En kreativ patchwork udfordring!

I Lillebæltquilterne fik vi i foråret en udfordring! Hvis vi ville være med til en “Stof-leg”, fik vi en Fat Quarter (det halve af en halv meter stof = 50 x 55 cm). Vi skulle hver især finde ud af, hvordan vi ville bruge det stykke stof – gerne sammen med noget andet.

I tirsdags havde vi “fernisering” – og det var virkelig sjov, vi fik et glas vin og et stykke kransekage, mens alle tingene blev præsenteret 1 efter 1 !

Sikke da en kreativitet! Alle var enige om, at det stykke stof, vi havde fået, var lidt vildt!

Men det var både flotte, sjove og fine ting, der var kommet ud af det! Lige fra tæpper, tasker, dækkeservietter til poser, sybokse og blokke til puttetæpper!
Der blev klappet højt og livligt af det hele!

Efter præsentationen enkeltvis blev alt lagt på et par borde til nærmere eftersyn

Og her er de enkelte ting – utroligt kreativt:

Tæpper:

Løbere, “dinner-for-2”, duge og dækkeservietter:

Og se lige her – de sidste rester af stoffet blev også brugt sammen med ovenstående !

Tasker, sytasker, toilettasker, net:

Æsker og bokse:

Grydelapper:

Puder:

Blokke til Projekt Puttetæpper:

Mappeomslag:

 

Den travleste dag i Tekstilværkstedet, jeg har oplevet

Det var sådan en summen og sådan en travlhed hele formiddagen, at jeg nærmest var lettet over, at jeg havde planlagt at sy på maskine! Omkring bordet, hvor der strikkes ellers sys i hånden, var der slet ikke plads!

Og ved den store long-arm-quiltemaskine var der ikke bare én, men 3! Der var en begynder, der kastede sig ud i at quilte et stort, dobbelt sengetæppe, det var forberedt, og både Ruth og Laila var klar til at hjælpe.

Det gik helt utroligt godt, hun havde virkelig taget på det og kunne hurtigt lave nogle flotte mønstre – imponerende! Det se bedst på bagsiden af tæppet:

Vi var 3, der syede på symaskinerne, og i de tilstødende (nye) rum, hvor der er store hæve/sænke-borde, skæreplader, linealer og rulleskærere, var der også nogle beskæftigede. Det er fantastisk dejligt, at vi har fået så meget mere plads, og vi udnytter det til fulde.

Laila blev færdig i dag med et vægtæppe med meget små “Diamonds” syet som paper-piecing. Mens hun syede de små blokke, måtte vi andre ikke smide noget ud, når vi skar vores stof til – alle små stumper kunne Laila bruge! Det er sjovt at se dem igen i tæppet!

Det er syet til et helt bestyemt formål: Det må blive solgt på auktion i forbindelse med en velgørehedsmiddag på Restaurant Bind i Kollund til juni. Auktionen og hele middagen er til fordel for Julemærkehjemmet Fjordmark, og der plejer at komme rigtig pæne beløb ind for de tæpper, vi i Projekt Puttetæpper lader dem sælge. Det er ikke de puttetæpper, som vi syr til børnene, men større eller mindre tæpper, alle syet til netop dette formål. Det bliver spændende, hvor meget dette vil indbringe, det måler 95 x 95 cm.

Der er god tid til den begivenhed, og i mellemtiden vil det blive udstillet på Plejecenteret Nørrevang i Horsens i januar og februar 2019 sammen med mange puttetæpper.

Det er godt, vi har nogle flittige tæppetanter…

…i Projekt Puttetæpper! For jeg får ikke selv syet ret meget lige for tiden! Jeg fortæller mig selv hver dag, at så er der noget andet, jeg laver for samme dejlige projekt!

Bl.a. laver jeg billeder af alle de skønne tæpper og lægger dem ud diverse hjemmesider, Facebook og galleriet på Dansk Patchwork Forenings hjemmeside.

I går fik jeg sorteret alle de tæpper, som midlertidigt er havnet her på min sovesofa (igen)! Nogle af dem er taget fra til en udstilling på plejecenteret Nørrevang i Horsens fra 3. januar. Andre bliver sammen med tæpper fra de andre i styregruppen sendt med forstanderen på Fjordmark, når vi mødes den 2. nov. til et specielt arrangement, og Lasse hjælper os så med, at de kommer til Julemærkehjemmet Skælskør, som ikke har fået tæpper for nylig, som de andre har. Lagrene skal jo være fyldt op!

Og der skal også laves adresselister, som skal følge med tæpperne, fordi hjemmene insisterer på at sende et takkebrev til dem, der har syet tæpperne – det bliver “tæppetanterne” meget glade for!

Se nu lige billeder af 18 flotte tæpper, som én tæppetante har afleveret indenfor de sidste 14 dage!

Pernille har selv syet nogle af tæpperne, men langt de fleste har hun syet af blokke (firkanter), som andre har syet og afleveret, eller ufærdige tæpper, vi har modtaget. Når nogle af dem ligner hinanden / er syet efter samme mønster, er det fordi det er efter årsmønstre fra forskellige år. Nyt mønster hvert år. Og her er brugt mønstre fra 6 forskellige år, foruden mønstre efter eget valg.

Det er imponerende!

SÅDAN!

Jeg var stadigvæk træt og havde mega ondt i fødderne i morges efter weekenden, det hjalp, da jeg fik mine sko med indlæg på 😉 ! Og tommelfingeren har det næsten godt!

Så jeg fik ryddet op i alt det, jeg havde med hjem fra Kreative Dage – til gengæld har jeg svigtet min mandag på Depotgården, jeg trængte til at være hjemme – og Diki har i den grad nydt, at jeg er hjemme!

Trods kraftig vind lykkedes det at fotografere de tæpper, jeg havde med hjem, 21 ialt! Det er altså vildt flot! Heldigvis var de 6 af dem fotograferet af Else, der har syet dem. Men det var ikke nemt! Jeg hængte dem op 1 ad gangen og stod så og ventede, til vinden lagde dem ned! De var højt oppe at flyve, og bedst, som jeg troede, at nu var de i ro, så lettede de igen.

Min nabo morede sig!

Og nu er alle 21 billeder redigeret og lagt ud på vores hjemmeside
og på Facebook, og der kommer masser af kommentarer – det kan jeg godt forstå, for de er flotte.

Her er de alle 21:

Har du talt? Snyd! Der er 22 billeder – men det er fordi de sidste 2 billeder er samme tæppe, som kan vendes, som modtageren har lyst! Smart!

Øj hvor er jeg træt!

Man skulle ikke kunne blive så træt af at hygge sig, snakke med søde mennesker, skære lidt stof, sy lidt, vejlede lidt – men det er jeg!

OK man bliver jo “brugt” eller rettere bruger sig selv, når man hilser, snakker, smiler, hjælper osv, og det har været dejligt, at nogle ville sy et net – det sjoveste har været, at 2-3 piger har syet deres eget net med deres Mor som hjælper og mig på sidelinjen.

Jeg har da også fået set lidt af messen, har også købt lidt, men ikke meget:
en trådsaks, et par sykit til “Den hellige familie” + kravlenisser i patchwork, et strikkekit til en hue og et par pulsvarmere, og et strikkekit til en busseronne. 

Og jeg fik afleveret min symaskine til Morten Kyndbøl til et service eftersyn – der er flere ting, der skal ordnes, og så kan jeg hente den i Odense.

Det har været et par dejlige dage med masser af indhold, glæde og smil, møder med mange søde mennesker, jeg kender – og så har tommelfingeren hæmmet mig, så den har “været med mig” hele tiden. Det hjalp lidt, at jeg har brugt en pulsvarmer hele tiden, også i nat, og så Panodiler! Den er lidt bedre nu.

Men jeg kunne mærke, at nu var det nok, så jeg hjalp ikke med at pakke standen ned, ryddede kun op i min del af det og tog mine tasker, som havde været en del af udsmykningen, med hjem. Samt selvfølgelig de puttetæpper, jeg har modtaget i dag, dvs 5 færdige tæpper!

Det vil sige, at jeg har modtaget ialt 21 puttetæpper, uden at Projekt Puttetæpper officielt har deltaget i Kreative Dage! Meget flot! Tak!

Jeg har stadig ondt…

…men jeg er glad! Det har været en god dag på Kreative Dage, og det var godt, jeg ikke bare blev hjemme og ynkede mig selv!

Det gik rigtig fint med workshoppen, hvor der var flere, der fik syet sig et “net” med min hjælp. Vi havde medbragt symaskiner, stof mm, og jeg havde lavet et enkelt mønster, som kunne varieres i størrelsen. Det var sjovt, men det gjorde ondt, når jeg skulle bruge venstre hånd til at støtte skærelinealen!

Og så er det en kæmpe glæde at forskellige tæppetanter finder mig, selv om vi ikke har en stand på messen, og afleverer færdige tæpper, årsblokke mm enten, når de finder frem til mig, eller til et par patchworkbutikker, som gerne tager imod.

Så jeg har modtaget 16 helt færdige puttetæpper + et par stykker, der skal færdiggøres, og så en stor pose blokke og endelig flere forskellige fine ting fra et dødsbo, som også vil blive til tæpper.

Så er jeg klar til i morgen!

Det har da godt nok været en travl dag!

Jeg blev færdig med lukkekant på dette charmerende puttetæppe i går aftes og fik det fotograferet i morges, så jeg kunne køre ind til Depotgården med det. Det skal nemlig være med til at udsmykke Depotgårdens store stand på Kreative Dage fra i morgen. I forvejen havde jeg afleveret 2 puttetæpper til samme formål, så der kan blive noget blikfang! Og symaskiner og tilbehør blev pakket i et par store kasser til den workshop, jeg har på standen lørdag og søndag, det skal nok blive sjovt!

I mellemtiden fik jeg besøg af Christian, som hjalp mig med at gøre vinterklar på terrassen – åhh hvor er jeg glad for den hjælp! Christian brugte løvsugeren og fik alle de visne blade væk, i fællesskab fik vi flyttet havebord, stole og store krukker ind under udhænget, og Christian skilte parasollen ad og bar den over i kælderen. Han rensede også fugerne for mos og græs og vandede for ukrudt på bilens holdeplads’ granitsten.

Nu i aften har jeg været til spisning i Fælleshuset, men jeg brød op, før jeg plejer, for jeg skulle pakke symaskine og materialer til at demonstrere Puttetøppe-årsblok hos HANNEs Patchwork på messen i morgen.

3 dage på Kreative Dage – det bliver spændende!

 

En aften, jeg havde glædet mig til!

I går aftes besøgte jeg sammen med 12 andre patchworkere her fra Fredericia/Middelfart Vitus Bering Quilterne i Horsens, min gamle gruppe i mange år.

Mit store idol mht patchwork og quiltning, Linnea Hassing Nielsen, holdt nemlig foredrag om sit patchwork liv og viste tæpper frem.

Det blev meget bedre, end jeg havde drømt om! Og der var heldigvis mødt rigtig mange op på Egebakken i Egebjerg, hvor Vitus Bering Quilterne har lokaler.

Jeg tog selvfølgelig en del billeder, men det var svært, fordi der var så mange mennesker, så jeg har valgt at vise nogle af mine gamle billeder af Linneas tæpper indimellem, så man kan se de viste i fuld str. Linnea havde sagt, at jeg jo har set dem allesammen – ja, det har jeg, igennem årene, jeg har kendt hende, men de kan tåle at ses mange gange, og ikke mindst er det interessant at høre hende fortælle om tæpperne – alle 40, som hun havde medbragt!

Et meget gammelt tæppe, som Dronning Ingrid havde givet råd til, og som var det eneste håndsyede blandt de viste.

Et fantastisk tæppe, maskinsyet som alle følgende, og håndquiltet!

Et tæppe med en meget personlig historie om quilteren, der er helt overvældet af de tæpper, hun ser og bliver inspireret af.

..et tæppe med en inspiration fra naturbrande

Linnea elsker stjerner og bruger dem i mange tæpper

– her fra en artikel i Kludemagasinet, som jeg skrev 2013.

Og hjerter!

En sjov historie om alle de forskellige stoffer, Linnea får foræret, og hvordan man kan bruge dem til noget helt “anderledes”

Røde stoffer, der skulle bruges, og som fik en efterfølger, fordi der stadig var flere røde stoffer i kurven

Og til slut 2 puttetæpper, som Linnea har syet mange af i de senere år! Disse 2 skulle ikke med mig hjem – endnu – for hun er ikke færdig med at nyde dem! Og måske vil hun sy flere efter dette mønster.

..”men så kommer du og spiser frokost, det er så hyggeligt!” fik jeg at køre hjem på! Og det er det – hver gang!

Alle var helt overvældede – disse billeder er kun et lille udsnit. Min ledsager Lis, som ikke har set nogle tæpper fra Linneas hånd før, var meget begejstret og inspireret! Og glad for, at jeg havde taget hende med!

 

Lukkekant = fjernsynsarbejde

Endnu et af Anettes mange puttetæpper, syet med små firkanter, blev færdigt i går aftes, da jeg syede lukkekanten foran TV.

Anette syr en hel del af disse toppe af mange rester skåret til små firkanter, og Laila quilter dem på long-arm-maskinen på Depotgården. Så er der bare lukkekanten tilbage, og den syr jeg gerne!

Endnu et flot tæppe til et barn på et julemærkehjem – men først skal det med på Kreative Dage i weekenden, og jeg er også ved at samle tæpper sammen til en udstilling på Plejecenteret Nørrevang i Horsens i januar og februar, så der kommer det også med. Det vil se godt u på de store hvide vægge, hvor vi flere gange har udstillet.

Hvad sker der lige her?

Jeg har skåret 1 cm forkert! – også i bredden!

Jeg er ved at sy blokke efter puttetæppemønster 2018, og efter en pause på et par måneder fortsætter jeg med disse lilla stoffer, går praktisk til værks og skærer en masse af alle 3 str. strimler, begynder at sy sammen – og så! Det passer ikke!

Jeg havde jo nogle færdige blokke liggende ved siden af, så jeg kunne hurtigt se, at firkanterne og strimlerne er for brede! Færdigsyede skal firkanterne være 5 cm, så de skal skæres 6½ x 6½ cm, og de 6½ cm går igen i rektanglernes bredde.

Nå, det kunne være værre! Længden på rektanglerne er rigtig, så jeg skal “bare” skære 1 cm af på både dem, der er syet sammen og dem, der kun er skåret og ligger klar til sammensyning.

Jeg vil gerne have 30 blokke til 1 puttetæppe, og det må gerne være færdigt (i hvert fald toppen=oversiden), så jeg har det med, når jeg skal være på KREATIVE DAGE på fredagt i Fredericia C – hallerne. HANNEs Patchwork ville gerne lægge lidt af sin stand-plads til, så Projekt Puttetæpper kunne deltage i messen. Og så skal jeg jo have noget at vise frem! Jeg tager en symaskine med, så jeg kan vise “det lille fif” til at sy strimlerne rundt om midterfirkanten.

Men det skal jo passe!