Min Engel = min uvurderlige hushjælp var næsten lige taget hjem, da hun ringede til mig: “Du skal samle dine ting, for du bliver kidnappet om 1 kvarter!”

Og det blev jeg! I ældstesønnens store bil – og Diki var i den grad inviteret med – for mere end det halve af bagsædet var dækket med et patchworktæppe til ham! Og på gulvet stod en køletaske med drikkevarer til både hund og mennesker!

Og så gik turen sydpå. Sønnen havde et ærinde i Bylderup/Bov, og det tog tid! I ventetiden gik jeg lidt rundt på den meget stille (varme) hovedgade med Diki, som godt ville tisse lidt, men endnu mere trængte til vand! Det fik han – i skyggen bag butikken, ikke bare af mig, men også af en de ansatte, som kom med en kande iskoldt vand, bægre til svigerdatteren og mig, og en skål til Diki – det bekom ham vel.

Han kan godt lide at køre bil, og han hyggede sig på bagsædet med sin “mor”, der havde tid til at kæle for ham!

Målet var Rømø, hvortil vi ikke nåede til, sidste gang vi var syd på. Og det var en oplevelse på sådan en gloende varm dag som i dag, hvor vi næsten ikke troede vores egne øjne, så mange biler var der på stranden, masser af drager i luften og masser af mennesker på land og til vands.

Vi var ikke i vandet – vi var faktisk ikke nær vandet – der var simpelthen for meget trængsel. Så vi kørte bare en lille tur tundt og fandt så et dejligt sted – Café Mormet i Lakolk – at spise en sen frokost.

Det er de bedste, mest lette og sprøde fiskefileter og pommes fritter, jeg har fået i mange år – og sikke en kæmpe portion! Gloende varme var de!

Og Diki teede sig så smukt! Han er ikke vant til at komme på café, og slet ikke vant til at være mellem så myldrende mange mennesker. Men (selvfølgelig i snor) sad han pænt under og ved siden af bordet og så folk an! Bare han havde sit vand, så var alt godt!

Det var en dejlig dag, men hvor bliver man træt af så megen varme! Godt med en bil med aircondition!

Nu er jeg klar til at starte på Uldféen-s Mystery KAL – på efterbevilling, KAL’en er nemlig slut, men jeg har hæftet mig på og valgt nogle fantastiske håndfarvede garner i Merino/silke.

De skal strikkes sammen med 2 tråde ad gangen, mens man skifter mellem farverne – man bestemmer helt selv hvordan!

Jeg vandt det hele op, mens jeg så de spændende udsendelser på DR2 om månelandingerne og alt det, der foregik i de dage op til og efter 20. juli 1969. Jeg husker selvfølgelig godt, hvordan vi gik og kiggede op på månen fra Aasiaat/Egedesminde og snakkede om “manden på månen”!

Utroligt skønne farver, og garnerne er så silkebløde, at det er en fryd at mærke på.

Værs’go’ strik!

Jeg har lidt af kramper i benene om natten i mange år – uden at finde noget, der virkelig hjælper. Dog har Magnesium-depot piller hjulpet i nogen grad, men ikke altid!

I nat var det helt forfærdeligt – det var også lummervarmt, og så sover jeg ikke godt. Men det var kramperne, der sendte mig ud af sengen ca. hver time! Og jeg var bare så træt, så træt af at blive afbrudt af min søvn. Jeg vandrede lidt rundt i huset, lukkede et vindue mere op, så der blev gennemtræk (der har absolut ingen vind og derme ingen træk!), og fik lidt køligere luft ind.

Og så begyndte Diki at ligge og slikke sig! Jeg ved ikke, hvad det skyldtes, men han nærmest slubrede, mens han slikkede sig i numsen! (Jeg har kigget efter, men der er ikke noget at se). Det holdt mig også vågen!

Så vi sov lidt længe, før vi stod op kl. 8, og så tager vi det lidt med ro! Læser avis, strikker – og Diki sover!

Min søde, blide Diki, som gerne vil hilse på andre hunde, men trækker sig, hvis de er for pågående eller voldsomme – han kan godt vise tænder!

Jeg har oplevet 2 gange på de 7 år, han har været hos mig, at han kom med et lille hidsigt BJÆF, hvis hvalpe bliver ved at hoppe op ad ham, og det forstår en hvalp godt.

Men under morgenturen, hvor vi mødte en af de hunde, vi er rigtig gode venner med (incl. ejer!), mødte vi også deres feriehund, en lille sort fransk buldog, som ferieværten holdt lidt stramt i snor, fordi hun ved, at den godt kan være udfarende! Alligevel røg den et par gange imod Diki – uden at kunne nå ham – og det satte han selv på plads med, uden bjæf, men en hvislen og et blottet gebis! BRAVO Diki!

Somme tider tænker jeg, at han næsten er for fredelig, men der er åbenbart grænser!

Vi var vældig heldige i går, da vi var på udflugt til Grenaa i det skønneste vejr!

Sørens kusine Gurli og jeg havde flere gange snakket om, at vi ville køre en tur til Grenaa, hvor kusine Pia er flyttet i beskyttet bolig, efter at hun blev alene i det store hus sidste år.

Og så ville ældstesønnen gerne køre os derop i sin store bil en weekend, hvor hans kone har fri.

Så vi købte smørebrød og jordbærtærte med og nød turen i den komfortable handicap-indrettede VW Multivan!

Pia havde glædet sig enormt til, at vi kom, hun ser ikke så mange i det daglige. Så hun sad på sin rollator og ventede ude på indfaldsgaden midt i Grenaa, der hvor vi skulle dreje fra til Posthaven, hvor hun bor. Det er et dejligt rækkehus, hun har der: lyst, rummeligt og dejligt, med en dejlig stue, stort soveværelse, stort badeværelse, dejligt køkken og en lille havestue ud til en indhegnet have.

Hun spiser til daglig i centerhuset og laver ikke selv mad, men vi spiste selvfølgelig i hendes stue og sad også ude i haven i solskinnet. Der blev frisket mange minder op fra deres barndom og ungdom, og vi kørte også bagefter en tur gennem Grenaa og Grenaa Havn, hvor de stammer fra, forbi deres Mormor/Farmor’s hus og mine svigerforældres sommerhus, hvor vi har holdt mange sommerferier.

Det var en dejlig dag!

Det var Christian, der tog billeder på min fødselsdag, og da jeg fremkaldte dem, opdagede jeg, at han også havde sørget for “Guld-billedet” = opfølgeren for dette billede, der blev taget på min fødselsdag for 6 år siden i haven i Brædstrup:

Også denne gang var det den lille røver Victor, der lavede “gas” og ikke linede op med de store:

Men de bærer over med ham! De elsker den lille fætter og omvendt!

For jeg sov til kl. 9 i morges! Det sker ikke tit. Men jeg lavede jo også billeder sent i går.

Her kommer lige nogle flere!

Denne fantastiske buket prydede mit gave bord, og nu står den på mit spisebord og er ualmindelig smuk! Roserne plukkede datteren i sin og hendes nabos have om morgenen, og de dufter fantastisk!

Vasen er kun til låns, sagde hun! Den har hun fået af mig, og jeg har fået den af min svigermor for mange år siden!

Og på gulvet står min Mormors gamle vase, som hun fik i fødselsdagsgave, da hun blev 50 og græd over, at hun havde så små børn: 9 og 7 år var min Mor og Moster. Den har stor værdi for mig, og nu står den med de fine blomster, datteren havde pyntet bordene med!

Jeg nyder dem!

Det blev en helt igennem dejlig fødselsdag! Og jeg er ikke kommet helt ovenpå endnu! Dels af indtryk og glæde, dels af træthed!

Jeg havde valgt at invitere til 2 fester på samme dag: Brunch i Fælleshuset, som vi har mulighed for her i andelsboligforeningen, samt en lille middag om aftenen på Cozy i Fredericia.

Begge dele blev meget vellykkede! Men faktisk kom nogle af gæsterne allerede aftenen før for at overnatte på gæsteværelserne i Fælleshuset, så Diki, som elsker gæster, var helt oppe at køre!

Da jeg havde startet min dag helt som sædvanligt, nemlig med at gå morgentur med Diki, fik jeg en overraskelse: Denne blogs lykønskning til sig selv med de 11 år og min med de 80! Jeg fik nemlig bloggen i fødselsdagsgave af yngstesønnen, og da han stadig er webmaster, er det muligt for ham som den eneste foruden mig, at skrive indlæg. Tak for det – jeg har det stadig sjovt med at blogge i min “høje alder”!

Vi var 36 til brunch i Fælleshusets store stue. Datteren og den ene svigerdatter havde hjulpet mig med at flytte og dække borde aftenen før, og det var også de 2 + den anden svigerdatter, der stod for alt det praktiske med at sætte maden (som kom fra Lucullus) ind, lave kaffe osv samt rydde op bagefter. En kæmpe indsats, som jeg er meget taknemmelig for.

Det var både mine naboer, min familie, nogle gamle veninder og patchwork-veninder fra Depotgården, der deltog, sådan en blanding er festlig! Alder fra 7 til 96 !

Brunchen var lækker, og der var rigeligt af den! Der var også juice og en lille én, og der blev sandelig også sunget fødselsdagssang, holdt tale og råbt HURRA, SÅDAN!

Dejlige gaver, både ønsker, gavekort og overraskelser var der også, den største overraskelse var et gavekort på en ferie i Casa Color, svigersønnens families hus i Malaga, sammen med datter, svigersøn og kusine (hun er da heldig, ikke?).

Et par timers afslapning på terrassen og pludselig ringede telefonen – det var ældstesønnen, som havde en ekstra gave til mig, hvis jeg lige kom ud af min hoveddør! Og så kom hans store VW Multivan trillende ind på pladsen – med ny chauffør: Christina! Hun havde lige præcis taget kørekort med glans! Bestået i 1. forsøg, både teori og praksis, og med stor ros fra både motorsagkyndig og kørelærer!

Og det havde været en hemmelighed for gamle Farmor, at hun overhovedet var begyndt at tage køretimer!

Senere fik hun lov at være chauffør, da vi kørte ind til Cozy i lystbådehavnen, hvor jeg havde bestilt en lille middag for de nærmeste. Heriblandt min niece fra København, som ikke havde ferie, men havde revet nogle timer ud af kalenderen og tog toget herover og hjem igen samme aften for at være med til at fejre mig! Desværre var der et par afbud, men vi var 17, der hyggede os med god mad og vin.

Vi var også en lille tur nede blandt bådene for at se min søster og svogers lækre “old-time” motorbåd, en Nordic Cruiser, som de sejler rundt i, efter at de fornylig er sejlet over Atlanten i deres store sejlskib efter en vinter i Caribien!

Et par drinks herhjemme, nogle sad endda på terrassen – for sikke et vejr, jeg blev begunstiget med!

Og så var dagen slut! Nogle overnattede igen, og Victor var heldig! Hans forældre har ferie, og de havde aftalt med Christian og Christina at tage i Legoland i dag!

Men nu er de allesammen rejst igen, og Diki og jeg har taget det meget med ro i dag! Diki havde det meget svært med, at vi allesammen kom og gik flere gange i løbet af dagen – især klynkede han, når jeg gik fra ham – igen, så han har holdt sig tæt til mig i dag!

Der er noget, jeg ikke kan stå for > virkelig lækkert luxus garn i smukke farver!

Merino uld og morbærsilke, håndfarvet i flotte farver!

Jeg har hægtet mig på en Strik Mystery hos Uldféen, hvor man strikker en sommerbluse i ret enkel facon, men hvor man blander de farver, man har valgt, og strikker med 2 (tynde) tråde ad gangen, så det bliver eget unikke design!

Det bliver spændende!

…da jeg hørte et lille PIV!, mens Diki var ude i haven på godnat-tissetur – et lille PIV, der blev til et BJÆF og derpå en lille tynd lyd, ligesom når han går og putter med et lille tyggeben, som han vil gemme = grave ned eller “grave ned” i en pude i stuen.

Det betyder, at der er noget, han gerne vil og alligevel ikke vil!

Det var selvfølgelig et pindsvin! Jeg tænkte det nok.

Og han stak sig! Det sad midt på terrassen, det var et stort et, og det havde ikke tænkt sig at blive bange!

Så jeg fik mere travlt med at få Diki ind (så han ikke vækkede naboerne) end at finde cameraet.

Det så så sjovt ud: han rystede på hovedet og ørerne, så han har sikkert været tæt på!

Det er hyggeligt med pindsvin i haven, men jeg forstår ikke, hvordan det kommer ind? Der er jo hegn om haven, men det er godt nok stormasket, og pindsvinet er jo betydeligt mindre en en hund!