Det er spændende, hvad de finder ud af, lægerne!

Da jeg var syg i efteråret (og fik covid-19 oveni), fik jeg trods flere forskellige scanninger og røntgenundersøgelse aldrig helt at vide andet, end at det var en voldsom infektion, som blev behandlet med antibiotika.

Men min egen læge har efterfølgende taget nogle blodprøver, som bl.a. viser, at mit stofskifte er for højt.

Jeg har bare ingen symptomer! Det er selvfølgelig dejligt, og det er da også fint, at lægen følger op på det.

Som led i det, var jeg i går til en undersøgelse på Kolding sygehus, afd. for hormon- og diabetes sygdommer. Datteren kørte og var med til undersøgelsen, det er altid rart at have en ledsager, der måske hører noget andet/mere end én selv.

Det var en meget omhyggelig og tiltalende læge, der spurgte ind til rigtig meget, også familieforhold og evt. arvelighed.

Det eneste symptom, vi fandt frem til, var, at jeg af og til sveder om natten – men det er slet ikke noget nyt!

Blodtryk, hjerte, puls, vægt osv var helt OK, og mit blodsukker nogenlunde acceptabelt.

Så nu skal jeg “videre” og scannes med radioaktivt stof i blodet på Vejle sygehus!

Jeg tager det meget afslappet! For jeg har jo ingen symptomer og har det generelt fint!

Ældstesøn og frue er sammen med deres gode venner på ferie i Prag. På Karlsbroen udvalgte de den bedste tegner til at forevige begge par, og det var ikke kedeligt!

De er da fantastisk gode!

Alting falder langsomt på plads, og nu har jeg også været på Depotgården nogle gange! Det er hyggeligt, og efterhånden dukker flere og flere kendte ansigter op!

I mandags syede og færdiggjorde Laila et fantastisk tæppe, hun har syet og quiltet.

Lapperne er så små, at det er utroligt, hun kan sy dem sammen – det foregår via teknikken Paper-piecing, hvor hun syr dem ned på et mønster på papir og derefter fjerne papiret. Det bliver knivskarpt på den måde!

Og quiltemønsteret er også SÅ fint mellem blokkene.

I dag har Laila quiltet et smukt tæppe, syet af en af de dygtigste quiltere i DK – Linnea Hassing Nielsen, som stadig syr fine tæpper til børn på julemærkehjem trods høj alder og svigtende førlighed i fingrene! Så er det dejligt, at Laila vil quilte på long-arm-maskinen!

Og den regner jeg med at sømme på søndag 19. sept., når vi holder ÅBENT HUS på Depotgården.

Alle er velkomne! Der vises rundt, og der er brugere på alle værksteder.

…hygger Diki og jeg os herhjemme i dag!

Han sover hele tiden, men jeg kan se på måden, han ligger på, at han er afslappet og har det godt – bare træt!

Det er helt fint med mig! Jeg ville selvfølgelig gerne have været med på udflugt til Ribe, men det er vigtigere for mig, at være hos Diki, når han var syg i går. Jeg ville have gået og tænkt på, hvordan han havde det, hele tiden, så det er godt for os begge, at jeg blev herhjemme! Og så nøjes med at sende en tanke til sy-veninderne, der lige nu besøger vores gamle “frivillige” fra Depotgården, der er flyttet “hjem til Ribe”, efter at hun blev alene. De har det helt sikkert hyggeligt med smørebrød og snak!

Så kommer jeg et stort skridt videre med en dejlig bluse (håber jeg den blir!)

Jeg skulle have været sammen med andre brugere af Tekstilværkstedet på Depotgården til Ribe i morgen – jeg har selv været med til at planlægge, og jeg havde selvfølgelig glædet mig.

MEN: da jeg kom hjem i eftermiddag, havde Diki haft dårlig mave, både kastet op og skidt – det var han ked af, og jeg selvfølgelig også, for der skal jo samles op og gøres rent! Det klarer jeg, men jeg bliver jo bekymret! Og jeg ved, at hvis jeg tager af sted i morgen, vil det rumstere i hovedet: “Hvordan har Diki det? – han er jo ikke glad for, at han ikke kan komme ud!” Og selv om en af mine naboer, som også passede ham, da jeg var i Brøndby forrige uge i mange timer, gerne vil gøre det igen, så kan jeg jo ikke byde hende at gøre rent efter ham, hvis det også sker i morgen.

Så jeg bliver hjemme og vil også have det bedst med det.

Men jeg havde en lille glæde i dag, da vi havde “Byt stof og garn-dag”. Jeg har – må jeg indrømme – overskud af garn, og jeg får aldrig det hele brugt! Så jeg havde pakket lidt forskelligt dejligt garn, som der heldigvis var nogle, der gerne ville overtage! Vi bytter eller tager lidt for det, og så bliver det da brugt! Super!

Jeg har haft min have-hjælper på besøg, hun er bare så dygtig, og det har pyntet gevaldigt!

Hun sagde ellers WAUWW!, da hun kom, for ligesom mig, kan hun godt lide, at den er frodig! Og da hun var færdig efter 3 timer, var den ikke bare flot, men også ren! Den trængte!

Jeg magter ikke selv at rengøre den grundigt, det bliver til lidt lugning og opfejning af visne blomster. Men nu kan jeg rigtig nyde de mange blomster i det gode sensommervejr!

Jeg er simepelthen så glad for, at Diki er frisk igen! OK jeg ved jo godt, at han har en lille hjertefejl, og at det er derfor, han hoster engang imellem! Men medicinen hjælper. Og det er tydeligt, at den slappe, triste hund, han var for nogle måneder siden, hvor jeg var dybt bekymret – han er erstattet med sit “gamle jeg” !

Den meget uheldige klipning, han var ude for i juli, er heldigvis snart skjult bag ny pels!

Og sådan ser han ud nu! Der mangler lige lidt på benene, som er “hakkede”, men ansigtet er lige som det skal være!

Sådan foregår det, når vi skal hygge om aftenen, når jeg er kommet på plads i min stol!
Han hopper op på fodskamlen, og jeg lægger benene op, så han kan lægge sig på dem – ÅHHRR, det er så hyggeligt!
Han har aldrig brudt sig om at sidde på skødet – hellere ved siden af og op ad mig i en sofa – men det her elsker vi begge 2!

Jeg løb uventet ind i en fernisering på Fredericia Sundhedshus, da jeg skulle have taget nogle blodprøver.

Det viste sig at være udstillingen “Tæt på træer”, der først udstilles under Trekantområdets Festuge 2021, herefter på Trapholt fra den 21. november. Se linket!

Det er en fin udstilling i med fokus på klima og natur, og mange patchworkere landet over har bidraget med at sy “blade”, også her i Fredericia.

Der var inspirerende taler af nogle engagerede kvinder og kunstnere, – men hold nu op, hvor blev det næsten “talt ihjel” af kedelige lokale politikere, der kun er interesseret i at gøre sig bemærket og ovenikøbet var dårligt forberedte! (det gad jeg ikke – jeg gik)

Til gengæld var det sjovt at se nogle af de børn, der har været inviteret til at deltage og som med stort egagement syede flere “blade”!

I linket kan man se, hvor det er muligt at se udstillingen resten af året.

Det er STORT! Christina er i dag startet på Sygeplejeskolen i Vejle:

Og den 23. august startede Ebbe på SIMAC i Svendborg på maskinmesterskolen:

Jeg er meget glad på deres vegne og glæder mig til at følge dem begge!

De utroligt fine Liberty stoffer var mit “udbytte” = 2 gode messetilbud, som jeg faldt for på Dansk Patchwork Forenings TRÆF i Vejle i søndags. De er så smukke – og jeg ved lige, hvad de skal bruges til – vent og se!