I morgen eftermiddag har vi en temadag på Depotgårdens Tekstilværksted, hvor man kan prøve at sy små tasker af slips!

Det er en del år siden, at der var én, der fandt på denne finurlige taske, og jeg har i tidens løb demonstreret den flere gange.

Jeg har en hel masse slips, som jeg er blevet foræret, og vi har også fået en stor pose fuld på Tekstilværkstedet, så vi har nok at arbejde med. Vi har også indkøbt metervis af lynlåse – der skal bruges 2 meter til 1 slips = 1 slipsetaske – så det er bare at gå i gang.
Spændende, hvor mange, der har lyst til at være med.
Jeg er blevet forkølet og var bange for, hvor slemt, det skulle blive, men det ser ud til, at det allerede er aftagende (3xbank under bordet). Jeg skal jo ikke smitte nogen. Der er faktisk flere, der fornylig har haft meget grimme udgaver af forkølelse, og der er næsten ingenting, jeg hader så meget som en slem forkølelse. I går holdt jeg mig hjemme og drak spandevis af grøn te, pakkede mig godt ind i en tyk trøje, hjemmestrikkede uldne sokker og silketørklæde om halsen – jeg tror, det har hjulpet.