Ældstesønnen og svigerdatteren havde inviteret mig til at holde Nytårsaften sammen med dem – og det var en meget hyggelig aften og lækker middag, samt en stor overraskelse fra Dronningen, som havde valgt at fortælle om sin uventede abdikation om allerede 14 dage, som en del af sin nytårstale, som “hele Danmark” ser! Jeg gættede det sekunder før, hun sagde det! Hvor er det fornuftigt og godt for både hende selv og Kronprinsen! Jeg håber bare, at hun får nogle gode år! Men hele dagen i dag har vi næsten ikke hørt om andet i radio, aviser og TV!

Vi fik en super lækker middag, take-away fra “Slagteren i Strib”, som er kendt for god mad – og det skal jeg love for, at vi fik!

..serveret med spændende brød og kartoffeltårne + madeira-sauce – UHHM!

Det var en dejlig og meget hyggelig aften, Aramis og jeg blev både hentet og bragt hjem af svigerdatteren før midnat efter ønske, så vi ikke skulle ud i det værste fyrværkeri!

Og nu fik jeg lejlighed til at konstatere, at Aramis er ganske uimponeret af fyrværkeri, brag og knald! Det er jeg glad for, det var Diki også, og det er ellers så synd for dyr, når de er bange og urolige over al den larm!

Så det blev Nytår 2024 i fred og ro, jeg glæder mig til at se, hvad det vil bringe!

Så er der ikke mange timer tilbage af 2023, og så har jeg siddet med min strikkestrømpe og tænkt lidt over, hvordan det år har været?

Når jeg kigger ud over de internationale begivenheder, så piner det mig meget, at Ukraine er offer for en utroligt ond mand, der er fuldstændig ligeglad med, at tusinder af uskyldige mennesker lider under hans nationalistiske ambitioner og millioner af løgne! Det er slet ikke til at fatte! Tænk – de vil bare have lov til at være sig selv og har ikke generet nogen! De vil også have lov til selv at vælge deres venner og allierede og ikke være afhængige af et totalitært styre og en gal mand! Jeg kan næsten ikke holde ud at tænke på det.

Og så er der nogle, der prædiker, at det er”Vestens skyld det hele” – fordi Vesten lokker dem væk fra Rusland! Jeg har mødt den påstand både i medierne, men desværre også personligt – og jeg bliver så rasende! Det er hjernevaskede mennesker, der taler sådan.

Putin kalde ukrainerne for fascister, og mener, de skal “afnascificeres” – hvad er det for noget sludder, man skulle tro, at han ikke vidste hvad fascisme/nazisme er? Men det ved han selvfølgelig godt, det er ren proganda!

Det er godt, selv om det er uhyggeligt, at de fleste demokratiske, vestlige lande hjælper Ukraine! Desværre kan man være i tvivl om, hvorvidt det er tilstrækkeligt – Putin har uanede midler, og hans folk får kun løgne, ikke sandheden – og de, der forsøger at sige sandheden bliver enten fængslet eller slået ihjel – selv hans egne!

Og nu er det så også helt galt i Israel / Gaza! Umiddelbart er det Israel, der har sympatien efter det brutale overfald, men der begås desværre også ubegribeligt frygtelige ting fra Israels side, og uskyldige mennesker bliver slået ihjel!

UHA – det er forfærdeligt at tænke på – engang troede vi (efter 2. verdenskrig), at den slags aldrig skulle ske igen!

Så jeg må hellere stoppe med at tænke på det lige nu! Og i stedet tænke på mit eget 2023, som har været dejligt, fredeligt og (kryds fingre!) med et rimeligt godt helbred – i hvert fald i forhold til mange andre på min alder. Jeg sluger godt nok et par håndfulde piller og drypper øjne hver dag, men hvis det skal til, for at jeg har det godt og kan have en god hverdag – så OK!

Det bedste, der er sket for mig i dette år, er ubestridt, at Aramis er havnet i min favn! I familien snakker vi om, at jeg har været helt utroligt heldig! Tænk at køre 600 km op i Sverige for at hente en 7-årig hund, jeg aldrig har set! Heldigvis havde jeg fået en ærlig beskrivelse af hans opdrætter, men hende kendte jeg jo ikke, så jeg måtte stole på hende, og det viste sig at være godt!

Der er ingen tvivl om, at Aramis og jeg klikkede med det samme! Og bortset fra lidt “opdragelse” i at gå ordentligt i snor (det tog faktisk nogle måneder), så opfører han sig rigtig godt, er glad, kærlig og meget imødekommende overfor andre også! Det er kun de fleste andre han-hunde, han ikke kan lide!

Jeg vil aldrig glemme min søde lille Diki, men Aramis er en helt anden type hund, og det er sikkert godt! Jeg havde jo ikke troet, at jeg skulle have min 6. hund – og så i min alder – men jeg ved ikke, hvordan jeg havde haft det uden hund!

Lige om lidt bliver jeg hentet til en lille hyggelig nytårs aften hos søn og svigerdatter –

så RIGTIG GODT NYTÅR til jer allesammen, familie, venner og følgere!

Så skinner solen! Og det er lykkedes svigersønnen at tage nogle flotte billeder, hvor de smukke farver kommer til deres ret i datterens julegave-tæppe! Det er så smukt (tør jeg godt selv skrive) !

Der er så mange fine detaljer i den berømte engelske arkitekt’s design – man kan blive ved at studere de 22 forskellige mønstre! og udvælge sine yndlinge!

Og jeg var så heldig, at jeg havde et fint stykke stof til bagside på “lager”.

Mellemfor er 80/20 = 80% bomuld / 20% polyester – mit yndlingsfor i tæpper.

Tæppet er syet i hånden over 8-kantede papskabeloner på 2 måneder (turbosyet med meget små sting). Det var planlagt, at jeg ville håndquilte om alle 8-kanterne, men det måtte jeg opgive, mine fingre kan ikke mere! Så det er quiltet på min symaskine, en Pfaff performance 5.0 med overtransportør og bred arm, så tæppet kan være der (sammenrullet).

Jeg indrømmer: jeg er meget stolt af det!

Det er mange år siden, jeg har syet et helt patchworktæppe i hånden! Men på 2 måneder syede jeg som julegave til min datter et spændende tæppe i William Morris stoffer.

Det skulle – og blev – være en hemmelighed, så jeg har ikke vist den mindste smule her! Og desværre er farverne ikke de bedste – for det er svært i elektrisk lys!

Jeg mener selv, jeg har haft “sy-tørke” siden Corona – ikke til at forklare, men det er meget lidt, jeg har syet i de 2-3 år – jeg har bare strikket!

Da jeg var på KREA-messen i Fredericia 27-29 oktober, som jeg besøgte uden plan om at købe noget som helst (!), så jeg på Blossom Quilt’s (tidl. Speich Design) tæppet, syet i William Morris stoffer, på tilbud som kit og faldt brat og fuldstændig for det. Jeg var simpelthen “nødt til” at købe kittet, og jeg havde virkelig lyst til at sy 8-kanterne i hånden over pap = English Paper-piecing, som vist kun bruges i DK og UK.
Det har jeg gjort i mange år, indtil jeg begyndte at sy på maskine, hvor jeg fik meget mere fra hånden. Det var i de 20 år, hvor jeg syede utallige puttetæpper til børn på julemærkehjem, men også mange gaver til familie og venner.

Det fremgår desværre ikke godt nok af billedet, hvor smukke farverne og mønstrene er, designet af den berømte engelske arkitekt, men der skal nok komme bedre billeder, når det bliver muligt. Det er så smukt og harmonisk, selv om stofferne er forskellige.

Jeg har arbejdet virkelig hårdt fra 1. nov. til 23. dec.! Jeg syr med meget små fine sting – det blev bemærket på Depotgården, hvor dem, jeg syr sammen med på Tekstilværkstedet, er nogle af de få, der har set det!

Heldigvis blev min datter meget glad og meget overrasket, da hun pakkede sin gave op! (ellers var hun også et skarn 😉 ) Hun kunne slet ikke forstå, at jeg havde kunne sy det, uden at hun havde set det! Men det blev jo gemt væk, når hun kom.

I vores familie får tæpperne lov til at blive brugt! De 2 “sofa-tæpper”, som jeg syede til dem i 2009 og 2010 er så slidte, at man kan stikke fingrene ind et par steder! Det er da dejligt, at de er glade for dem! Så derfor havde vi også snakket om, at de skulle have nye, og datteren selv skulle være med til at vælge stoffer! Sådan blev det så ikke – men jeg vidste godt, at hun er begejstret for William Morris!

For 1½ år siden fik jeg et byggesæt til en flot (og dyr) Orkidé i LEGO klodser i fødselsdagsgave – meen jeg har aldrig nogensinde bygget med LEGO! Det var tanken, at Victor skulle vejlede mig (men ikke bygge for mig!), og vi fik også startet, men kom ikke videre,

I julen har jeg bl.a. haft besøg af Christian, som er meget dygtig til LEGO, og han spurgte, om han skulle gøre det færdigt for mig? Jaahh – det var jeg meget glad for, og det klarede han selvfølgelig!

Så nu står den og ser rigtig smuk ud i et vindue, hvor orkidéer ikke trives, fordi der er for mørkt.

Christian havde ønsket sig store puder til sin sovesofa, som jeg syede et stort sengetæppe til sidste år – han bor i en 1-værelses lejlighed med en stor sovesofa.

Jeg synes, det kraftige gobelinstof er flot og klæder sengetæppet.

Han blev heldigvis glad for dem!

Det ser ud til, at jeg når, hvad jeg har planlagt til jul – igen i år!

Jeg har haft nogle projekter, der har med gaver at gøre, og de sidste dage har jeg haft forberedelser til en lille julefrokost for en lille del af familien – jeg orker ikke de store frokoster mere!

Men heldigvis bliver jeg inviteret til juleaften på skift hos mine børn, og det gælder også i år – det glæder jeg mig til! Og Aramis er inviteret med!

Så i morgen har jeg god tid til at pakke gaver ind, og så bliver vi hentet, det er så fint – jeg kører ikke selv bil, når det er mørkt.

Så: Kære alle følgere – venner, familie og sy/strikke-veninder – Rigtig god jul, ønsker jeg!!! Vi høres ved!

Det var ellers den smukkeste og stille morgen…

..og det var ikke glat som de sidste mange morgener!

Men da jeg havde været hos ørelægen for at få renset ører, som jeg gør hvert halve år, begyndte det at småregne – og det blev til mere – men selv om det var koldt, blev det ved regnen, og det gør ikke så meget.

SÅ heldig!: jeg har lige vundet dagens præmie/gave i Uldfeens julekalender på Facebook (lukket gruppe), hvor der hver dag lukkes en låge op kl 18, og hver dag har en meget lækker garnrelateret gave. Hvis der er flere, der har gættet det samme, trækkes der lod – eller der kan være 2, der vinder.

I dag 5. december var der kun én, der havde gættet, hvad der gemte sig bag lågen – nemlig en Julemand – og den ene var MIG!

Og se så lige de ualmindeligt flotte gaver, jeg har vundet:

Værdi over 1100 kr! Og så er det faktisk ikke kroner og ører, jeg er mest glad for! Jeg er lige ved at lette! Så begejstret er jeg!

Det er bare tæt kontakt og hygge! Når jeg sidder i min stol med fodskammel og ser TV el laver håndarbejde – eller begge dele samtidig!

Det var Diki’s og min form for hygge, og i starten forsøgte jeg forgæves at få Aramis til det samme, men det var alt for utrygt for ham at ligge ovenpå mine ben, selv om han meget gerne vil have fysisk kontakt.

Alt kan læres! – også dette, og nu kommer han selv og hopper op på skamlen, idet han lægger forbenene op, så jeg kan trække ham op over mine ben, så han har hovedet i skødet på mig og kan blive nusset – det nyder vi begge 2!