Somme tider får jeg sortsyn, ligger vågen om natten og spekulerer på, hvordan jeg skal klare dette og hint – eller hvorfor jeg ikke får styr på det ene eller det andet! ØV!
Lige i disse dage synes jeg, at tingene hober sig ubehageligt op, og jeg kan ikke se mig ud af det.
Min lille have har længe ventet på den havemand, jeg plejer at have, men som meldte afbud i oktober – og jeg har ikke hørt fra ham siden! Jeg kan ikke få fat i ham, og nu ser det hele temmelig rodet og beskidt ud! Jeg vil så gerne have det renset op, inden det rigtig bliver vinter, men jeg kan ikke selv. Jeg har simpelthen ikke kræfterne til det!
Jeg har forsøgt at finde en anden havemand igennem en bekendt, men han syntes, det var for meget, da han så på det i går, og det slog mig faktisk ud!
Jeg har også nogle problemer med mine tænder, hvor jeg har tabt en plombe!
Og Diki trænger i den grad til at blive vasket, men skal børstes igennem først, før jeg kan vaske ham. Det SKAL gøres i denne uge, for han skal klippes i næste uge – jeg har fortalt ham, at han kan ikke være tjent med mig! Han er så sød og tålmodig, så jeg får helt tårer i øjnene over, at jeg ikke er en god nok hundemor 🙁
Det hele bliver ikke bedre af, at jeg lige nu dårligt nok kan komme til i mit arbejdsværelse for store sække med puttetæpper, som skulle have været afleveret i tirsdags, hvor der ikke var plads i modtagerens bil, så jeg måtte tage ikke bare “mine”, men også de andres tæpper med hjem, hvor de heldigvis bliver hentet på torsdag. Jeg har endda “parkeret” nogle sække hos naboen, som har plads. Men en stor part står her, og jeg kan ikke komme til noget eller komme til at lave noget, når det sådan fylder!
Min store symaskine har været til service siden sidst i oktober, og jeg kunne ikke forstå, at den ikke snart var færdig, så jeg rykkede i en mail (kunne ikke ringe firmaet op i flere forsøg), og fik til svar, at den havde været klar siden 2. nov., og at de havde sendt en sms! Den har jeg ikke modtaget! (jeg har tjekket). Er der noget at sige til, at jeg er ved at miste modet?
Ét problem løses forhåbentlig i dag, hvor varmeblæseren i min bil forhåbentlig bliver ordnet af en ven, der kan den slags, som jeg ikke selv kan.
Jeg føler mig virkelig uduelig, men gemmer mig lidt bag den kendsgerning, at jeg har en høj alder, en lille statur og ikke ret mange kræfter – det hjælper jo bare ikke!
ØV! Jeg plejer at skrive positive ting her – men i dag er jeg ked af det.
