Hvordan kan det være, at der er længere “hen” end “hjem”? Sådan føler jeg køreturen til / fra Randers.

Men jeg vil jo gerne besøge Søren og høre, om de finder ud af noget.

Søren har accepteret, at jeg sætter billede på, så I kan se, han har det godt! Der bliver sørget godt for ham, og han var glad, da jeg havde købt en ny CD-afspiller til ham, for vi kunne ikke få den gamle til at virke i går. Til gengæld synes han bedre om de gamle hovedtelefoner end om de nye, der skal puttes ind i ørene. Jeg havde også aviser og frugt med til ham, så han havde det hyggeligt!

Men han har igen i nat haft et anfald med høj feber og vildelse, så nu får han både ilt, drop med penicillin og kateter, og de undersøger det hele, han er også blevet røntgenfotograferet og har fået taget hjertecardiogram. og det dyrkes og undersøges der så på. Så vi venter på nyt!

Det har været en urolig og kaotisk nat med Søren i febervildelse, så jeg endte med at tage min dyne med ind på sofaen ved siden af ham. Jeg fik feberen lidt ned med et par Pinex uden at de kom op igen, og med en lille dosis ekstra morfin faldt han i søvn ved 6-tiden. Men nu bliver han indlagt i dag til “nærmere udredning”, som det hedder, så må vi se, om de kan finde ud af noget.

Jeg er glad for, at der sker noget nu, for det er hårdt at se ham så dårlig.

Siden Søren fik en plejeseng i stuen ovenpå, har vi haft en ekstra, trådløs dørklokke, så han kan kalde på mig ved at trykke på den “løse” knap, klokken ligger altid, så jeg kan høre den, og sjovt nok fandt Whisky meget hurtigt  ud af , at der er forskel på lyden af den og den faste dørklokke. Jeg kan næsten ikke høre forskel, men hvis Whisky ikke gøer, så er det Sørens klokke, der ringer!

Men i går var det ved at være for meget for både Whisky og mig. For den blev ved at ringe – og når jeg gik op til Søren, havde han ikke kaldt! Mystisk! Jeg sad ved computeren, og pludselig ringede den skiftevis i små stød og i lange toner! Det var lige før, jeg syntes det lød som en røgalarm, sådan hylede den. Og det syntes Whisky åbenbart også, for han begyndte at tude som en ulv! Sikke en larm! Og Søren havde ikke noget at gøre med det.

Jamen hvor er ringeknappen, spurgte jeg ham? Jamen den lå jo i pyjamasjakken – øh, ikke den han havde på – men den jeg var ved at vaske!!! Så den lå altså og roterede i vaskemaskinen og udsendte sine mystiske rytmiske lyde!

Den blev fisket ud, skilt ad og lagt til tørre, og nu virker den upåklageligt igen – ja “Ding-dong!” lige nu, så skal han have hjælp.

På denne skønne solfyldte morgen er jeg glad for at fortælle, at Søren har det godt og er næsten feberfri efter den værste dag i hans sygdomshistorie.

Det er ikke rart at se sin førhen så stærke mand være helt hjælpeløs og opslugt af febertåger, som han var indtil i går aftes. Men han fik lidt suppe til aften, og da han sluttede en vågen aften med at bede om en spegepølsemad kl 23.30, kunne jeg sove roligt!

Whisky kørte jeg i pension for et par dage, for selv om han er meget tålmodig, synes jeg, det er synd, når jeg ikke kan gå en ordentlig tur med ham.

Det tager hele dagen, og vi skulle meget tidligt op, for Søren får blodtransfusion i Horsens (!) i dag, og vi skulle være klar til afhentning kl 07, selv om han først skulle være der kl 09. Men det er i orden. Det er ellers det, vi har fået at vide flere gange, at han kun kunne få behandling i Randers, fordi specialet hører til der, når vi bor i Region Midt, og hvordan vores læge bar sig ad, vides ikke (Helle spurgte, om han vred armen om på dem?!), men han har i hvert fald arrangeret, at det blev i Horsens – det er jo noget kortere vej. Han bestilte også liggende transport, for Søren skulle ikke risikere at blive dårlig undervejs!  Han ER altså god!

Og Falck-folkene er simpelthen så søde og hjælpsomme! Så nu venter vi bare på, at han kommer hjem til aften. Så er han træt, men lidt “høj” af det friske blod!

Nu får han så lejlighed til at sammenligne de 2 sygehuse, og så kan han selv vælge næste gang – hvad kan man forlange mere?

Der kom  heldigvis forstærkning til hjemmefronten i dag. Datteren er ankommet og hjælper med at passe sin far og ordner praktiske ting for mig. Efter en meget aktiv (måske for aktiv) dag i går, hvor Søren havde det så godt og nød at være med ude at handle og ude at spille kort om aftenen, gik det helt galt i nat, hvor han fik høj feber og havde det rigtig skidt.

Igen må jeg rose hjemmeplejen, for jeg kunne bare ringe, og der kom både natsygeplejerske, dagsygeplejerske og hjemmehjælper flere gange, samt læge i løbet af dagen. Der er ingen forklaring – endnu – på tilstanden, måske er det simpelthen canceren, der laver uro i systemet, men der bliver for en sikkerheds skyld dyrket nogle prøver, og så er der startet en ny, kraftig penicellinkur.

Det skal åbenbart være op og ned, og måske skal vi bare indstille os på, at det er sådan. Jeg går nok omkuld på et eller andet tidspunkt, for jeg har været i sving siden kl. 05.00, men det er dejligt, at der er nogen at dele det med.