En dejlig stille og rolig jul er slut, et dejligt roligt Nytår er lige over!

Begge dele passer mig rigtig godt!

Som mange gange før var Sørens kusine Gurli her i juledagene, vi har det samme tempo og hygger os godt sammen! Vi kan ikke spise så meget, som vi – og familien – kunne før, vi “løber” heller ikke så stærkt – men vi kan stadig snakke og hygge os!

Ældstesønnen hentede hende i Vejle den 24. og kørte hende en tur til Esbjerg, så hun kunne besøge sine forældres og søsters gravsted, det vil hun meget gerne, og der er nu kun hende tilbage af familien!

Jeg har plads til, at hun kan bo her (når jeg har ryddet op på arbejdsværelset, hvor jeg har en sovesofa), så de hentede også Diki og mig, så vi kunne holde Juleaften sammen med ældstesønnen og hans familie, dvs Christian, Christina og hendes kæreste Felix.

Det er altid meget hyggeligt – dejlig mad, flot juletræ med både el-lyskæde og mine Georg Jensen-lyseholdere, som nu har fået el-lys, det er dejligt trygt, når der også er 2 hunde, hvoraf den ene er en nysgerrig og legesyg hvalp!

Og et bjerg af gaver! Men vi spiser tidligt, og dermed er der også god tid til at pakke alle gaverne op. I vores familie har vi altid pakket én gave op ad gangen, i tilfældig rækkefølge, de unge mennesker tager pakkerne under træet uden at kigge på gavemærkerne, det giver en fin vilkårlighed. Og der skal kigges grundigt på hver eneste pakke.

Jeg tror, det er mange år siden, jeg har fået så mange (og dejlige) gaver! Og kun 2 ens! Så det var nemt at bytte efter juledagene. Og der var også en overraskelse, nemlig en meget flot, stor, helt rund sten, som datteren havde malet med nisser til mig – helt ny model! Jeg elsker hendes fine sten!

Det var en dejlig aften! Jeg er ikke helt sikker på, at Diki syntes det samme, for den lille 3 mdr. hvalp Yuki ville jo lege med ham HELE TIDEN! Og det kan han ikke holde til! Så han sov næsten et helt døgn bagefter!

I juledagene hyggede Gurli og jeg os med lidt dejlig mad og masser af hyggesnak og TV, inden ældstesønnen kørte hende hjem til Vejle igen, som han havde tilbudt.

Og nu knitrer strikkepindene igen, for Felix har fået lov at ønske sin julegave, og det bliver en dejlig “Oslo-hue” i en skøn vinrød farve, dobbelt Arwetta garn – det er så dejligt at strikke med!

Jeg havde også strikket nogle af julegaverne, bl.a. fik Gurli det skønne røde “Sophie’s Shawl”:

og til svigerdatteren i Brøndby samme sjal/tørklæde, strikket i det skønne, bløde UNIKAT fra Zitron, 100% merino uld.

Det er virkelig en dejlig opskrift fra “Petite Knit”.

Jeg havde også strikket sokker til svigersønnen og svigerdatteren her, og når huen (snart) er færdig, går det løs med sokker til de frysende i Ukraine, som vi er blevet enige om på Depotgårdens tekstilværksted at strikke af indsamlede garner og garnrester – jeg er ved at samle sammen! Vi er i kontakt med en lokal Ukraine-gruppe, som sørger for at sende dem derned, de fryser jo forfærdeligt!

Jeg vil ønske alle venner et rigtig godt Nytår 2023 med ønsket om FRED !!!

Det er måske lidt sent i forhold til mange andre, der juler fra november eller i hvert fald fra 1. december! Men jeg erkender (omsider), at jeg ikke længere klarer for meget ad gangen! og at der har været så mange andre ting, så juleriet herhjemme er blevet udsat!

Den sidste af de mange ting er klaret i dag, og derfor kan Diki og jeg nu slappe af og nyde de sidste dage inden selve Julen.

Men jeg har jo haft mine store spekulationer og betænkeligheder, for Dikis helbred går langsomt, men sikkert ned ad bakke! Og kunne han nu holde til det? Men han var ikke ked af det og styrede sikkert ind ad døren, hvor jeg så slipper og kører hjem i 3 timer, mens han bliver vasket, klippet og nusset!

Han er så fin! Men han var meget, meget træt og sov i et par timer, da vi kom hjem! Helt væk!

Jeg havde et stort problem i dag, for der var isslag og meget glat, da vi gik morgentur – det er noget af det værste, jeg ved! Så jeg turde simpelthen ikke selv køre til Nr. Aaby!

Det er godt, jeg ved, hvor hjælpen findes! Og ældstesønnen sagde straks ja, da jeg bad om hjælp! Han kørte os både derover – var selv til handikap-vandtræning indimellem – og hentede først mig og derefter Diki 3 timer senere – jeg er meget taknemmelig!

Og nu er jeg så der, hvor jeg kun mangler at købe nogle få julegaver og nørkle lidt på en enkelt – måske 2, før det bliver Juleaften på lørdag, hvor vi skal være gæster og bare nyde det!

I mellemtiden kan jeg så stille og rolig få “jule-pyntet” lidt herhjemme. Det er ikke blevet til noget, fordi der var så mange andre ting, jeg SKULLE først, men som nu er på plads.

God morgen tuil en dejlig dag 15. dec. Klokken er 8.50 – det er fint og klart vejr med en smule frost, og der er ild i himlen!

Jeg er blevet rigtig god til at “strikke baglæns” !!

I sommer strikkede jeg bærestykket på en bluse 3 gange!!! fordi der var fejl – men den blev da færdig, og jeg glæder mig til at bruge den – til sommer!

Nu er det omvendt en meget varm vinter-busseronne, jeg er i gang med – jeg startede, da det pludselig blev så koldt, og vi samtidig begyndte at spare på varmen.

Det er “Monday” fra Petite Knit, som jeg strikker i en meget lækker “felted tweed fra Rowan, som jeg har haft liggende et par år, strikket sammen med en Tynn Silk Mohair fra Sandnes. Det bliver varmt!!

Men selv om modellen skal være stor, og med dybe ærmegab, så blev den alligevel for stor, og jeg var kommet godt ned under ærmegabene, før jeg kunne se det ved prøvning.

Puh ha, det slog mig lige lidt ud, for det er lidt hårdt at strikke i det tykke garn på pinde 4, og temmelig omfangsrigt med både krop og ærmer på den lange rundpind. Så det fik lige lov til at ligge lidt!

Men nu har jeg taget mig sammen og har trevlet op til midt på brystet, samlet op, sat masker af til ærmer og strikker på livet løs igen!

Det blev et enormt stort nøgle, men jeg vandt det op sådan, at jeg kunne sætte det på den fine garnholder, jeg har fået i gave af Laila. Så nu er det meget spændende, om den kommer til at passe, jeg glæder mig til at lune mig med den på!

Jeg er hoppet med på bølgen af lækre sjaler, som “Petite Knit” har designet – hhv “Sophies Shawl” og “Sophies Scarf” – der er størrelsen til forskel.

De er faktisk meget enkle, strikket i ene retmasker og med en smuk I-cord kant (som nogle har svært ved at få pæn, man skal bare lige øve sig lidt).

Jeg har strikket det ene i meget flot håndfarvet 100% Merino fra Uldféen – sort/grå/brun – lidt tyk = 220 m / 100 gram:

Det andet er ensfarvet rødt – garnet er “Camel og Merino” fra Onion, samme løbelængde 220 m / 100 gram, en smule kortere, måske fordi garnet er en smule tyndere. Købt hos “Vega” / garnbutik i Fredericia:

Og jeg er også i gang med et “Scarf” = det smallere tørklæde – bare til at vikle om halsen.

Opskriften købes HER til download, så man modtager den pr mail og selv skriver den ud.

Ja, det var sandelig en overraskelse, da de 3 unge mennesker: Christian, Christina og kæreste Felix kom på besøg, og Christina stod med et kæmpesmil og en lille sort “klump” i favnen = 8 uger gamle Yuki fransk buldog hvalp!

Jeg har aldrig været vild med franske buldogs, mest på grund af deres fladtrykte ansigt! Men Yukis avler har netop gået efter at avle en længere snude. Og det er meget gennemtænkt og fornuftigt af de unge mennesker: de har fundet en god avler, prisen er ikke skruet op, alt er i orden, og de har selv sørget for sygeforsikring, hundeskilt og udstyr-

Yuki ser ud til at have et meget velafbalanceret temperament og en kvik opfattelse, han er godt på vej til at blive renlig, og han er slet ikke bange for den “store” Diki (som ikke var særligt begejstret!, men opførte sig pænt overfor den lille).

Jeg indrømmer gerne: jeg faldt totalt for ham og håber, at de må få rigtig meget glæde af ham!

Det skulle være en overraskelse også hos “mor-forældrene”, som de besøgte senere, og Christina havde forudset, hvad der ville ske: Hendes Mor ville blive glad og falde for den lille, og hendes Far ville ryste på hovedet – men ville straks tage imod ham med åbne arme!

Og sådan gik det også. Diki og jeg blev inviteret derover til aftensmad, så vi kunne selv deltage i glæden!

Lille Yuki vil blive et elsket familiemedlem, ingen tvivl om det!

Velkommen i familien, Yuki!

Anna på 11 år bor midlertidigt i Fredericia sammen med sin Mor og lillesøster, som flygtninge fra Ukraine.

Lillesøster fik for noget tid siden et lækkert krammetæppe med børnemotiver, og nu har jeg også syet et krammetæppe til Anna med overvejende blå og gule farver, som betyder meget for den søde pige.

Jeg håber, at Anna bliver glad – hun kan ikke blive andet 😉 Og jeg glæder mig til selv at give det til hende!

Det har været en dejlig weekend med megen tid på Messe C her i Fredericia, hvor den kæmpestore “Kreative Dage”-messe har fundet sted.

Jeg havde købt partout-kort, det kan godt betale sig, hvis man vil derud mere end én gang – og jeg ved, at jeg kan ikke klare at gå rundt på hele messen samme dag, så hellere kortere tid på flere dage.

Det var da også ved at være for meget den første dag = fredag, hvor jeg ikke kunne tage derud før midt på dagen, fordi det var min “tur” til, sammen med 2 andre, at rydde op i fælleshuset efter fællesspisning torsdag aften. Derfor måtte jeg langt væk for at finde en P-plads, det gav ekstra gå-tur, og det var lige ved at være for meget, da jeg så skulle derud igen efter bilen! Jeg havde også glemt at tage en pause og sidde lidt ned, så jeg var fuldstændig “mast” resten af dagen!

Men jeg havde nået at besøge de lokale ukrainere, som havde fået en stand til at samle penge ind til små mobile ovne til soldaterne ved fronten, nu hvor det bliver vinter. Dem vil jeg gerne støtte. Og jeg havde lavet nogle ting til dem, som de kunne sælge eller bruge i deres hjemmelavede “lykkehjul”.

Jeg havde 2 dejlige net / tasker, som bare manglede hanke, og jeg havde strikket 3 par “Penny Gloves” (af garn fra lager), som jeg havde sendt derud med min datter.

Og så fik de den fine æske – men som de ikke kendte anvendelsen af! For da jeg kom derud, var den delt i 2 dele (æske og låg), som stod med perler og andre småting i! Jeg viste dem selvfølgelig, hvad meningen var, og da den først blev sat på bordet med præmier, gik der ikke lang tid, før den var “taget” – man drejede på deres lykkehjul, og hvis man fik “big” eller “small”, kunne man selv vælge sin præmie fra bordet.

Der var rigtig mange fine donerede ting på bordet, der var malerier, kager og meget andet, min datter havde malet flotte sten, og min svigersøn, som er forfatter, havde doneret nogle eksemplarer af sin sidste bog om “Alex – Miraklet fra Stalins Gulag”, en meget aktuel og spændende bog!

Men da jeg kom tilbage, var det allerede tyndet ud, så jeg gik i gemmerne, da jeg kom hjem, og fik lavet nogle flere gode præmier: nogle pakker med baby-bomuldsgarn, 3 store cones med uldgarn, noget julepynt, samt et par slipsetasker.

Da jeg afleverede dem søndag, var der kommer flere ting til, f.eks. disse meget søde små blomsterdekorationer, som de solgte, og de forærede mig én af dem som tak!

Der var også tegninger, perler og andet, som de selv og deres børn havde lavet, og som blev solgt.

Det var meget hyggeligt at snakke med de unge kvinder – et par af dem talte engelsk – og jeg vil jo gerne hjælpe, hvis jeg kan. Og formålet kan ikke være mere tiltrængt: små, transportable ovne, som soldaterne kan bruge ved fronten!

Man kan stadig støtte via Mobile Pay, hvis man skulle have lyst! (Uden at vinde andet end glæden ved at give!).
En lille brændeovn 150 kr. Mobile nr. : se billederne.

Søndag gik jeg stille og roligt det meste af messen igennem – hvor er der mange dejlige stande!! Og mødte mange bekendte og gode venner!

Selvfølgelig fandt jeg også lidt lækkert garn, så jeg mangler ikke beskæftigelse! Denne gang var jeg tidligt derude, så jeg kunne parkere tæt på messen, og jeg fik også en kop kaffe og lidt hvil indimellem, så jeg var ikke “smadret” som fredag.

Ja, jeg ved det jo godt – men det gør alligevel ondt, når dyrlægen forsigtigt siger, at det er på det sidste med Diki!

Det ER ikke lige nu, men det kan blive når som helst.

Han har nu haft det nogenlunde med det dårlige hjerte og medicin i 1½ år, og jeg er ikke blind eller døv! Jeg ser ham blive mere og mere træt – han sover næsten hele dagen og natten med – men han kan stadig gå tur, bare ikke for langt, og han vil også gerne lege (ikke ret længe). Han søger mig, men det har han altid gjort: han følger mig fra det ene rum til det andet, lige så diskret, lægger sig i den ene eller den anden kurv (han har 4) eller sofaen, men han sover ikke dybere, end at han mærker, når jeg flytter mig. Og heldigvis vil han også gerne med ud og gå en lille tur et par gange om dagen, og ellers ud i haven.

Han var til helbredsundersøgelse og klipning af klør i sidste uge hos vores søde dyrlæge, som næsten ikke kunne høre vejrtrækningen for den larm, som hjertet laver! Hun ringede senere og bad mig komme med en urinprøve i dag, fordi der kunne være noget med nyrerne.

Så i morges, før vi gik morgentur, tog jeg ham ud i haven for at tisse, så jeg kunne samle noget op, ved at holde en form under strålen. Det gik fint, så vi gik hen til dyrlægen, ikke så langt fra, hvor vi bor, og så får jeg besked senere i dag eller i morgen.

Det var i den forbindelse, hun sagde, at der nok ikke var så lang tid igen – men det har vi snakket om før – og alligevel giver det et sug i maven!

Jeg tror ikke, han har ondt – endnu – han er bare meget træt. Og selv om jeg har det forfærdeligt med at tænke på det, skal han ikke lide. Men KORS hvor er det svært at tænke på!

Et uges feriebesøg af Victor, som elsker Diki højt (og det er gengældt) tager på Dikis kræfter – han er jo efterhånden en gammel hund, og hjerte og lunger svigter!

Så både Diki og jeg tog lige en slapper, da vi havde fulgt Victor til toget.