Jeg har været i Randers og besøgt Søren det meste af dagen, og efter en ret dårlig dag i går havde han det heldigvis bedre i dag. Sidst på eftermiddagen lykkedes det endelig: der kom en læge og fortalte os, at nu var det lykkedes mikrobiologerne på Skejby sygehus (!) at finde den bakterie, som åbenbart har voldt så store problemer i 2-3 uger. Det bekræftes af nye røntgenbilleder fra i går, der viser noget mistænkeligt ved lungerne og bronkierne. Og det passer jo også godt med den besværede vejrtrækning. Så nu er der sat målrettet ind, i første omgang med 2 slags antibiotika, og når det har hjulpet, vil der blive sat ind med yderligere tiltag. Det var en god og åben samtale, som vi trængte til.

Desværre er der andre tal, der viser, at Sørens cancer er blevet dårligere, men sådan vil det være. Desværre har de sidste uger svækket ham meget, så der er ikke mange kræfter. Men bare han kan få det bedre, så kan han komme hjem, dog tidligst efter weekenden, så hjemmeplejen også kan forberede sig på, at han skal have mere hjælp. Med den hjemmepleje, vi har her, skal det nok gå.

Det er en fornøjelse at besøge ham og se, hvilken omsorg han får af sygeplejersker og hjælpere, i dag blev han ovenikøbet klippet! Det trængte han også til. Det var lidt i hemmelighed, for det er ikke noget, der hører med i plejen, men “frisøren” tilbød det selv! Og glad var både Søren og jeg! Det klædte ham, selv om hun klippede hans nyerhvervede krøller væk.

Der var forresten stor opstandelse i forhallen på sygehuset, udenfor kiosken, for der var storsalg af “vej-selv-slik” til 4,95 for 100 gram! Det var både personale og pårørende, der samlede sammen i tomme plasticæsker, der blev virkelig slæbt søde sager med hjem! Det var et 1-gangs-tilbud i dag, og der var nok af det, så der kom da også lidt med herhjem!

Hvordan kan det være, at der er længere “hen” end “hjem”? Sådan føler jeg køreturen til / fra Randers.

Men jeg vil jo gerne besøge Søren og høre, om de finder ud af noget.

Søren har accepteret, at jeg sætter billede på, så I kan se, han har det godt! Der bliver sørget godt for ham, og han var glad, da jeg havde købt en ny CD-afspiller til ham, for vi kunne ikke få den gamle til at virke i går. Til gengæld synes han bedre om de gamle hovedtelefoner end om de nye, der skal puttes ind i ørene. Jeg havde også aviser og frugt med til ham, så han havde det hyggeligt!

Men han har igen i nat haft et anfald med høj feber og vildelse, så nu får han både ilt, drop med penicillin og kateter, og de undersøger det hele, han er også blevet røntgenfotograferet og har fået taget hjertecardiogram. og det dyrkes og undersøges der så på. Så vi venter på nyt!

Det har været en urolig og kaotisk nat med Søren i febervildelse, så jeg endte med at tage min dyne med ind på sofaen ved siden af ham. Jeg fik feberen lidt ned med et par Pinex uden at de kom op igen, og med en lille dosis ekstra morfin faldt han i søvn ved 6-tiden. Men nu bliver han indlagt i dag til “nærmere udredning”, som det hedder, så må vi se, om de kan finde ud af noget.

Jeg er glad for, at der sker noget nu, for det er hårdt at se ham så dårlig.

Siden Søren fik en plejeseng i stuen ovenpå, har vi haft en ekstra, trådløs dørklokke, så han kan kalde på mig ved at trykke på den “løse” knap, klokken ligger altid, så jeg kan høre den, og sjovt nok fandt Whisky meget hurtigt  ud af , at der er forskel på lyden af den og den faste dørklokke. Jeg kan næsten ikke høre forskel, men hvis Whisky ikke gøer, så er det Sørens klokke, der ringer!

Men i går var det ved at være for meget for både Whisky og mig. For den blev ved at ringe – og når jeg gik op til Søren, havde han ikke kaldt! Mystisk! Jeg sad ved computeren, og pludselig ringede den skiftevis i små stød og i lange toner! Det var lige før, jeg syntes det lød som en røgalarm, sådan hylede den. Og det syntes Whisky åbenbart også, for han begyndte at tude som en ulv! Sikke en larm! Og Søren havde ikke noget at gøre med det.

Jamen hvor er ringeknappen, spurgte jeg ham? Jamen den lå jo i pyjamasjakken – øh, ikke den han havde på – men den jeg var ved at vaske!!! Så den lå altså og roterede i vaskemaskinen og udsendte sine mystiske rytmiske lyde!

Den blev fisket ud, skilt ad og lagt til tørre, og nu virker den upåklageligt igen – ja “Ding-dong!” lige nu, så skal han have hjælp.