænker på dem, der har nået at plante forårs- og sommer blomster, som nok ikke tåler denne blanding af hagl og sne, som vi får i dag! Mine forårsblomster tager ikke skade, de er gamle og hærdede. Forårslyngen, som jeg nyder hvert år, har blomstret for fuld styrke siden januar, og den var alligevel aftagende.

Derimod er jeg jeg bekymret for den tidlige, hvide rhododendron, som er på nippet til at springe ud, den bliver måske frosset og taber blomsterne, før de åbner sig.

Herligt, når ens søster, som tilbringer vinteren med at sejle rundt i Caribien sammen med svoger, “falder over” gammelt patchwork på et museum drevet af frivillige i nærheden af Frederiksstad og sender billeder hjem!

Blokkene på stolen er vist det, vi kalder “Yo-yo”?

…kan man tillade sig at kalde det sådan?

Jo, der er mange forskellige måder at blive fulgt herfra – afhængig af mange ting – men den begravelse, jeg har været til i dag sammen med ældstesønnen og svigerdatteren + barnebarn og hendes kæreste, den kan vi vist alle ønske os.

Når det er en næsten 87-årig, der har skrantet i flere år, ikke egentlig været syg, men både fysisk og psykisk svækket, der sover stille ind efter få dages sygdom, så kan det næsten være en lettelse for nærmeste pårørende, der erkender, at det var bedre for den afdøde end et langt, svært sygeleje!

Der er ingen tvivl om, at det er sådan, hendes søster og nærmeste familie har det! De 2 har boet sammen i mange år, helt eller delvis, og hun tog en smuk afsked i dag sammen med familie og venner. Jeg var glad for at være med, for vi har haft mange gode oplevelser sammen, ikke mindst i Sørens tid, da han planlagde nogle fantastiske weekend-udflugter for sine 3 kusiner og ægtefæller. Det snakkede vi også om i dag, da vi spiste smørebrød og drak kaffe på en kro. Det er godt at huske de gode minder!

Onsdag var vi på udflugt til Fjordmark fra Tekstilværkstedet på Depotgården. Det var en rigtig dejlig dag, hvor vi i 2 hold blev vist rundt af 2 børn, der var gode til at fortælle om dem selv og hjemmet.

Efter en dejlig frokost med lækre grønne retter fik vi et fantastisk foredrag af forstander Lasse Balsgaard, der fortalte om børnene, deres problemer og den måde, de på hjemmet lærer dem at leve et roligt velordnet liv, så de bliver glade børn igen!

Jeg medbragte 2 portioner hyggesokker, som Lasse fortalte, at børnene er VILDE med:

Efter besøget var vi omkring Jettes Patchwork i Toftlund – en dejlig butik, hvor jeg ikke har været før.

Jette Patchwork er imellem de butikker, der deltager i Quilt Rally i dag og i morgen, jeg skal selv være hos Patchwork kælderen i Kolding for at sælge vores årsmønster i Projekt Puttetæpper.