Fredericia Bibliotek har spurgt Tekstilværkstedet på Depotgården, om vi ville hjælpe med at lave nogle store tasker, som lånerne kan bruge til de bøger, de låner, for at undgå plastikposer.

Det vil vi gerne, og Jette har påtaget sig at være “general” på projektet, som en flok brugere har meldt sig til.

Jette har modtaget en stor donation fra Fa. Wernerfelt A/S i Grenå, der laver arbejdstøj, nemlig et stor bunke rester i store stykker og i mange farver.

Jette har klippet det hele ud, og vi har syet på skift i foreløbig 3 dage!

Det har været så sjovt, og vi er næsten i mål med 150 store tasker, hvoraf kun en lille del nu mangler at få bærestropper syet på. Det nås sikkert i morgen.

Der vil blive sat stregkoder på, så taskerne scannes ved udlån. På den måde bliver de ikke “væk”.

Ældste barnebarn Frederik havde ønsket sig hjemmestrikkede sokker i julegave, og det kunne jeg ikke nå før jul. Men han har fået dem i dag, hvor han har været flyttemand sammen med flere kammerater, da han forældre flyttede fra det nu solgte hus og hen i et lidt mindre, lejet. En begivenhed, de alle har glædet sig meget til.

Han lever på en stor fod, den unge mand, og har meget udendørs arbejde, så han skal have varme sokker!

Mens hele familien flyttede nogle få gader væk, havde jeg BeBe i pleje, og det går så fint! Diki og hun omgås helt fredeligt, men de leger ikke med hinanden, det er de nok for gamle til – knap 8 og 6 år – men de spiser fint side om side, og vi kan også gå små ture i nabolaget alle 3. Hun “græder” stille et par timer i starten, men så er det overstået. Til gengæld er hun helt overvældende glad, når hendes Mor henter hende! Det har været et kæmpe arbejde, men de har fået flyttet det meste og det vigtigste, så de er flyttet ind i den nye bolig. Jeg glæder mig til at se det!

Hvilken smuk morgen!

I dag flytter datteren og familien til et andet dejligt hus efter over 21 år. Jeg håber, de vil få det rigtig dejligt der!

Imens hygger BeBe sig her hos Diki og mig, så hun ikke skal blive helt forvirret over, hvor hendes hjem bliver af, når Frederik og hans venner kommer og flytte alle de tunge møbler!

Til syaften i Lillebælt Quilterne i går viste Tove et dejligt tæppe, syet med “Hexagon Flowers”, som er kombineret med teknikken “Japansk Foldeteknik”.

Det er vældig smukt! Og så viste det sig, at det var et puttetæppe, som jeg skulle have med hjem!

Det er en sjov teknik, som jeg også selv har syet flere gange, og Tove har, som jeg, tidligere syet det på sort bund. Dette er absolut en fornyelse!

Vi indlaeder altid syaftnerne i Lillebælt Quilterne med orientering om diverse kurser, udflugter osv, og derefter opfordres der til Show & Tell = “Vis frem, hvad du har lavet og fortæl om det!”

I aften viste Birthe 2 små tæpper, som hun har syet i hvide stoffer, bl.a. gamle “klude” med minder:

Og Hanne C. viste et fantastisk flot håndsyet restetæppe frem, som hun som noget helt nyt har quiltet på long-arm-maskine:

Meget inspirerende!

Det gør ikke mig noget, at jul og nytår er ovre, jeg glæder mig til hverdagen!

I går blev julepynten pakket ned (det hader jeg), og Christian satte det op på mit loft (han er så sød til at hjælpe mig!), han tog også min udendørs julebeslysning væk, så nu er det altsammen helt normalt igen!

Han og hans Far kom for at installere julegaver, de havde givet mig: et nyt skraldespandsativ i køkkenet, og – HURRA!!! – nye loftslamper i arbejdsværelset. Dem kan jeg desværre ikke fotografere, men sikke en forskel! Da jeg flyttede ind her for mere end 6 år siden, var der soveværelse i dette rum, og der var en flad lampe med “sovekammerlys” i loftet. Den skiftede jeg straks ud med en skinne med 3 skarpe lamper hen over arbejdsbordet.

Men det har nu aldrig været et super godt lys, og det havde vi snakket om. Men det var en overraskelse, at jeg fik 2 store, flade loftslamper med LED-lys i julegave! Dem installerede Christian under sin Fars kyndige vejledning – og hold nu op: sikke et lys, det giver.

En lille, let standerlampe, også med LED-lys, som jeg købte i IKEA i sidste uge, blev også samlet, så jeg nu har fint lys til min morgenavislæsning ved spisebordet.

Jeg er heldig at have god hjælp!

Diki vendte simpelthen om efter mindre end halvvejen af vores morgentur!

Han skyndte sig at levere det, han skulle, gik lidt videre og drejede derpå om og gik meget beslutsomt den anden vej – tilbage til tryghed hjemme!

Bare det lille stykke, vi nåede, var nok til, at vi var drivvåde begge 2! Det var godt at blive frotteret grundigt, og for mit vedkommende blev frakken hængt til afdrypning i badeværelset, og jeg måtte have tørre bukser på!

Vi skal heldigvis ingen steder i dag, men kan hygge os herhjemme, og så kan jeg få “jule af” – det er jo heller ikke jul mere!

F.eks. at følge med i, hvor meget, man får i tilskud til medicin!

1 gang om året “vender bøtten”, og man begynder forfra i forhold til tilskud, så man slet ikke får noget. Det kan man godt mærke, når man får forskellige nødvendige piller.

Men man skal holde øje med kvitteringerne, hvoraf det fremgår, hvor mange procenter, for det stiger i takt med saldoen fra 0% til 85% (og 100%, men så får man rigtig meget medicin).

Jeg har gennem nogle måneder været oppe på 85%, og i dag 3/1 2020 udløber dette tilskudsår. Men jeg var opmærksom på det og var på apoteket efter en ny portion af noget af det dyreste: mine øjendråber, som jeg drypper med hver morgen.

3 små flasker koster 709,30 kr, og dem kunne jeg lige nå at få 85% på, så jeg kun skulle betale 106,35 kr. Det er også værd at tage med!

De kan sagtens holde sig, bare jeg opbevarer dem i køleskabet, jeg har brugt dem siden 2003, så det er jeg helt fortrolig med.

Der er selvfølgelig indlagt grænser, så man ikke kan købe uindskrænket til den høje rabat-takst, men før jul købte jeg de andre former for medicin op til dato, så nu går der et stykke tid, før jeg mangler – og må betale den fulde takst! Uden at fejle noget alvorligt har jeg siden 4/1 2019 fået receptpligtig medicin for 9.827,90 ! Det er simpelthen mange penge! Som mange andre spekulerer jeg ofte på medicinalfirmaernes metoder! F.eks. var der en periode i foråret, hvor mine øjendråber ikke kunne købes eller skaffes hjem overhovedet. Øjenlægen skaffede et alternativ, og da man så kunne få “det rigtige” igen, var prisen fordoblet flere gange – svineri, mener jeg!

Pludselig strikker jeg det ene par sokker efter det andet – det er ellers noget, jeg kun har gjort sporadisk igennem en hel del år!

Svigerdatteren havde ønsket sig sokker i julegave, og det fik hun.

Hun bruger altid sokker på sit arbejde som hjemmehjælper/SOSU-hjælper, så hun slider dem! Jeg har før haft en kusine til Søren til at strikke til hende, men hun kan ikke mere.

2 af disse par har været brugt i undervisning af nogle, der gerne ville lære at strikke sokker på lang rundpind = “Magic loop”. Det ene par strikkede jeg med 2 sokker på samme 80 cm lange rundpind, med 2 nøgler, men det, synes jeg, er lidt besværligt, så jeg fortsætter med 1 ad gangen, stadig på 80 cm rundpind.

Ældste barnebarn på 23 år har også ønsket sig sokker – i en noget anden str. nemlig 45! – og nu har jeg strikket ét par og er i gang med det næste par, som bliver strikket i 6-trådet, meget lækker strømpegarn. Og nu er Victor også på banen med ønske om tykke hyggesokker, så det bliver de næste!

Jeg skal lige huske at hvile hænderne indimellem, for jeg holder mere stramt på pindene, end jeg gør, så jeg strikker en trøje!

Diki og jeg fejrede det nye år med en hyggelig middag hos ældstesønnen, sammen med deres gode venner, hvilket indbefatter deres helt vidunderlige Labradoodle Micky, som kommer fint ud af det med Diki.

De fleste skulle på arbejde, enten i nattevagt eller fra Nytårsmorgen, så det var ikke de store udskejelser! Men sønnen havde lavet en dejlig middag med indbagt oksemørbrad, og der blev også rester til de firbenede!

Jeg valgte selv at blive kørt hjem før midnat, så Diki var i trygge omgivelser, inden det bragede løs. Han er ikke bange, men han kan ikke lide bragene, det er der ikke noget at sige til. Jeg har før haft hunde, der var rystende nervøse – det er synd for dem!

Jeg er glad for, at det bliver hverdag nu! Der har været så mange aktiviteter i december, ikke mindst omkring julen, og selv om det er meget hyggeligt og dejligt, så er kræfterne ikke de samme, især ikke efter den forkølelse, som var svær at slippe af med.

Nu skal der sys igen! Der ligger et projekt klar, som jeg glæder mig til, og jeg har også nogle puttetæpper, der skal have lukkekanter 😉 !