Det er dejligt, når man kan glæde andre med sit håndarbejde – hvis de er interesserede selvfølgelig, man skal ikke påtvinge nogen noget! Min egen familie er altid glade for det, jeg har syet og strikket til dem, så er det jo en fornøjelse for begge parter.

Men der er jo så også nogle af os, der gerne vil glæde nogle helt andre med vores frembringelser/nørklerier!

F.eks. denne flok “navlestrengshuer”, som Karen Esther har strikket til nyfødte på Skejby Sygehus, hvor alle nyfødte får hue på.

Eller de flotte sokker, som Gerda har strikket til et barn på Julemærkehjemmet Fjordmark i forbindelse med “Projekt Hyggesokker”.

Og som dette puttetæppe, som Jane har syet toppen til, og Bente har monteret og quiltet i Projekt Puttetæpper.

Alle 3 ting er fotograferet på Aktivitetscenteret Søndergården, hvor der bliver fremstillet utroligt mange flotte ting til glæde for andre – og den der strikker/syr ikke mindst!

I lørdags blev de kirkeligt velsignet – i dag fejrer vi sønnens 15 års fødselsdag – OG deres rigtige kobberbryllup!

De har da noget at fejre!

De slipsetasker vækker opsigt, ligegyldigt hvor jeg viser dem frem. Og i dag har jeg lovet at holde en lille workshop på vores nabo aktivitetscenter i Hatting, hvor de gerne vil prøve at lave slipsetakser.

Jeg kender dem jo fra de gange, vi har været et par par stykker derude fra Søndergården for at lære at flette af kaffeposer. Det skal nok blive hyggeligt.

For en gangs skyld havde jeg ikke børnebørn på efterårsferie i sidste uge, og Søndergården var lukket, så det var en stille uge, hvor jeg så til gengæld fik lavet en masse selv.

Denne uge bliver til gengæld så travl, at der foregår noget hver eneste dag. Det er mærkeligt, som det kan ramle sammen. Men det er altsammen hyggelige ting.

Besøg hos besøgsvennen, som nu er i gang med at quilte 2 brødservietter – strikkecafé i går, hvor vi var mange i munter stemning og nogle af os efterfølgende besøgte Gårdbutikken Katrinelund (den karrygule trøje, Lene har på på forsiden af hjemmesiden, er bare SÅ lækker!), og de 2 andre købte lækkert garn til hhv et stort halsrør og en Möebius – patchwork i eftermiddag på Søndergården – og patchwork i aften i Vitus Bering Quilterne, hvor jeg også skal hjælpe én med at slå op til en Möebius – i morgen holder jeg foredrag “Mit liv med patchwork” hos Hedensted Quilterne og viser masser af tæpper, selvfølgelig både mine egne og puttetæpper – og så fik jeg en dejlig overraskelse, da yngstesønnen og svigerdatteren “med mave” anmeldte deres besøg i weekenden, det glæder jeg mig meget til, jeg har ikke set “maven” siden sidst i juli, hvor der ikke var meget at se, så det er spændende at se, hvor stor “den” er blevet.

Jeg er forresten blevet færdig med min “oktober UFO”, som er en grøn sømandstrøje, godt nok str 3 år, så det varer lige lidt, inden den kommer i brug – men det var jo en UFO, og det er altid rart at have tøj, der ikke skal bruges, mens barnet er helt lille. Én helt lille trøje + et par sokker kan de få med hjem, og der er en lillebitte trøje, strikket i silke/uld strømpegarn (superblødt) mere tæt på at være færdig. Den grønne trøje ligger og skvulper i vaskemaskinen lige nu, men der kommer billede senere.

Og så kommer der nogen med 3 bæreposer kaffeposer i formiddag, til brug for flet af genbrug til tasker, så jeg keder mig ikke!

Det er godt nok mørkt om morgenen nu! Det er “skraldemandsdag” i dag, så Whisky var tidligt vågen for at skælde ud! Så vi var måske lidt før ude på vores lille “morgen-rengøringstur”, som vi altid går før morgenmaden. Så har jeg god samvittighed til at læse min avis i fred og ro.

Turen går ad skolestien og igennem lidt “skov” (læbælte mod landevejen), og hvis det er meget mørkt eller regner meget, så jorden er blød, går vi ad nogle naboveje. Men man skal helst ikke lave om på noget, så i dag havde Whisky kursen mod skoven, selv om det var mørkt. Nå, OK, jeg har altid haft gode natteøjne, så han fik lov at bestemme.

Det gik også fint, vi kunne lige akkurat se, hvor vi skulle gå, jeg har lært mange spejdere i sin tid, at man skal kigge opad, så kan man se himlen imellem træerne og dermed, hvor stien er. Men jeg kan jo ikke se små ujævnheder på stien, så jeg går forsigtigt.

Vi kom godt hjem, og så skal han lige sidde lidt på trappestenen og gø ad imaginære fjender, inden han vil ind! Ja, vi kender hinanden, min hund og jeg.

..og for et øjeblik siden skinnede solen!

Jeg må have lyset tændt over symaskinen!