Vi havde en god weekend, hvor Søren var glad for at vores børn kom hjem. Han havde det lidt bedre søndag og nød at snakke med børn/svigerbørn enkeltvis. Han gav hver af dem en personlig ting, som han havde tænkt over og snakket med mig om, men jeg er sikker på, at det betyder meget for børnene, at de fik den af ham personligt.

Da de var taget af sted, havde han det så godt, at han ville se TV, det har ellers ikke interesseret ham, så det var næsten som en alm. aften med TV kørende for høj lydstyrke!

En af sønnerne kom med en god idé til signalgivning. Vi har ellers haft den aftale, at han skulle banke i gulvet med en stok, hvis han skulle have hjælp. Men nu fik vi en af naboerne, der arbejder i et trælastfirma, til at købe en trådløs døralarm med hjem. Så nu har Søren ringeknappen liggende på sengebordet, og jeg tager ringeapparatet med mig rundt i huset, så han kan ringe efter mig – også om natten, hvor jeg havde svært ved at høre, når han kaldte.

I dag er han træt. Og jeg savner min hund! Den er i pension, fordi Søren har svært ved at holde dens gøen ud, når der kommer så mange mennesker hele tiden, vagtlæger, sygeplejersker, naboer, familien. Jeg ved godt, at den har det godt i pensionen, jeg trøster mig med, at der var den jo også, da vi var 12 dage i Norge sidste år, men jeg savner at klø den bag øret, snakke med den, gå tur med den. I weekenden fik den selskab, for søn og svigerdatter fra København satte deres dejlig rottweiler af derude på vej hertil. De er gode ved ham og synes, han er en dejlig hund, men han er ikke her!

Nu er vores havemand kommet, han har lovet at holde Sørens flotte have ved lige. Så jeg vil se, om jeg kan få lidt ro på mig og quilte lidt.

I nogle få dage har vi en lyserød sky lige uden for terrassedøren. Træet, som Søren plantede for nogle år siden for at give mig skygge på terrassen, da min hud ikke tåler for meget sol, har været endnu større, så hele terrassen faktisk lå i skygge, når der kom blade på. Så det blev beskåret kraftigt for 2 år siden, og nu er det bare så utroligt flot og harmonisk.

Jamen det er da smukt, når alle påskeliljerne nu også er spunget ud..

..og nu, hvor det er solskin.

Vi fik desværre en meget sørgelig besked i går. Sørens fætter, som han holdt meget af og har haft meget sammen med næsten hele  sit liv, har været meget syg det sidste halve år, og nu blev det for hårdt for ham, så han gav op og døde i går. Vi troede ellers, at de sidste 2 operationer havde hjulpet, men nej, han fik det dårligt igen, og det klarede han ikke.

Det er så frygtelig trist, og jeg kan godt mærke på Søren, at det har dumpet ham ned i et hul. Fætteren var et dejligt, lunt og hyggeligt menneske, han boede på deres fælles farfars gård, som han af sjove genveje var blevet ejer af, og der var jo mange gange  “husker du”, når vi var der og gik ture, hvor de havde leget som drenge.

Men selv om det er svært for hans familie, så ønskede han ikke et uværdigt liv, og vi vil mindes ham som et stærkt menneske.

Jeg har lavet en fejl i beskrivelsen på den lille kurv/skjuler idet jeg har angivet målene på det store kvadrat i bunden af inderposen til 15½ x 15 ½ cm.  Det skal være 15 x 15 cm, ellers er det for stort til at sy sammen med 2 kvadrater på 7½ x 7½ cm. Husk, at stoffet til kvadratet skal være + sømrum!

Jeg beklager fejlen, som er rettet nu, og tak til Anne-Marie, som ikke kunne få det til at passe!

  
Hjertelig til lykke med 70 års fødselsdagen, Ellen!

Den lille skjuler er syet til dig, som syr så mange søde ting til andre, familie, venner, men ikke beholder noget selv!

På min hjemmeside, der fungerer som en slags patchwork  internet-galleri for meget andet end mine frembringelser, har jeg i dag et ualmindelig smukt sengetæppe, som jeg så på Quiltefestivalen i Middelfart sidste år. Jeg er ved at tabe næse og mund, når jeg ser sådan en quiltning, her et nærbillede:

Quiltefestivalen finder også sted i 2009, se nærmere her. I år er det Ribe Quilterne, der udstiller. Der er altid meget smukt at se på, den kan anbefales.

Da vi kom hjem i forgårs efter vores ugentlige eftermiddag på Søndergården med henholdsvis bridge og patchwork, og Søren havde gået sin lille tur med Whisky, opdagede han, at i stuen ovenpå havde Whisky haft et “uheld”. Han havde haft tynd mave i et par dage, men jeg troede, det var overstået. Han er ellers fuldstændig renlig og har været det, siden han var 8 uger og 2 dage gammel!

Faktisk vækkede han mig om natten kl 3 et par dage forinden, og han har en meget tydelig måde at vise, at der altså er noget, han SKAL, for han piver og danser nærmest rundt, mens han kigger intenst på mig. Så han måtte naturligvis have lov at komme ud og kom også ret hurtigt ind igen.

Nu er det jo sådan med hunde, at det uheld havde han glemt, så han viste ikke tegn på, at der var noget galt, da vi kom hjem. Men han har været helt desparat, for sporene viste, at han havde løbet rundt på det lyse guldtæppe, mens det løb fra ham! Stakkels hund! Det kunne han selvfølgelig ikke gøre for – det var bare ærgerligt, at døren lige akkurat den dag ikke var lukket til stuen.

Nå, men jeg fjernede så meget jeg kunne og skrubbede det med Ajax-vand, men der var tydelige gullig/brune pletter, så jeg har haft ekstra rengøringshjælp i dag. Og de har nogle helt andre midler, og lægger meget mere “knofedt” og energi i skrubbearbejdet, end jeg kan. Så det ser helt pænt ud nu – i hvert fald så længe det stadig er vådt!

Jeg er glad for, at vi fornylig besluttede at have hjemmeservice hver anden uge, det er en stor hjælp i et stort hus.

Efter aftale kom der 1 nålepude mere, og én havde jeg gemt for at få regnestykket til at gå op! Så nu kan jeg vise de sidste 2 nålepuder fra Quilteforum’s swap. Er de ikke bare søde?

Og jeg er så heldig, at jeg på forhånd havde bestemt, at den sidste skulle jeg selv have – jeg vidste jo ikke, hvordan den så ud, så der var ingen snyd! Og det blev den lille hund ! Jeg er heldig! Tak til afsenderen. Og tak til alle I andre, der har været med til at swappe nålepuder.

Vi har været afskåret fra Internettet hele dagen (hele byen vistnok), det er godt nok irriterende – men så har jeg fået strikket en hel masse på det lækre sjal “Det halve kongerige”, som jeg snart er færdig med. Jeg er ved at strikke yderborten, og jeg har ikke haft problemer med mønsteret overhovedet. Det er dejligt at strikke og lækkert garn, men hvorfor har jeg så svært ved at memorere mønsteret i yderborten? Jeg læser de 10 pinde i stedet for at kunne dem udenad!! Det synes jeg ellers ikke skulle give problemer – men det gør det! (Kan det være de små grå, der ikke er så kvikke mere?) ØV!