Det gør ikke noget, at man er i god tid! Og Bente havde inviteret nogle af patchworkerne fra Søndergården på “Nissekursus” hjemme hos sig selv.

Der var så stærk koncentration, at ingen opdagede, at hendes mand tog billeder. Han kunne slet ikke forstå, at de var så stille!

Man skulle ikke tro det – men de er alle lavet efter samme mål! og skulle blive lige store.

Herlige er de, og nu kan nissemagerne jo nå at lave mange inden næste jul. Det er ikke mindst fint for Rosa, som syr juleting hele året, til salg op mod jul med hele indtægten ubeskåret til fordel for afdelingen for børn med cystisk fibrose på Skejby Sygehus!

Hannes  kommer til Faxe d. 12 marts, se linket herunder.

Der har hun meget af sin butik med, så kom og få en herlig eftermiddag, sammen med os andre syglade patchworkere fra Æblehaven i Faxe.
Hanne tager Hanne Schrøder fra  kludekoner  med.

Der kan selvfølgelig købes kaffe og kage  i Æblehaven, Nygade 5, 4640 Faxe

Se mere her:  stofsalg-2009 

 Det er næsten blevet en tradition, at HANNE’s og jeg tager en tur til Faxe med Hannes store bil fyldt til bristepunktet med stof og mønstre. Det startede med, at Hanne spurgte mig efter en, der ville sy modeller for hende, og jeg satte hende i kontakt med Inge. Inge kan jo også godt lide HANNE’s priser og søde stoffer, og Hanne er altid frisk på noget nyt, så de aftalte, at Inge skulle invitere sine syveninder hjem i dagligstuen. Jeg blev inviteret med for selskabs skyld, og fordi Inge og jeg gerne ville mødes “live” efter at have mailet sammen i lang tid. Turen derover føles slet ikke lang, når man snakker godt sammen, og DET gør vi, Hanne og jeg! Og GPS’en klarer at finde vej til Faxe Ladeplads. Så det gjorde vi et par gange, inden vi i fællesskab fandt ud af, at endnu flere kunne få glæde af besøget, og så blev det henlagt til Æblehaven i Faxe, hvor Inge og hendes veninder syr. Det var en stor succes, for der kom rigtig mange. Og det gentager vi så nu – vi glæder os alle 3!

Jeg får besøg af Bente i eftermiddag, som gerne vil hjælpe mig med at “knække nøden” med et babytæppe, som jeg har problemer med. Masser af stof er fundet frem, så vi kan finde de rigtige småbidder. Det bliver spændende!

Hjemmesiden Kludekoner.dk er nede pga flytning  af serveren, så vidt jeg ved. Det betyder også, at jeg ikke modtager mails, det er næsten det mest irriterende.

Men jeg må beklage, at de mange trofaste besøgende på Kludekoner.dk må gå forgæves i øjeblikket.

Jeg synes godt nok, vi har forskellige problemer i disse dage – ikke alvorlige, men alligevel. For et par dage siden kunne vi ikke komme på nettet, og supporten foreslog, at vi prøvede forskellige ting af med den router, der muliggør, at begge PC’er har Internet. Modem og router og alle diverse ledninger ligger på gulvet under det fælles skrivebord, og der lå jeg så og rodede med supporten i røret, helt igennem ubekvemt! Og den unge mand var ikke særlig tålmodig. Han mente så, at det var routeren, der var stået af, og det kunne han ikke hjælpe med. I løbet af 2 dage har vi så ringet og ringet, fået løfter om tilbageringning, som ikke blev effektueret, og vi har absolut ikke kundskaber til den slags selv, ved dårligt nok, hvor de forskellige stik og ledninger skal tilsluttes! Det lykkedes dog at koble den ene PC direkte på modem’et, men netbank, mailboks osv i den anden kunne ikke benyttes.

Endelig i går kom Søren til at snakke med en person, der var virkelig forstående og hjælpsom, og faktisk havde han også løsningen: det var måske strømkablet til routeren, der var defekt, for det havde der været andre eks. på. Han sørgede for, at der blev sendt et nyt kabel, som vi fik allerede i dag, og han guidede os med tilslutning, meget tålmodigt, også da det viste sig, at vi selv havde lavet en fejl, så det varede lidt, før de begge var koblet på. Hvor er det dejligt med sådan en mand, som forstår, at vi er gamle mennesker, der godt nok er ivrige brugere af maskineriet – ikke mindst nettet – men at vores snilde i den retning er meget begrænset – og at det er dødbesværligt, når den ene kravler rundt under bordet og den anden ikke hører så godt og ikke forstår “sproget” så godt. Tak Carsten hos Dansk Kabel TV!

Puh ha – en forskrækkelse! Jeg opdagede lige, at der stod vand på gulvet i entreen, faktisk havde jeg ikke lyset tændt, men jeg kunne se, der var noget, der var blankt, som ikke skulle være der.
Vi var ikke længe om at få mistanke – og ganske rigtig, så kom det inde fra hulrummet under trappen til 1. sal, hvor varmtvandsbeholderen ligger bag et garderobeskab.

Det var ikke meget vand, men der jo også noget derinde på gulvet, og der var møgfugtigt!

Og så er det der, jeg har mine kasser med julepynt og påskepynt stående, godt nok et meget ubekvemt sted, men der har de stået i næsten 30 år, og jeg har et frygteligt besvær med at få dem ud og ind ved de 2 lejligheder hvert år! For jeg skal stå krumrygget og mase med at få dem ud el. ind igennem skabet. Hvor tosset kan man være?

Det må vist være tiden at finde et nyt sted til dem nu, mon ikke? 2 af kasserne var våde i bunden, og det, der lå nederst i dem, var vådt og lidt muggent. Nu må vi, om det kan reddes. Jeg pakker det altid i mindre æsker, der lægges ned i kasserne. Og heldigvis er det kun de 2 kasser. De andre (jeg har meget!) stod ovenpå eller længere tilbage i hulrummet, så de fejlede ikke noget.

ØV! Nu har Søren lukket af for vandet, så må vi have en rørlægger i morgen tidlig.

Kan man være farlig for sine nære omgivelser efter medicinsk behandling?

Datteren skal efter lang tid med alt for højt stofskifte behandles med en radioaktiv pille i dag. Pillen indgives igennem et langt rør, for at ingen skal røre ved den! Og derefter må hun og hendes mand og børn ikke være nær hinanden i 6 dage, ligesom hun heller ikke må passe sit arbejde som skolelærer – dog kan hun lave lidt hjemmearbejde for skolen.

Hun må heller ikke tage offentlige transportmidler i mere end 1 time eller sidde ved siden af nogen i en bil!

Det bliver hårdt! Børnene skal sove hos deres far på skift, og de nære relationer især den lille har til sin mor, får hårde vilkår! Men heldigvis behøver hun ikke at isolere sig, som det først var på tale. Yngstemanden på 7 år kælede på forskud i går, lige før aftensmaden, og kunne ikke spise “for vi er kælet fast!”

Hun joker med, at hun måske lyser i mørket! Og så har hun forberedt alt muligt, hun har tid til i de “fridage”, f.eks. har hun bestillinger på valkede futsko i alle str., fra 29 og helt op til str. 48 i en familie, hvor alle er ualmindeligt høje og har tilsvarende store fødder!

Nøj, hvor er jeg misundelig! Søren fik ny computer i weekenden, hvor yngstesønnen kom hjem med den nye, han havde købt for ham og installerede den – det er han nemlig god til! Det var også tiltrængt, for den gamle var utroligt ustabil efterhånden.

Det er ham vel undt! Men skærmen! Den er jeg bare misundelig over! Fladskærm, flot billede, bredere, så der er plads til flere spalter!

Jeg har bestilt én!

I morgen får vi besøg på Søndergården. HANNE’s kommer i morgen eftermiddag og stiller en hel butik op i vores patchwork lokale!

Hun medbringer både udvalgte ruller stof, masser af FQ = stykker med 50 x 55 cm stof, Pedari mønstre, alle mulige småting, som vi ikke vidste, vi mangler! Hun har også pakker med 4 eller 5 FQ, som matcher.

Og som noget helt nyt har hun lavet stofpakker med 24 stykker á 15 x 15 cm med grøntsager! De er jo meget anvendelige til dækkeservietter, grydelapper og restetæpper.

Vi har ikke nogen stofbutik i byen, og det er ikke alle, der kommer af sted til nærmeste by for at se på patchworkstof! Så er det godt, at en butik er frisk nok til at komme til os!

Hanne har også strømpegarn med, så strikkerne kan også få noget ud af det.

Vi har selvfølgelig også sørget for at sprede reklame til andre patchworkere i nærmeste omegn. Det skulle gerne kunne betale sig for Hanne, så hun kommer igen!

Forresten har 2 x Hanne en flere år gammel tradition for at køre til Faxe med bilen fuld af stof mm, til Aktivitetscenteret Æblehaven. Og det skal vi igen den 12. marts! Jeg er bare med for selskabs skyld, det er jo en lang køretur frem og tilbage, og så har vi en god fælles veninde i Faxe, Inge, som arrangerer det. Så det er altid hyggeligt.