Skal jeg være med? HANNEs Patchwork “leger” normalt med sine kunder (og andre) ved sommertid eller før jul, men hendes kunder, som formentlig keder sig i disse hjemme-tider, har opfordret hende til en “Forårsleg” – og Hanne, som selv er et legebarn og elsker patchwork, har på rekordtid lavet mønster og tilrettelagt en 4 ugers Mystery, hvilket betyder, at vi ikke ved, hvad det går ud på!

Nu er Hanne også forretningskvinde, så hun tilbyder kits med det nødvendige stof i 4 forskellige farver + tråd. Men man må som vanligt hjertens gerne bruge stof fra det personlige lager!

Og jo, selvfølgelig skal jeg være med, det har jeg været de fleste gange i alle årene.

Så i går gik “jagten” ind på stoffer, som jeg håber vil passe. Et bundstof og 3 mønsterstoffer. Jeg kan godt lide at være lidt kontroversiel, så jeg har valgt et livligt bundstof og 3 rolige stoffer – men alligevel kontrast – til mønster. Så må vi se, om det dur?

Det er dejligt at ha’ mulighed for at vælge og vrage!

Jeg hørte lige i radioen, at det er helt vildt, hvor mange danskere, der bager i øjeblikket! Ja, vi har tiden til det, og det er hyggeligt!

Og hvad havde jeg lige sat i ovnen?

2 helt almindelige franskbrød – ikke noget med surdej – ikke et grydebrød – ikke familiens julefranskbrød – bare helt almindelige hvedebrød, som jeg har bagt tusindvis af i tidens løb. Da vi var en familie på 5, forsvandt sådan 2 brød meget hurtigt! Og det var fint, for det egner sig ikke særlig godt til at fryse ned eller gemme i flere dage!

I radioen fortalte forskellige fagfolk, at der sælges bagebøger som aldrig før, SAXO.com gav eksempler, mens studieværterne havde kanelsnegle i ovnen. F.eks. sælger de mange bagebøger af Claus Meyer og “Brødbogen” af Annemette Voss – jeg har ikke nogen af dem, men jeg har mine gode gamle opskrifter!

Det skal smage – og det dufter bare så godt i hele huset nu!

Det har stået på drømmelisten meget længe – men så havde Patchworkkælderen i Kolding særtilbud med 30% rabat på alt i butikken pga aflyst AOH-messe i Middelfart. Og så slog jeg til!

Det er godt nok lækkert! Og det fungerer fantastisk! Sekundet efter, at jeg har sat det fra mig sluppet det, hæver det sig op, så det ikke rører ved underlaget = stoffet! Der er også masser af muligheder med forskellig damp og temperaturer, nu skal jeg lige lære det at kende. Men det blev indviet i går, hvor jeg strøg blå, turkis og grønt til et dejligt tæppe.

Pakke fra Uldfeen lå på dørtrinnet i morges kl 7.30, da jeg gik ud på morgentur med Diki – han stoppede brat op, for hvad var nu det for noget?

De dejligste, lækreste garner af silke og bæredygtig merino! Fine tynde – skal strikkes sammen i forskellige kombinationer til lette sommerbluser!

Jeg glæder mig! Man finder simpelthen ikke så lækre garner i så smukke farver andre steder end hos Féen!

Det tager godt nok lang tid, men det meste af tiden passer det jo sig selv!

Grydebrød fra Valdemarsro. Bagt i støbejernsgryde eller – som her – i stegeso.

Jeg har prøvet det flere gange, og jeg elsker det, jeg skulle “bare” lige finde det rigtige tidspunkt! For dejen skal laves 12 timer før, det formes og hæver yderligere 2 timer, og så bages det 3/4 time.

Så jeg lagde dejen i går aftes kl 19, lod det hæve til kl 9 i morges og derefter yderligere 2 timer i en skål, tændte for ovnen med gryden, lagde brødet i den meget varme gryde med låg på og lod det bage ½ time med låg og 1 kvarter uden låg.

Og jeg siger jer, den gryde er varm, så grydelapper ikke er helt nok, et par tykke, våde karklude var bedre!

Nu har det kølet af – så nu skal jeg smage!

Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg elsker farver og gerne bruger dem!

Jeg er jo ved at gen-strikke min farverige “Pyramide variation”, efter at jeg desværre havde uheld med vask af den helt nystrikkede, lækre bluse:

Og heldigvis kunne jeg veje, at jeg havde garn nok til en ny, med 2 undtagelser, nemlig de 2 blå farver i yderste “ring”, samt den mørkegrønne.

Og da jeg så begyndte forfra, lagde jeg mærke til, hvordan farverne præger hinanden! Jeg skiftede de 2 blå yderst ud med 2 turkise, men ellers fulgte jeg farveforløbet, og prøv at se, hvordan indtrykket ændrer sig:

Fra de lidt kolde…

..til de varmere orange og røde..

…til “regnbue-paletten” !

Den mørkerøde i midten erstatter den mørkegrønne – og det er fint nok.

Heldigvis holder Dikis frisør ikke lukket! Hun har lavet nogle strikse regler for aflevering og afhentning af hunden, samt god afstand, håndsprit til fri afbenyttelse og kun en kunde i salonen ad gangen, mens næste kunde venter udenfor!

Så jeg gik en tur med ham, indtil hunden før var hentet, og satte ham bare indenfor med snoren i krogen, og drog af sted til en aftale i Vejle, hvor jeg fik en kop kaffe hos kusinen, indtil han skulle hentes igen! Det var da nemt! Og jeg fik at vide, at han havde opført sig rigtig fint – faktisk bedre, end når jeg ellers andre gange har siddet ved siden af – han er jo en Mors dreng!

Og nu er han lækker og fin igen! Jeg synes, en Tibetansk Terrier er utroligt smuk, når den har den store pels, hvis den er velplejet – men jeg magter ikke så meget vask og børstning. Og så er det bedre, at han er velplejet med en kort pels!

Min “snak” med mine søstre i sidste indlæg har medført flere gamle minder imellem os.

Jeg skal måske nævne, at vi 3, der er tilbage efter at en af os døde for nu 16 år siden, opholder os meget langt fra hinanden, men trods alt ses engang imellem og stadig holder kontakten ved hjælp af bl.a. denne blog samt mails og Facebook. En af os bor i Laos, en anden i Kerteminde, hvor vi kommer fra, en del af tiden, men sejler gerne rundt i Verden ca. det halve af året. Og så én her i det sydjyske.

Lotte sendte dette billede, som formentlig er fra søster-kvartettens sidste “optræden”? Jeg mente, at sidste gang var vores Fars bisættelse, mens Lotte prøvede at rekonstruere ud fra sin kjole! I første omgang kunne jeg slet ikke huske begivenheden, men det dukkede langsomt op, at det var vores Mors fødselsdag – men hvilken?

Og så viste det sig, at det er et billede, som jeg selv har i et album fra Mors 75 års fødselsdag i 1991 og som altså ikke har noget med Far at gøre, idet han døde 10 år før! Men selvfølgelig var det med ham i tankerne, da det var ham, der fik os til at indøve “Nu er jord og himmel stille” flerstemmigt og synge den første gang til en anden fødselsdag og så det vigtigste: hans bisættelse.

Og så er det, at jeg sætter mig ned og bladrer i det ene familie album efter det andet og mindes! Dejligt.

Det er dejligt at synge med på sangene, som DR1 p.t. sender hver morgen med Philip Faber som forsanger. Til Dikis undren stiller jeg mig op foran TV og synger med af fuld hals.

Jeg er vokset op med morgensang i skolen – hver dag, jeg har sunget i kor i mange år, både som barn i skolen og som voksen i kirkekor.

Og ikke mindst sang vi 4 søstre rigtig meget derhjemme, så meget, at vores Far lod os “optræde”, når vi havde gæster. Den næstbedste historie hvad vores søster-sang angår var, da vi hørte, at naboen hver aften lukkede sit vindue op for at lytte med, når vi sang til opvasken! Det gjorde vi oprindeligt for ikke at komme op at skændes !!!

Den bedste historie var, at vi opfyldte vores Fars store ønske om at synge “Nu er jord og himmel stille” flerstemmigt i kirken ved hans bisættelse. En sang vi vores spejderfamilie kendte som en dejlig godnat sang. Det var enestående for alle, ikke mindst for os selv. Og tænk at vi kunne!

Jeg har heldigvis bevaret min sangstemme og kan uden ret meget besvær synge de høje toner (lidt for høje efter min mening, når det nu skal være fællessang!), og jeg kan selv høre, at det stadig er rent – dejligt! En gang imellem slår stemmebåndene “knuder” og det bliver en smule skurrende, men skidt med det. Det er dejligt at synge, ikke mindst i denne triste tid.

Så hermed en kærlig sanghilsen til mine søstre, mine børn og resten af min familie!

Her i Byhaven har vi nogle faste, hyggelige aktiviteter, som man helt frivilligt kan deltage i eller lade være!

Meget ændrer sig i øjeblikket! Også forholdene her.

Vores lille Banko-spil i torsdags blev vi enige om at aflyse, og vores strik-sammen i dag ligeså.

Der var nogle, der havde lyst at mødes nogle få stykker et par timer og strikke og snakke helt privat – men jeg turde ikke! Vi er næsten alle pensionister, og der er et par stykker, der er i -90’erne og ikke helt raske. Jeg ville have det ganske forfærdeligt, hvis min gamle nabo, som havde en blodprop i hjertet før jul, og som fejler andre ting derudover, skulle blive smittet! Jeg ved jo ikke – som alle andre – om jeg bærer på en smitte fra den forbandede virus.

Så vi strikker hver for sig.