Når man nu skal være så uheldig at falde, så er det da en fordel, at man falder på det allerbedst polstrede sted på kroppen!

Jeg aner ikke, hvad jeg faldt over, men det har sikkert noget med min dårlige balance at gøre – jeg hentede noget i bilen og ville lukke bagagerumsklappen, så jeg trådte et skridt baglæns og faldt bagover! Heldigvis holdt jeg hovedet højt og ramte ikke den del!

Ingenting er sket – ingen huller på hverken hud eller tøj – kun en meget øm bagdel! Hvor heldig kan man være, når det nu skulle være?

Og så kigger man sig om! Var der nogen, der så det? Tilsyneladende ikke, i hvert fald ingen reaktioner. Det var hjemme lige udenfor min egen indkørsel – de sover nok til middag!

Nu er det ikke, fordi jeg strikker en trøje om ugen! Men disse 2 havde jeg ikke fået fotograferet, da de blev helt færdige.

“Gletcher” af Susie Haumann, strikket i Uldfeen’s
håndfarvede Baby Camel 50% + mulberry silk 50%, det blødeste garn, jeg nogensinde har strikket af. Kontrast: mørk bordeaux mohair fra Sandnes. Det er ikke en del af opskriften, men jeg synes, halsen bliver for bar, så jeg brugte resterne til at strikke et laaangt rør.

Den er meget let og lækker at have på!

Sunday Sweater fra Petite Knit har jeg strikket i mørkegrøn Tibet Cewec sammen med en tynd silketråd, som Uldfeen har farvet for mig i gyldne/grønne farver.

…tegner et minde sig i mit hoved. I aften, ca ved denne tid, kl. 23 for 55 år siden, ringede jeg Søren hjem fra sin kortspilaften, for at køre mig på sygehuset. Jeg var gået i seng og havde lidt besvær med at komme i tøjet igen, og Søren måtte hjælpe mig. Jordemoderen, som jeg havde snakket med i telefonen, mente, at det var bedst, jeg kom ned på sygehuset – Dronning Ingrids Hospital i Godthåb (Nuuk i dag).

Og hun havde nok ret! For 4 timer senere, efter en hurtig og udramatisk fødsel, tog vi imod vores førstefødte, vores datter! Det var jo fantastisk!

Søren tog hjem og fik lidt søvn, men jeg kunne ikke sove, så med adrenalinet pumpende i kroppen og babyen liggende hos mig på gangen, indtil det blev morgen, skrev jeg breve til familien derhjemme!

Der er nogle oplevelser, man kan finde frem igen, selv efter 55 år!

Den var så sjovt at strikke, at den blev færdig på mindre 1 måned!

Garnet er Yak+mulberry silke+merino, håndfarvet af Uldfeen.

Tyndere garn end i opskriften, derfor flere masker, lidt et “sjus”, men der er den fordel, at længden kan reguleres undervejs ved at prøve. Den er super lækker og let!

Og så med “Corona-hår” – ork hvor jeg trænger til at blive klippet!

Så har jeg fået tider til 2 vaccinationer! 30.03. og 20.04. i Horsens!

Det er da en lettelse at vide, at det er indenfor rækkevidde, så jeg kan begynde at se folk igen, udover min “boble”! I det omfang, hvor andre er i samme situation, selvfølgelig!

32 Ditzy Donuts blokke færdige – hvordan skal de blive til er sjovt babytæppe?

Sådan – efter lidt pusleri, lidt fra og lidt til, indtil jeg var tilfreds. Nu skal der skæres nogle trekanter i et stof, som ikke er brugt i blokkene + en kant.

Gå i gang!

Diki ville ikke rigtig spise det nye foder, selv om det er blandet med det gamle! Han dør ikke af sult lige med det samme, med det sul, han har på kroppen! Men jeg vil jo gerne have ham til at spise!
Så må man jo finde på noget!

Det løste sig i dag, da jeg brugte det legetøj, han har haft i flere år, nu bare med foderpiller, lidt ad gangen, men da han tydeligvis var sulten, spiste han faktisk hele sit måltid på den måde!

Og han har spist sin aftensmad på helt almindelig facon, så han har åbenbart fundet ud af, at det dur!

Endnu en pakke fra Uldfeen, bragt med DAO natten til i går – lækkerier!

Den røde “Silkesky” består af silke og opbørstet alpacca, den er så superblød og skal blive til endnu en “Kumulus” trøje. Farverne changerer mellem rød i flere styrker og en smule lilla – spændende.

Den grønne og den lyse, begge mulberrysilk, skal mixes med andre lyse silker fra lager!

Der går muligvis lidt for nemt panik i mig, når det ikke går, som “det plejer”!

Men heldigvis går det bedre med Christina, som stadig har lidt svimmelhed, iflg. hendes far!

Og Diki har det helt klart bedre i dag! Han spiser som normalt, dvs mængde nogenlunde som normalt, men andet end det, han har spist før. Gradvis tilvænning til det nye foder, som i starten bliver blandet med det gamle. Og gulerødder som godbidder!

Men han er ikke så sløv og træt, vil gerne lege og er meget mere nysgerrig, når vi går tur, i modsætning til de sidst par uger, hvor han nærmest ikke var interesseret i at gå tur. Og han hoster næsten ikke mere. Det tyder på, at han havde væske i lungerne, og derfor han hostede. De vanddrivende piller har hjulpet! I morgen starter han med hjertepiller.

Det er så dejligt, at han begynder at “ligne sig selv”!

Jeg følger selvfølgelig med i pressen hvad angår Astra-Seneca vaccinen, og jeg kan godt se, at det ikke nødvendigvis er pga vaccinen, at nogen har fået blodpropper. Det ville de måske have fået alligevel. Det kan sammenlignes med blodpropper i forbindelse med P-piller – ja ikke hvordan det var i starten, men nu, hvor P-pillerne er sammensat anderledes.

Og når man regner på antallet af konstaterede blodpropper contra antallet af vacciner, der er givet, så vil jeg tro, at de bliver godkendt til at blive givet i løbet af kort tid. Lad os håbe det.

Vi har alle så mange bekymringer, at man skulle tro, vi var blevet immune!

Men det er jeg i hvert fald ikke! Jeg bekymrer mig meget for 2 af mine nærmeste – et af mine voksne børnebørn, som i går blev vaccineret med AstraSeneca! Og som har de bivirkninger, nogle får de første dage. Men bare det kun er det, og det går over – det håber jeg inderligt!

Og så er jeg jo bekymret for min søde lille Diki, som er meget, meget stille og sover det meste af dagen. Han er helt klart træt, og det er selvfølgelig godt, at jeg nu kender grunden – men! jeg er bekymret!

Diki får vanddrivende piller for vand i lungerne, det skal han have i 3 dage, før han skal begynde med hjertepillerne. Ikke noget problem med at tage piller, men han spiser ikke ret meget, sikkert fordi det er delvis nye foderpiller – jeg blander med det gamle foder – og så må han jo ikke få de godbidder, som jeg ellers forkæler ham med.

Men han får gulerødder, skåret i små skiver, og dem er han heldigvis glad for!